"En erhvervs-ph.d. er en fantastisk mulighed”
Hvad p?virker m?det mellem hjemmeplejere og borgere?
Det sp?rgsm?l stillede sociolog og konsulent i fagforbundet FOA Tom Bjerregaard sig selv, da han lod sig indskrive p? erhvervs-ph.d.-ordningen p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet og samtidig skulle finde et emne, der var relevant for arbejdspladsen FOA.
”Man l?ser s? meget i aviserne om, at hjemmehj?lperne har meget travlt, n?r de bes?ger de gamle. De skal g?re lige pr?cis de ting, der st?r p? deres liste; og de skal v?re ude af d?ren, n?sten inden de er kommet ind. Unders?gelser viser, at det er rigtig, at m?det er forjaget. Men hvad skyldes det egentlig, at det er blevet s?dan? Det var s?dan, det startede. Jeg ville unders?ge, hvordan virkeligheden ser ud ude i kommunerne”, fort?ller Tom Bjerregaard, der har valgt Lejre Kommune som case for forskningsprojektet.
For tre ?r siden blev det vedtaget, at FOA skulle satse mere p? forskning og i h?jere grad bygge sine argumenter p? reel viden, ligesom man ogs? ville fors?ge at ?ge samarbejdet med forskningsinstitutioner. P? det tidspunkt var Tom Bjerregaard afdelingsleder og havde efter mange ?r i FOA lyst til at lave noget andet.
”Det var ligesom om, at de to idéer krydsede hinanden, og s? faldt jeg, n?rmest lidt ved et tilf?lde, over ordningen med en erhvervs-ph.d. og over, hvor mange tilskudspenge, der er i den. Jeg formulerede et projekt og forklarede direktionen hvor mange penge, der var at hente – det var en stor hemmelighed for dem - og s? sagde de ja.
F?rst modtog Tom Bjerregaard et venligt afslag fra Forskningsstyrelsen. De syntes, det var et meget relevant projekt, men ville gerne have uddybet nogle forskellige ting. Det brugte han s? en lille m?ned p?, og s? var bevillingen i hus.
Mere tillid
Har du allerede nu en idé om, hvad der p?virker m?det mellem hjemmeplejeren og borgeren?
”Ja, det kan fx v?re rivalisering mellem forskellige faggrupper. En kendt rivalisering er mellem SOSU-medhj?lpere og sygeplejersker. De g?r og hakker lidt p? hinanden, og pr?ver at m?ve sig lidt ind p? hinandens omr?der. Det kan forme m?det.”
”Noget andet er den type viden, de skal basere arbejdet p?. Deres arbejde er baseret p? evidens-baseret viden, og det er meget styrende for, hvad de g?r. De skal f?lge nogle helt bestemte regimer og fremgangsm?der, og n?r de st?r i en eller anden situationen, hvor fru Petersen har det d?rligt, s? skal de g?re noget bestemt. Men hvad nu, hvis man lod dem bestemme mere selv?”
”Jeg tror, at det ville forbedre m?det. Men det kr?ver, at man viser en st?rre tillid til de ansatte; en st?rre tillid til, at de er dygtige og har en solid faglig baggrund.”
”Den tredje faktor drejer sig om implementeringen af new public management. For 20 ?r siden blev alting styret stramt og deltaljeret. Kontraktstyring var bedre, sagde man, for det gav kommuner bedre mulighed for at handle i overensstemmelse med, hvad de vurderede var bedst at g?re. Og den kontraktstyring, som i udgangspunktet m?ske var god nok, den er s? blevet strammere og strammere, mere og mere detailstyret og sn?ver og ufleksibel."
"S? det, der engang var godt, det er egentlig endt samme sted, som det man ville v?k fra for 20 ?r siden. Og det, jeg godt kunne t?nke mig, er at tegne et billede af er, hvad man kunne s?tte i stedet for, hvis man afskaffer det her new public management."
Din teori er, at m?det ville v?re bedre, hvis der var mindre kontrol og mere frihed til den enkelte medarbejder. Men er det ikke n?dvendigt med kontrol?
”Jo. Det ville v?re vanvittigt at afskaffe al dokumentation og kontrol. Selvf?lgelig skal det v?re der p? et eller andet niveau, s? det handler om at finde et niveau, der er mere passende.”
”Mange forskere mener, kontrollen har taget overh?nd, fordi man har baseret den offentlige sektors udvikling p? en bestemt type t?nkning. Herinde kalder vi det nyliberalisme. Og det er alts? et grimt ord i FOA”, forklarer Tom Bjerregaaard og griner.
”Det, jeg pr?ver at argumentere for, er, at det ser ud til, at de her antagelser om, hvordan mennesker er indrettet, ikke holder vand. Der er ikke noget, der tyder p?, at medarbejderne arbejder ud fra en tanke om egennyttemaksimering. De t?nker mere p?, hvordan de kan udf?re deres arbejde bedst.”
”Mange klager over, at de bruger alt for meget tid p? at registrere; de er sikre p?, at hvis man nedbragte niveauet, ville de f? mere tid til de gamle. Det handler jo ikke om st?vet p? skabene, men om, om de gamle trives. Mange tager sig s? nok tiden alligevel, og s? kommer det til at svie til dem selv i sidste ende.”
Snyd kan ikke undg?s
P?virker sagen om snyd i hjemmeplejen i K?benhavns Kommune dine overvejelser?
”Nej. Det, der er sket, er sket f?r, og det vil ske igen. Uanset hvordan man skruer et system sammen, s? vil der altid v?re nogen, der ikke er alt for flittige, og der vil altid v?re nogen, der snyder lidt eller meget.”
”Det er klart, at en sag som H?ndv?rkerhaven er vand p? m?llen til de, der vil have mere kontrol, men man b?r vise besindighed - hvilket socialministeren ogs? har gjort over for Dansk Folkepartis krav om mere kontrol. Man kan ikke opbygge et fuldst?ndigt sikkert system. Det ville ogs? v?re til stor skade for alle dem - langt, langt de fleste - der s?tter en ?re i at g?re deres job godt og ansvarligt.”
Er der noget, der har overrasket dig i din forskning indtil videre?
”Mange af FOA’s medlemmer er langt nede i hierarkiet, og de omg?s faggrupper, som f?ler de er bedre uddannet end dem, fx sygeplejersker og l?ger. Det g?r, at der opst?r et negativt samspil. Og det, som har overrasket mig, er, hvor dygtige de egentlig er. Og derfor er det spild af ressourcer, at man ikke bruger dem meget mere til flere forskellige typer opgaver."
"Jeg ved godt, at deres tid er fyldt ud, men de kunne sagtens lave flere forskellige typer opgaver og f? et meget st?rre ansvar for at tilrettel?gge egne opgaver selv. Det er synd, at den der kamp mellem fagene, skal dr?be initiativet.”
Viden frem for fordomme
Hvad er dit h?b for unders?gelsen?
Det er mit h?b at f? aflivet nogle fordomme – og f? dem erstattet med viden. Og s? selvf?lgelig at Lejre Kommune helt konkret vil kunne anvende mine resultater.
Hvad er dit r?d til andre, der overvejer at skrive en erhvervs-ph.d.?
”Mit r?d retter sig f?rst og fremmest mod Forskningsstyrelsen. Hvis man kunne forenkle ans?gningsproceduren, tror jeg, mange flere ville s?ge. Jeg kan godt forst?, at de havde sv?rt ved at skaffe ans?gere en overgang.”
”Derudover synes jeg, at det p? Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning (PAES) p? RUC virker som om, at ordningen er kommet lidt bag p? dem. De administrative medarbejdere har ikke den helt store indsigt i reglerne. Det er ?rgerligt, for det er en fantastisk mulighed, ogs? for universiteterne, for at n? ud til meget forskellige grene af samfundet."