Velkommen til Udkants-verden
Professor Laurids Sandager Lauridsen, Institut for Samfund og Globalisering, er ikke bange for at sige det h?jt, som andre t?nker: Nemlig at Europa er godt og grundigt p? vej til at blive marginaliseret. Og at vi langt hen ad vejen ligger, som vi selv har redt.
?Vi har en masse kriser i ?jeblikket, og de overlapper hinanden: Finanskrise, f?devarekrise, klimakrise og s? videre. Kriserne er et symptom p?, at noget er i ubalance – og noget er ved at forandre sig. For mens vi snakker kriser, stormer Kina, Indien og Brasilien frem p? de ?konomiske markeder – ja, selv Afrika er i v?kst. Nord-sydmagtbalancen er forrykket. Indien og Kina investerer og k?ber virksomheder i udlandet. Og den nye ?konomiske styrke giver ogs? en ny selvsikkerhed, vi ikke har oplevet f?r. Men vores verdensbillede her i Europa er bagefter, og vi ved ikke, hvordan vi skal agere, n?r det, vi altid har kaldt ”Den Tredje Verden”, siger: ”Det og det vil vi ikke g? med til”, som vi eksempelvis s? det under COP15 i K?benhavn forrige ?r,? forklarer Laurids Lauridsen, der mener, at den europ?iske selvopfattelse langt hen ad vejen stadig har r?dder tilbage til dengang, hvor de europ?iske lande var kolonimagter.
?Vi har jo en opfattelse af, at vi har de rette idéer, og helt op i det her ?rti tager vi stadig ud i verden og missionerer. Nu er det blot ikke kristendommen men samfundets indretning, vi drager ud i verden med. Vi mener, vi har svaret p?, hvad ”god regeringsf?relse” er. Samtidig har vi de nye ?konomiske magter, der ikke skal ud og ”redde verden” men bare vil vokse. S? sp?rgsm?let er nok, hvem der kan l?re hvem hvad,? p?peger han.
Ingen finanskrise – i Kina
Han peger p? de store internationale organisationer, der prim?rt opstod efter Anden Verdenskrig – eksempelvis WTO, Verdensbanken og FN – der har haft meget sv?rt ved at tilpasse sig den nye verdensorden.
?Eksempelvis har Kina kun en beskeden stemmeret i IMF (Den Internationale Valutafond, red.), og Brasiliens stemmev?gt er mindre end Belgiens. Det er jo ikke tidssvarende. S? hvis vi ?nsker, at de store verdensinstitutioner skal overleve, skal de afspejle det nuv?rende magtforhold. Og det betyder, at de befolkningsrige nationer som Kina, Indonesien, Indien og Brasilien skal have langt st?rre indflydelse,? forklarer Laurids Sandager Lauridsen.
P? det ?konomiske omr?de sker udviklingen ikke l?ngere hen over den nordlige del af Atlanterhavet men tv?rs over Stillehavet.
?Amerikanerne har lagt produktionen ud til Fjern?sten, og Kina har store ?konomiske reserver, som det placerer i USA. Man har k?bt for omkring 1200 mia. US dollars statsobligationer, og herudover i forskellige halvstatslige kreditinstitutioner placeret 4-500 mia. US dollars. Kina g?r ikke det her for at give den betr?ngte amerikanske ?konomi kunstigt ?ndedr?t, men fordi det giver Kina magt. Det s?tter naturligvis USA i et uvant ?konomisk afh?ngighedsforhold til den gamle r?de fjende mod ?st. Flere lande tv?rs over Stillehavet har den slags ordninger, og man skulle s? tro, at Valutafonden havde opm?rksomheden rettet mod de store ubalancer hen over Stillehavet. Men man holder prim?rt blikket rettet mod Europa lige nu,? forklarer Laurids Sandager Lauridsen.
Historien gentager sig
Der er en skr?mmende lighed mellem ”De br?lende 20’ere”, der f?rte frem til det fatale krak p? Wall Street og efterf?lgende ?konomisk depression – og s? den overdrevne optimisme i ?rene efter ?rtusindskiftet og frem til finanskrisen.
?Forskellen fra da til nu er, at de finansielle koncerner er blevet meget st?rke og mere globale og derfor sv?re at regulere, n?r det br?nder p?. Vi betaler prisen for 30 ?rs nyliberal globalisering, hvor vi glemte historien og i stedet satsede p? markedskr?fternes frie spil. Det har betydet, at finansindustrien er vokset langt ud over, hvad man m? kalde sund fornuft. ”Kasino-?konomi” er blevet automatiseret, og nu poster Den Europ?iske Centralbank enorme summer i storbankerne, der ellers i realiteten ville v?re insolvente,? p?peger Laurids Sandager Lauridsen og forts?tter:
?De reguleringer og barrierer, man opsatte efter krigen for at sikre, at det finansielle marked ikke l?b l?bsk, var ikke s? tossede endda. S? ja, vi skal have mere historisk fornemmelse. Og s? er det nok p? tide, at vores del af verden udvikler et mere realistisk selvbillede. Det er ikke sikkert, det er os, der har svarene p? alle verdens kriser og udfordringer. S? det ville nok v?re sundt, hvis vi l?rte lidt ydmyghed, n?r vi skal finde vores fremtidige plads i globaliseringen.?