Transnationalismen er t?t forbundet med j?disk historie
Det moderne samfund bliver kaldt transnationalt for at beskrive, hvordan mennesker, varer og meget andet bev?ger sig hen over landegr?nser. N?r et begreb som transnationalisme bliver brugt, bliver beskrivelsen generelt betragtet som almen og neutral.
Men beskrivelser, der bliver opfattet som universelle, er ikke helt s? universelle, for de har en historisk kontekst og b?rer indhold og v?rdier med sig. I transnationalismens tilf?lde er begrebet forbundet med j?disk historie.
Det har lektor Jakob Feldt skrevet bogen ’Transnationalism and the Jews – Culture, History and Prophecy’, der er udgivet p? forlaget Rowman & Littlefield International, om.
”Man kan ikke forst? et moderne begreb som det transnationale uden at forst? sammenh?ngen med j?disk historie. Begrebet om det transnationale opstod i USA i starten af det 20. ?rhundrede, hvor det blev fostret af j?diske intellektuelle, som gerne ville vende antisemitiske beskrivelser af j?derne til noget positivt,” fort?ller Jakob Egholm Feldt.
Antisemitter har beskrevet j?der som rodl?se handelsfolk, der kun t?nker p? penge, men vender man den mobilitet, som j?derne er blevet forbundet med siden Middelalderen, om, bliver det en kvalitet, der kan passe ind i et moderne samfund.
S?dan var det omkring overgangen fra 1800- til 1900-tallet, hvor USA oplevede en stor migrationsb?lge af mange forskellige folkef?rd fra Europa.
Symfoni eller smeltedigel
De mange nye mennesker, der kom til USA, f?rte til diskussioner om, hvad det bet?d for det amerikanske samfund. For skulle samfundet v?re en smeltedigel, hvor amerikanere blev st?bt ud fra en bestemt form, eller skulle det v?re en civilisationernes symfoni, hvor hver gruppe spillede sammen men med hvert deres instrument?
Det var i den kontekst, at begrebet om det transnationale opstod og blev ul?seligt forbundet med j?disk historie.
”J?derne var nationale, men uden at have politisk suver?nitet og uden at v?re fjendtlige over for andre grupper. Den m?de, j?derne levede p?, var eksemplarisk i en transnational, global, moderne og kapitalistisk verden,” forklarer Jakob Egholm Feldt.
Det var forfatteren Randolph Bourne, der i 1916 beskrev transnationalismen, og han var inspireret af den amerikansk-j?diske intellektuelle Horace Kallen. Kallen havde formuleret begrebet ’kulturel pluralisme’, hvori mindre grupper inden for et st?rre samfund bevarer deres unikke kulturelle identiteter, men samtidig har gode relationer til det f?lles samfund.
Randolph Bourne brugte j?derne som sit gode eksempel p? transnationalismen.
J?derne som det bedste eksempel
Forst?elsen af, at et begreb som transnationalismen h?nger sammen med et bestemt folk i en historisk kontekst, er stadig relevant.
”Det er interessant i dag, fordi det stiller sp?rgsm?l til sammenh?ngen mellem beskrivelser, vi har af verden – noget vi betragter som neutralt og objektivt – og s? specifikke etniske identiteter, som vi bruger til at eksemplificere det. Man kan sige lidt k?kt, at bogen handler om, hvordan j?derne blev multikulturelle p? den fede m?de. Nogle kulturelle og historiske identiteter kommer til at fremst? som bedre for den moderne udvikling end andre,” siger Jakob Egholm Feldt.
Hans m?l med bogen ’Transnationalism and the Jews – Culture, History and Prophecy’ er at forklare, hvordan det blev j?derne, der blev det bedste eksempel p? den transnationale historiske og kulturelle identitet.