Trusler om valg kan forudsiges
Da Lars L?kke Rasmussen med hj?lp fra bl.a. Radikale Venstre og Dansk Folkeparti foretog en af de mest markante ?ndringer af det danske velf?rdssystem ved at udfase efterl?nnen, skete det under trussel om valg. Midt i forhandlingerne truede han fra forsiden af Jyllands-Posten Dansk Folkeparti med at bruge sin magt som statsminister og udskrive valg, hvis de ikke makkede ret og stemte for afskaffelse af efterl?nnen.
?Hvis L?kke kunne f? reformen igennem, ville han binde fremtiden ved at indg? forlig med Radikale Venstre. Men det kr?vede, at DF var med. Derfor truede han med at udskrive valg, hvis de ikke indordnede sig, hvilket de til sidst gjorde for en symbolsk betaling i form af en gr?nsebom i S?nderjylland,? siger lektor i politologi p? Institut for Samfund og Globalisering Flemming Juul Christiansen.
I et demokrati, der som det danske ofte best?r af mindretalsregeringer med mere eller mindre faste st?ttepartier, er valgtruslen is?r henvendt til st?ttepartierne, der risikerer at miste magt og indflydelse, hvis den modsatte fl?j vinder et eventuelt valg.
?Truslen om valg er statsministerens ultimative v?ben til at f? regeringspartiernes medlemmer og st?ttepartierne til at makke ret. Normalt s?ger man jo en forhandlingsl?sning, men hvis det ikke er muligt i f?rste omgang, s? kan statsministeren s?tte trumf p?. Truslen om valg ligger hele tiden latent. Men ved at melde den offentligt ud, s?tter statsministeren sin egen magt p? spil, og derfor bliver truslen taget meget alvorligt,? siger Flemming Juul Christiansen.
Ikke tom trussel
Der er heller ikke kun tale om tomme trusler. Seks trusler ud af i alt 21 fra 1974-2011 er endt med valg.
Ved at se p? samtlige valgtrusler fra de t?t p? 40 ?r har han sammen med Michael Becher fra Universit?t Konstanz udt?nkt en model for, hvorn?r det er mest sandsynligt, at en statsminister i et flerpartisystem truer med at udskrive valg.
Deres resultater er publiceret i det anerkendte tidsskrift American Journal of Political Science og Flemming Juul Christiansen betegner selv resultaterne som ?politologisk grundforskning?.
?Vores data viser, at svage regeringer – forst?et som regeringer med ringe mandatm?ssig opbakning i Folketinget – men med stor popularitet i meningsm?linger, er mest tilb?jelige til at true med at udskrive valg. De har ganske enkelt mest at vinde ved et valg. St?rke regeringer – forst?et som regeringer med stor mandatm?ssig opbakning i Folketinget – der samtidig er popul?re hos befolkningen har mindre at vinde, mens upopul?re regeringer med stor opbakning i Folketinget har mindst at vinde ved et valg, og derfor sj?ldnest truer med at udskrive valg,? siger Flemming Juul Christiansen.
Samtidig er trusler mere udbredt i begyndelsen af en valgperiode, mens sandsynligheden for valgtrussel bliver reduceret, jo t?ttere vi er p? fristen for valg.
Ideologisk forskel
Truslernes hyppighed afsl?rer ogs?, hvor stabilt regeringssamarbejdet er. Fx m?tte Anker J?rgensen ty til valgtrusler seks gange p? syv ?r, mens Poul Schlüter ogs? m?tte afsikre pistolen otte gange i l?bet af 10 ?r. Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen beh?vede kun at true offentligt to gange i l?bet af deres otte-?rige regeringsperioder, mens Lars L?kke Rasmussen truede en enkelt gang i sine to ?r ved magten.
?Schlüter havde svage regeringer det meste af tiden, der til geng?ld i de f?rste ?r l? til stor v?lgerfremgang, og derfor er det som forventet med de relativt mange trusler om valg i Schlüters tid som statsminister. Omvendt n?d Anders Fogh Rasmussen godt af et meget stabilt samarbejde med Dansk Folkeparti, og det var f?rst da medlemmer af Venstre og Konservative skiftede til det nystiftede Ny Alliance og tog deres mandater med sig, at Anders Fogh Rasmussen truede med at udskrive valg, hvis ikke de resterende af regeringspartiernes gruppemedlemmer holdt sig i ro,? siger Flemming Juul Christiansen.
Forskerens unders?gelse viser ogs?, at der er st?rre sandsynlighed for, at regeringen truer med at udskrive valg, jo st?rre politisk forskel der er mellem regeringen og det parti, der giver regeringen flertal:
?Hvis den ideologiske afstand er lille, er det mindre sandsynligt, at regeringen truer med at udskrive valg. Generelt kan man sige, at truslen bliver brugt mest i de tilf?lde, hvor dens konsekvenser er st?rst,? siger Flemming Juul Christiansen.
VALG I DANMARK 1974-2011
1974 Poul Hartling (V) ingen valg
1974 Poul Hartling (V) valg
1975 Anker J?rgensen (S) ingen valg
1976 Anker J?rgensen (S) ingen valg
1977 Anker J?rgensen (S) valg
1979 Anker J?rgensen (S) valg
1979 Anker J?rgensen (S) ingen valg
1981 Anker J?rgensen (S) valg
1982 Poul Schlüter (K) ingen valg
1983 Poul Schlüter (K) ingen valg
1983 Poul Schlüter (K) ingen valg
1983 Poul Schlüter (K) valg
1986 Poul Schlüter (K) ingen valg
1990 Poul Schlüter (K) valg
1992 Poul Schlüter (K) ingen valg
1992 Poul Schlüter (K) ingen valg
1993 Poul Nyrup Rasmussen (S) ingen valg
1997 Poul Nyrup Rasmussen (S) ingen valg
2007 Anders Fogh Rasmussen (V) ingen valg
2008 Anders Fogh Rasmussen (V) ingen valg
2011 Lars L?kke Rasmussen (V) ingen valg
Den nuv?rende regering er ikke med i unders?gelsen.