| T?t p? videnskaben

Satire: Hvad er det egentlig, vi griner af?

Nyhedssatiren udstiller d?rskab og uvidenhed i samfundet, men hvilke greb g?r den brug af for at opn? den ?nskede effekt? Et nyt studie s?tter satiren under lup.
Videnskab.dk


Artiklen er oprindelig bragt p? Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 18. marts 2021


I l?bet af pandemien er vi nok mange, der har siddet dybt begravet i sofaen og scrollet Facebook igennem.

Der er vi muligvis st?dt p? opslag fra den nyhedssatiriske side RokokoPosten, der har udl?st en s? rungende latter, at den har kunnet h?res helt ud i de mennesketomme og hum?rforladte gader og str?der.

?h, hvor vi griner, n?r ufattelig dumhed og fejlopfattelser bliver sat i gabestokken, og vi svarer m?ske med et like og en kommentar: ’Spot on!’ eller ’Lige i ?jet!’

Men hvad er det egentlig, der udl?ser vores latter? Hvorfor griner vi, og hvorfor tager vi latterligg?relsens parti? Og kan vi f? flere til at forst? vigtigheden af eksempelvis vacciner via humoren?

Disse sp?rgsm?l handler resten af artiklen om.
 

Hvad er satire?

Satiren g?r helt tilbage til de gamle gr?kere og romere, der slog sig p? l?rene over udstillingen af uholdbare samfundsstrukturer i deres tid.

Forskere taler om, at den enten kunne v?re 1) godmodig, 2) provokerende eller 3) aggressiv og h?nende i sin facon, og m?let var at skabe ?ndringer.

I dag d?kker begrebet mere generelt over en udtryksform, der s?ger at udstille og kritisere personers handlinger, aktuelle sager eller tendenser i samfundet via overdrivelse og latterligg?relse – og det stadig p? en af de tre n?vnte m?der.

Men satiren skal ikke forveksles med ironien og sarkasmen, idet de d?kker over udtryksm?der, hvor man siger det modsatte af, hvad man mener. 

Den skal heller ikke forveksles med parodien, hvor man fors?ger at lave sjov ved hj?lp af efterlignelse.

Endelig skal satiren heller ikke forveksles med misinformation eller fake news, der bevidst fors?ger at vildlede folk med l?gne og halve sandheder.

Satiren ved godt, det den siger, er falsk, men den regner med, at modtageren forst?r den skjulte betydning, som er den virkelige sandhed, den fors?ger at kommunikere.


Vi stoler mere p? satire

Der har v?ret mange studier om satirens v?sen, is?r inden for sk?nlitteraturen, men ogs? i medieforskningen, hvor man senest har stillet skarpt p? de amerikanske politisk satiriske talkshows som eksempelvis Stephen Colberts ’The Colbert Report’ og Jon Stewarts ’The Daily Show.

Herhjemme har vi tilsvarende programmer som Jonatan Spangs ’T?t p? sandheden’ og det tidligere radioprogram ’Den Korte Radioavis’, hvis karakterer stadig lever videre i andre formater.

Adf?rdspsykologiske studier har unders?gt, hvilke typer information folk stoler mest p? med henblik p? alvorlige sager: de konventionelle og autoritative informationer fra for eksempel myndighederne, eller de satiriske versioner?

Og her vinder satiren overraskende nok.

Det er jo en interessant konklusion i en ?ra, der er blevet kaldt postfaktuel. Alts? en tid, hvor f?lelser og udokumenterede fornemmelser efter sigende trumfer sikker viden og veldokumenterede fakta.

Betyder det, at vi under pandemien hellere har villet kunne godtage sundhedsfaglige informationer gennem latter og l?rklask end fra S?ren og Mettes gravalvorlige pressem?der og sundhedsmyndighedernes lige s? gravalvorlige bl? informationssider?

Det lader til, at Sundhedsstyrelsen giver det et fors?g med den nylige serie videoer med for eksempel S?ren Brostr?m som ond ?nd i spejlet hos en ung person, der vil ud at feste.