Tre forskningsperspektiver p? kritikken af p?dagoguddannelsen
”N?r de p?dagogstuderende og de nyuddannede p?dagoger kritiseres for ikke at vide nok, fristes man til at skrue op for den viden, de studerende skal have: Mere om for?ldresamarbejde, mere om udsatte b?rn, mere om sprog, mere forskning osv. Det er sv?rt at have noget imod, at p?dagoger skal have en masse viden – problemet er, at der n?rmest ikke er gr?nser for, hvilken viden, som er relevant og v?rdifuld i det p?dagogiske felt.”
Line Togsverd, der er tilknyttet CeDif som lektor og ph.d. ved VIA University College, fremh?ver, at ?nsket om mere viden har resulteret i en bekendtg?relse, der best?r af et mylder af m?l uden hierarki og med en betydelig vilk?rlighed.
P?dagogik er noget, man ud?ver
”P?dagoger har selvf?lgelig brug for viden, men systematisk tilegnelse af den ene eller den anden viden g?r det ikke i sig selv,” siger Line Togsverd. Hun er i ?jeblikket er ved at afslutte to forskningsprojekter om p?dagoguddannelsen sammen med kolleger fra VIA og KP, og hun fremh?ver, at uddannelsens ressourcer er et stort problem for mulighederne for at lave en p?dagoguddannelse med h?j kvalitet.
Men den uddannelsest?nkning, som ligger til grund for de seneste reformer og de mange diskussioner om uddannelsen, er et lige s? stort problem, mener hun:
”Det man glemmer er, at p?dagogik is?r er en praksis, man ud?ver. P?dagogisk arbejde handler grundl?ggende om at handle og tr?ffe valg i det p?dagogiske hverdagsliv. Situationer og samspil er komplekse, og det er sj?ldent lige til at sige, hvad der vil v?re det gode at g?re. B?de fordi man ikke p? forh?nd kan kende resultatet af sine handlinger. Men ogs?, fordi der ofte skal balanceres mellem modstridende v?rdier og interesser – for p?dagogik handler grundl?ggende om at st?tte barnet i at realisere sine muligheder i et f?llesskab, hvor vi er forpligtede overfor hinanden.”
Forskning kan aldrig fort?lle p?dagoger, hvad de skal g?re, n?r de st?r i praksis, undferstreger Line Togsverd: ”Det er en v?ldig teknisk-instrumentel uddannelsesforst?else at tro, at p?dagoguddannelsen kan forbedres gennem mere systematisk videnstilegnelse.”
Line Togsverd fremh?ver, at p?dagogstuderende generelt tager uddannelsen, fordi de har st?rke personlige v?rdier og ambitioner om at g?re livet bedre for de b?rn, unge eller voksne, de arbejder med:
”De er engagerede og vil noget med det p?dagogiske arbejde. Dette personlige engagement og ?nske om at g?re det gode skal uddannelsen m?de, s?dan at det kan balanceres med viden og refleksion om den professionsud?velse, de skal varetage. Og her skriger det alts? til himlen, at faget p?dagogik er forsvundet ud af uddannelsen. Faget handler netop om professionens kerne: hvordan man p? forskellig m?de og over tid har forst?et og fortolket, hvad ud?velse af p?dagogik handler om, og hvad det er for v?rdier, professionen baserer sig p?. ”
Samtidig er den studerendes fagpersonlige udvikling forsvundet ud af p?dagoguddannelsens form?lsparagraf: ”Det er problematisk, for ud?velse af p?dagogik er n?rt bundet til p?dagogen selv, til hendes v?rdier, forst?elser og fortolkninger af den p?dagogiske praksis. N?r p?dagoger nogle gange siger, at de er deres eget redskab, s? grunder det i en dyb erfaring om, at det er i det konkrete m?de med barnet og i p?dagogens konkrete fortolkning af situationer, at p?dagogikken bliver til. P?dagogen skal selv finde vej og finde sit eget udtryk. Men det skal selvf?lgelig g?res i dialog med det fag og den tradition, de bev?ger sig i, men ogs? skal udvikle og forny.”
Kritikken er udtryk for en kamp om, hvad p?dagogers opgave er
Kritikken af p?dagoguddannelsen dukker op med regelm?ssige mellemrum, mener Jan Thorhauge Frederiksen, lektor, K?benhavns Universitet:
”Men under kritikken af, at de studerende ikke kan bestemte ting, ligger hele diskussionen om hvad p?dagogprofessionen skal – og her er der sket store forandringer. Der foreg?r en kamp om, hvad p?dagogprofessionen skal i en stat, der bev?ger sig i den retning, som den danske stat g?r lige nu.”
Jan Thorhauge Frederiksen peger p?, at professioner er kendetegnet ved at have monopol p? et praksisomr?de og en viden, men at staten og forvaltningerne har oph?vet dette monopol for den p?dagogiske profession i takt med, at man er begyndt at interessere sig for – og at styre – det p?dagogiske felt politisk.
”Den st?rke detalje- og indholdsstyring af uddannelsen er et brud med den autonomi, som f?r har kendetegnet s?vel den p?dagogiske profession som p?dagoguddannelsen. Det er blandt andet det, der giver de heftige sp?ndinger lige nu.”
To forestillinger om det p?dagogiske arbejde
”Lidt firkantet kan man sige, at det politiske sigte med p?dagogisk praksis i h?j grad er blevet at optimere p? borgerne – fx at g?re b?rn klar til at g? i skole. Og det er det, man i h?jere grad er begyndt at indrette uddannelsen efter. Men det er ikke det, praksis eftersp?rger af de nyuddannede p?dagoger. Derfor oplever praksis m?ske, at de nyuddannede ikke kan, det de skal. Og omvendt oplever de studerende og de nyuddannede, at den ?ldre generation af p?dagoger ikke kan det, der politisk eftersp?rges af p?dagoger nu,” siger Jan Thorhauge Frederiksen.
Man kan alts? if?lge Jan Thorhauge Frederiksen ikke n?dvendigvis sige, at uddannelsen er blevet mindre praksisrettet – den er bare blevet det p? en anden m?de:
”Snarere end at uddannelsen skaber d?rlige p?dagoger, kan man sige, at der er nogle modsatrettede bev?gelser p? omr?det, som g?r det til et konfliktfelt. Samtidig har magtforholdet mellem praksis og uddannelse ?ndret sig – uddannelsen har f?et en styrke, den ikke har haft f?r, fordi den kan l?ne sig op ad politiske dagsordener. Og det g?r m?ske ogs?, at konflikten spidser til.”
Sp?rgsm?l om kvalitet bliver til sp?rgsm?l om uddannelse
At p?dagoguddannelsen rammes af skarp kritik er udtryk for en almindelig tendens i debatter om velf?rdsinstitutioner, siger Steen Baag?e Nielsen, der er lektor p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, og som ogs? har forsket i p?dagoguddannelsens historik:
”Sp?rgsm?l om kvalitet bliver hurtigt forskudt til sp?rgsm?l om uddannelse – kan de professionelle nu det, de skal? Og hvis ikke de kan det, s? m? det skyldes problemer med uddannelsen – selv om man kunne h?vde, at problemet ogs? kunne ligge i den p?dagogiske praksis, i normeringerne – eller endnu bredere i de vilk?r, som daginstitutionerne skal fungere under, set i forhold til den omsorg vi optimalt gerne vil give vore b?rn. At s?tte spot p? uddannelsen kan v?re et bekvemt sted at placere problemet og ansvaret.”
Et urealistisk ideal tales frem
Samtidig mener Steen Baag?e Nielsen, at man har talt en urealistisk professionsidentitet frem p? uddannelsen. ”Man siger, at man ikke bare uddanner til den etablerede praksis, men at man vil uddanne for at l?fte praksis – uden at medt?nke, at vilk?rene n?ppe tillader, at det skulle kunne lade sig g?re: Hvordan kan man reelt argumentere for at skabe bedre og fagligt st?rkere p?dagoger end dem, der allerede er derude – for f?rre penge end tidligere?”
Endelig peger Steen Baag?e Nielsen p? akademiseringen af uddannelsen som en selvst?ndig udfordring:
”Akademiseringen rummer muligheden for at bidrage til en mere vidensbaseret og fagligt reflekteret praksis, men der skal jo v?re tid og rum til denne praksis i arbejdet. Dertil kommer, at professionsh?jskolernes forskningsorientering og forventningerne om, at man skal kvalificere til kandidatuddannelse, ikke n?dvendigvis underst?tter en forst?else for kompleksiteten i praksis, som er s? n?dvendig, n?r sk?n og kompromisser skal udfoldes i det faktiske p?dagogiske arbejde,” p?peger han.
Samtidig mener han, at uddannelsest?nkningen bliver mere og mere instrumentel og individualiserende. ”Det kan man blandt andet se i studieaktivitetsmodellen og i det nye krav om obligatorisk fremm?de p? p?dagoguddannelsen – det er mest af alt uddannelsessystemets m?der at gardere sig mod kritik p?,” siger han og afslutter:
”Man reagerer alts? p? nogle problemer uden at rejse de helt grundl?ggende sp?rgsm?l: Hvem er de studerende i dag? Hvad er de motiveret af? Og hvad er egentlig sammenh?ngen mellem kvalitet i uddannelse og kvalitet i praksis? Hvilke rimelige forventninger kan man reelt have til at uddannelserne skal skabe gode daginstitutioner?”