Forskning p? Institut for Mennesker og Teknologi

Instituttets hovedomr?der

Forskningen p? instituttet er organiseret i otte hovedomr?der: 

  • Forskningen i Hverdagslivets Socialpsykologi er karakteriseret ved at belyse psykologiske problemstillinger som de manifesterer sig i hverdagslivet. Der fokuseres p? psykologiske processer, s?dan som de udspiller sig i de rum, som st?rkest forbindes med hverdagen: hjem, familie, institution, arbejde, byrum og f?llesskab, men ogs? p? hvordan processerne kan relateres til betydningsfulde psykologiske tematikker som f.eks. k?n, klasse, etnicitet, teknologi og magt. Hertil kommer et fokus p?, hvordan hverdagslivets psykologiske processer udfordres af generelle samfundsm?ssige udviklinger.

  • Forskningen i Livslang L?ring er orienteret mod at belyse l?reprocesser i et livslangt perspektiv. Forskningen i livslang l?ring udm?ntes i forhold til livsfaser (b?rn, unge, voksne, ?ldre), l?ringssammenh?nge (uddannelse, institutioner, familie, arbejde, sundhed, sociale innovationsprocesser, professioner mv.) og l?ringsaspekter (kompetenceudvikling orienteringsevne, identitet mv.). Det grundl?ggende sigte er at udvikle nuancerede forst?elser af samspillet mellem menneskers vilk?r for l?ring og de subjektive processer, der er involveret i l?re- og forandringsprocesser, samt at bidrage til at udvikle innovative arbejds- og l?ringsmilj?er.

  • Forskningen i Sundhedsfremme studerer sundhed og sygdom ud fra samfundsm?ssige, hverdagslige og subjektive perspektiver. Forskningen skaber viden om vilk?r for sundhed, om sundhedspolitikker, om sundhedsinterventioner og om innovation i sundhedsindsatsen. Forhold og processer, der skaber l?ring og empowerment i sundhed, studeres og udvikles ud fra en pr?mis om, at der er en t?t sammenh?ng mellem menneskers indflydelse og sundhedsfremme. Der arbejdes med teoriudvikling om, hvad sundhedsfremme repr?senterer, og hvilken rolle det spiller i forhold til forandringer i det senmoderne hverdagsliv, velf?rdssamfundet og dets institutioner. 

  • Forskningen i Social Intervention og Socialt B?redygtighed belyser og bidrager til udvikling af forskellige typer af indsatser i forhold til at l?se samfundsm?ssige udfordringer af social, kulturel, p?dagogisk og psykologisk art. Forskningen i social intervention m?der et samfundsm?ssigt behov for forskningsbasering af design, planl?gning, gennemf?rsel, dokumentation og evaluering af sociale interventioner samt et behov for at belyse problemstillinger og udvikle indsatser p? tv?rs af administrative ressortomr?der, p? tv?rs af professioner og p? tv?rs af samfundsm?ssige sektorer: det offentlige, det private og civilsamfundets organiseringer. Forskningen i socialt entrepren?rskab fokuserer p? hvordan social v?rdiskabelse kombineret med fornyelse og partnerskaber mellem offentlige myndigheder, frivillige organisationer og private virksomheder kan skabe nye velf?rdsinitiativer og besk?ftigelsesmuligheder.

  • Forskningen i Arbejdsliv kombinerer en sociologisk, teknisk og samfundsteoretisk interesse for arbejdsmilj?, arbejdsliv og professioner med en interesse for hverdagslivets socialpsykologi og livslang l?ring. Arbejdsliv angiver en praktisk og forskningsm?ssig interesse for det samfundsm?ssige arbejde og dets udviklingsretning, herunder s?vel udviklings- og l?ringspotentialer som udviklings- og l?ringsforhindringer og arbejdsmilj?m?ssige belastninger for medarbejderne. Profession angiver en interesse for det arbejde, der is?r er knyttet til de nye (velf?rds-)professioner, og som udf?res af sygeplejersker, p?dagoger, socialr?dgivere, social- og sundhedsmedarbejdere m.v. Interessen for nyere udviklingstendenser indenfor mere klassiske arbejdslivsomr?der m?des s?ledes med en interesse for det s?kaldte menneskearbejde, og temaer om arbejdsliv og l?ring m?des med temaer om psykisk arbejdsmilj? og andre aspekter af arbejdsmilj?et. Udover interessen for selve arbejdet orienterer forskningen sig mod arbejdsmarkedsforhold og besk?ftigelse samt mod en r?kke uddannelser, der er knyttet til arbejdslivet, og desuden mod samspillet mellem l?ring i uddannelse og arbejdsliv.

  • Forskning i Milj?, Energi, Transport, Regulering, Innovation og Klimapolitik omfatter s?vel identifikation af milj?belastning og ikke b?redygtig ressourceudnyttelse som udvikling af kriterier og strategier for b?redygtig udvikling af virksomheder, sektorer, omr?der og ?konomier. Den omfatter endvidere analyser af tendenser i den ?konomiske og naturm?ssige udvikling og analyser af den politik, regulering og planl?gning, der styrer modernisering og overgange til b?redygtig udvikling. Endelig omfatter forskningen demokratiprocesser, deltagelse og interesser i udformningen af politik, regulering og planl?gning.

  • Forskning i Rum, Sted, Mobilitet og By omfatter unders?gelser og identifikation af samfundets rumlige omorganisering. Der udforskes i relationen mellem hverdagsliv, kultur, bos?tning og erhverv. Nye mobilitetsformer, social marginalisering, interkulturelle relationer, nye teknologier og kreative erhverv som kr?ver nye teoretiske og praktiske svar. 

  • It-systemer er blevet en vital del af nutidens samfund. Design, konstruktion, validering og evaluering af systemer, som bliver stadigt mere komplekse og sofistikerede, skaber nye forskningsudfordringer, som tages op af de to forskningsgrupper "Bruger-drevet it-innovation" og "Programmering, Logik og Intelligente Systemer". Forst?elsen af brugeres, kunders og forretningsomr?ders behov begynder med en forst?else af mennesker i kontekst, som ligger til grund for styring af it-projekter og design af innovative it-l?sninger og informationssystemer. Forskningen i disse omr?der bygger p? og er inspireret af teorier om organisationers adf?rd, sociologi, psykologi og ledelse. Konstruktion af p?lidelige, intelligente og ressource-effektive systemer kr?ver grundforskning i det matematiske og logiske grundlag for vidensrepr?sentation, algoritmer, programmeringssprog og -v?rkt?jer. De overordnede tv?rvidenskabelige m?l for en menneskefokuseret tilgang omfatter forskning i sikkerhed og privatlivets fred, intuitiv menneske-maskininteraktion, gr?nseflader baseret p? naturligt sprog og datavisualisering. 

Forskningsaktiviteter

Nedenfor kan du f? et overblik over instituttets forskningsgrupper, -centre, og udvalg.

  • Center for Arbejdslivsstudier

    Center for Aktionsforskning og Demokratisk Samfundsudvikling

    Center for Arktiske Studier p? RUC

    Center for Everyday Life of Families in the 兴发娱乐官网手机版客户端lfare State (CELFS)

    Center for Daginstitutionsforskning (CEDIF)

    Center for Maritim og Marin Forskning (CMMR)

    Center for Organisationspsykologi (COP)

    Center for Social B?redygtighed (CSE)

    Center for Turismeforskning (CFTR)
     

    Forskningscenter for Problemorienteret Projektl?ring

  • Arbejdsliv

    Forskningen i arbejdsliv kombinerer en sociologisk, teknisk og samfundsteoretisk interesse for arbejdsmilj?, arbejdsliv og professioner med en interesse for hverdagslivets socialpsykologi og livslang l?ring. Arbejdsliv angiver en praktisk og forskningsm?ssig interesse for det samfundsm?ssige arbejde og dets udviklingsretning, herunder s?vel udviklings- og l?ringspotentialer som udviklings- og l?ringsforhindringer og arbejdsmilj?m?ssige belastninger for medarbejderne. Profession angiver en interesse for det arbejde, der is?r er knyttet til de nye (velf?rds-)professioner, og som udf?res af sygeplejersker, p?dagoger, socialr?dgivere, social- og sundhedsmedarbejdere m.v. Interessen for nyere udviklingstendenser indenfor mere klassiske arbejdslivsomr?der m?des s?ledes med en interesse for det s?kaldte menneskearbejde, og temaer om arbejdsliv og l?ring m?des med temaer om psykisk arbejdsmilj? og andre aspekter af arbejdsmilj?et. Udover interessen for selve arbejdet orienterer forskningen sig mod arbejdsmarkedsforhold og besk?ftigelse samt mod en r?kke uddannelser, der er knyttet til arbejdslivet, og desuden mod samspillet mellem l?ring i uddannelse og arbejdsliv.

    Barndom, ungdom og familieliv 

    Forskningsgruppen om barndom, ungdom og familieliv forsker tv?rfagligt i b?rns og unges hverdagsliv p? tv?rs af institutioner og familieliv. Den samlede forskningsindsats afd?kker konsekvenserne af vedvarende samfundsm?ssige moderniseringsprocesser for b?rn og unge samt for institutioner og familieliv.

    B?redygtig digitalisering

    Forskningsgruppen - B?redygtig Digitalisering (tidligere Brugerdreven IT Innovation) - har som udgangspunkt at analysere de behov som brugere, kunder, professionelle teams, organisatoriske enheder og virksomheder har og dermed anvende den viden til at konstruere innovative IT-l?sninger. Form?lene med gruppens forskning er at opn? mere succesfulde it-projekter og st?rre fordele ved at bruge IT. Der er fokus p? hvordan virksomheder styre, udvikler, implementere og bruger IT til at underst?tte brugernes behov og forretningsstrategier. Internationalt er denne forskning m?lrettet de almindelige veletablerede forskningsmilj?er af informationssystemer (IS).

    TRANSITIONS ¨C Sustainability Transitions and Environmental Planning

    Forskningen har til form?l at udvikle viden om samspillet mellem samfundsudviklingen og dens naturgrundlag. Denne viden danner grundlag for planl?gning i forhold til milj?, energi, produktion og transport. Gruppens forskning er rettet imod tv?rfaglige problematikker, og omfatter dermed b?de naturvidenskabelige, teknologiske og samfundsvidenskabelige aspekter af problemer relateret til udvikling og udnyttelse af natur, ressourcer, infrastruktur og teknologi. 

    Organiseringer, Etik & Social B?redygtig (OrgESS)

    Forskningsgruppen Organiseringer, Etik & Social B?redygtig/OrgESS er en tv?rfaglig, samfundsvidenskabelig forskningsgruppe, der kombinerer sociologiske, antropologiske, organisationsteoretiske, filosofiske og psykologiske forskningsperspektiver. Forskningsgruppen besk?ftiger sig med menneskers mangfoldige m?der at forholde sig til de transformationer, som de til stadighed er involveret i som f?lge af direkte interventioner og samfundsm?ssige eller organisatoriske forandringer.

    Programmering, logik og intelligente systemer

    Forskningsgruppen PLIS (Programming, Logic and Intelligent Systems) forsker i fundamenter, v?rkt?jer og sprog til at udvikle tilpasningsdygtige, p?lidelige og brugervenlige IT-systemer. Gruppens forskning d?kker teori, sprog, v?rkt?jer og semantiske modeller samt anvendelsesmuligheder.

    Mobilitet, Rum, Sted og Urbane Studier (MOSPUS)

    Forskningsgruppen unders?ger samfundets rumlige omorganisering. Vi udforsker relationen mellem hverdagsliv, kultur, bos?tning og erhverv. Nye mobilitetsformer, social marginalisering, interkulturelle relationer, nye teknologier og kreative erhverv kr?ver nye teoretiske og praktiske svar. 
     

    Subjekt, teknologi og social praksis 

    Forskningsgruppen fokuserer p? unders?gelser af menneskers subjektivitet, erfaringer og virke i deres hverdagsliv p? tv?rs af forskellige livskontekster. I forbindelse med den pluralitet af kontekster mennesker indg?r i sammen med andre, har teknologier afg?rende betydning for koordinering, socialitet og subjektivitet. Gennem unders?gelse af de sociale arrangementer af menneskelig praksis (som fx p? en arbejdsplads, en b?rneinstitution, en sundhedspraksis) fors?ger forskningen at belyse sammenh?nge mellem hverdagslivets problemstillinger, perspektiver og teknologier - samt at analysere p? hvilke m?der disse sammenh?nge har indflydelse p?, hvordan menneskelige subjekter forst?r hinanden og handler sammen.

    Forskningsgruppen for Sundhed og samfund

    Forskningsgruppen Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier er en tv?rvidenskabelig forskningsgruppe som bedriver kritisk forskning inden for omr?derne sundhed, sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Forskningsgruppen ser ulighed i sundhed som sit kernefelt. Afs?ttet for forskningen er samfundsm?ssige, organisatoriske, ideologiske og teknologiske transformationer, som medf?rer ?ndrede patient- og brugerroller, medborgerskab, nye forst?elser af sygdom og sundhed, nye professionelle roller og funktioner. Som en del af disse ?ndringer ser vi ogs? p? forskydninger i distribueringen af sundhedsressourcer, herunder menneskelige, teknologiske, vidensm?ssige og ?konomiske ressourcer.

  • Experience Lab
    FabLab

  • Se forskningsudvalget her

    Forskningsstrategi for Institut for Mennesker og Teknologi
EU-flag med teksten Medfinansieret af Den Europ?iske Union

Forskningsprojekter med medfinansiering fra EU fonde

Interreg EU logo

?vrige projekter og netv?rk