Smukke solceller skal stoppe global opvarmning
Torben Lund holder den store gennemsigtige, nyudviklede farvestofsolcelle op mod vinduet.
?Det er s?dan her, de ser ud,? siger han og peger over mod gangbroen, der skal bekl?des med de halvgennemsigtige farvestofsolceller.
Hvis man f?lger hans overbevisning og dropper alle forbehold, s? er det p? sin vis prototypen p? menneskets fremtid, han st?r og presser op mod vinduet, mens han begejstret fort?ller om gangbroen. Den nye type farvestofsolcelle er ikke n?r s? effektiv som de traditionelle siliciumsolceller. Men den er billig og fleksibel, og for Torben Lund er den et gennembrud.
?Hvis menneskeheden skal overleve, bliver vi n?dt til at g?re os fri af fossilt br?ndsel, uanset om det s? er inden for de n?ste 20 ?r, 40 ?r eller 100 ?r, ellers d?r vi, for s? stiger klodens temperatur til alt for h?je temperaturer. Solceller kan hj?lpe til at holde temperaturen nede,? siger Torben Lund, der er lektor p? Institut for Natur, Systemer og Modeller.
N?r Torben Lund kigger p? de fremskrivninger, der viser, at klodens energibehov bliver fordoblet fra 14 terawatt i dag til op mod 30 terawatt om 25 ?r, er han overbevist om, at udnyttelse af solenergien mest effektivt kan stabilisere CO2-udledningen og holde temperaturstigningen under to grader.
?Hvis hele jorden var plastret til med vindm?ller, ville vi h?jst kunne d?kke vores nuv?rende energibehov. Energiafgr?der p? al landbrugsjord vil h?jst kunne give 10 terawatt. Indvielse af et nyt atomkraftv?rk hver anden dag i 40 ?r vil give otte terawatt. Men hvis mindre end en procent af jordens landareal, fx i Sahara, bliver d?kket af solceller, vil det kunne give 60 terawatt. Solindstr?lingen p? jorden er kolossal, og i sidste ende er det den, vi skal satse p?,? siger Torben Lund.
Dansk ekspertise
M?ls?tningen i Energi og Klimakommissionens rapport fra 2010 er, at halvdelen af Danmarks energi skal komme fra vedvarende energikilder i 2050. Planen forbig?r solenergi, fordi solcellernes pris f?r 2010 blev vurderet for h?je.
Men man skal ikke kigge l?ngere end mod Tyskland for at se potentialet. De 22.000 solcelleanl?g i Danmark leverer tre promille af den samlede str?m, mens de tyske solceller leverer n?sten halvdelen af landets str?m p? solrige dage.
Ulempen ved de traditionelle silicium-solceller er, at de dels koster meget at importere, og dels koster meget energi at fremstille. Farvestofsolcellen er derimod b?de ?konomisk og energim?ssigt langt billigere at producere, og denne gang har Danmark mulighed for at komme med p? vognen og deltage i produktionen af den nye type solcelle.
?I Danmark har vi ekspertisen inden for de relevante felter p? landets universiteter, samtidig med at vi ogs? har nogle af verdens bedste arkitekter, som har f?et ?jnene op for mulighederne i de her farvestofsolceller, som er specielt velegnet til bygningsintegration. Derfor er betingelserne for at opn? en f?rende knowhow til stede,? siger Torben Lund.
Derfor opfordrer han, sammen med sine kollegaer, regeringen til at investere i udvikling af den nye type farvestofsolceller.
?Samfunds?konomisk har vi slet ikke r?d til at importere mange hundrede tusinde siliciumsolcelleanl?g. Men forh?bentlig kan regeringens gr?nne omstillingspakke v?re med til at styrke forskning og udvikling af nye solcelleteknologier, der kan medvirke til at skabe gr?nne, danske virksomheder, der producerer farvestofsolceller,? siger Torben Lund.
Mishandler farvestoffer
Han arbejder t?t sammen med schweiziske Michael Gr?tzel, som er ?resdoktor p? RUC, og som Torben Lund er overbevist om er kandidat til Nobelprisen i kemi for opfindelsen af den farvestofbaserede solcelle, som ogs? hedder Gr?tzelcellen.
Torben Lund selv har ydet et v?sentligt bidrag til forbedring af solcellens holdbarhed. De solceller, der er modificeret med anvendelse af Torben Lunds resultater, har klaret sig gennem den internationale stresstest, der kvalificerer farvestofsolcellen til det kommercielle marked.
?Dybest set uds?tter vi farvestofferne for en regul?r mishandling og ser, hvad der kan g? galt. N?r vi har en diagnose, kan vi behandle problemet, og det er lykkedes,? siger Torben Lund.
De nye solceller
udm?rker sig bl.a. ved at kunne fremstilles i mange farver og v?re transparente. Derfor kan de monteres p? vinduer som en art farvede mosaikker, der b?de fungerer som forsk?nnelse og persienner.
?Mange skyskrabere har fx farvet glas for at d?mpe lysindfaldet. Men hvorfor skal det glas ikke kunne noget. Den st?rste energi, man bruger til bygninger i USA, er at holde dem kolde, s? der er stort behov for at reducere lysindfald i bygninger, og det kan de her solceller samtidig med, at de producerer str?m,? siger Torben Lund.
I f?rste omgang bliver gangbroen p? Institut for Natur, Systemer og Modeller bekl?dt med de nye farvestofsolceller.
Hvad er en terawatt?
En terawatt er en milliard kilowatt. En almindelig dansk husstands elforbrug bliver m?lt i kilowatttimer (kWh). If?lge Elsparefonden b?r man h?jst have et elforbrug p? 1.000 kWh/?r for hver person i husstanden. Dette forbrug svarer til at have to gammeldags 60W-p?rer t?ndt hele tiden i et ?r.