| T?t p? videnskaben

Satire: Hvad er det egentlig, vi griner af?

Nyhedssatiren udstiller d?rskab og uvidenhed i samfundet, men hvilke greb g?r den brug af for at opn? den ?nskede effekt? Et nyt studie s?tter satiren under lup.
Videnskab.dk
Af: Ida Klitg?rd


Artiklen er oprindelig bragt p? Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 18. marts 2021


I l?bet af pandemien er vi nok mange, der har siddet dybt begravet i sofaen og scrollet Facebook igennem.

Der er vi muligvis st?dt p? opslag fra den nyhedssatiriske side RokokoPosten, der har udl?st en s? rungende latter, at den har kunnet h?res helt ud i de mennesketomme og hum?rforladte gader og str?der.

?h, hvor vi griner, n?r ufattelig dumhed og fejlopfattelser bliver sat i gabestokken, og vi svarer m?ske med et like og en kommentar: ’Spot on!’ eller ’Lige i ?jet!’

Men hvad er det egentlig, der udl?ser vores latter? Hvorfor griner vi, og hvorfor tager vi latterligg?relsens parti? Og kan vi f? flere til at forst? vigtigheden af eksempelvis vacciner via humoren?

Disse sp?rgsm?l handler resten af artiklen om.
 

Hvad er satire?

Satiren g?r helt tilbage til de gamle gr?kere og romere, der slog sig p? l?rene over udstillingen af uholdbare samfundsstrukturer i deres tid.

Forskere taler om, at den enten kunne v?re 1) godmodig, 2) provokerende eller 3) aggressiv og h?nende i sin facon, og m?let var at skabe ?ndringer.

I dag d?kker begrebet mere generelt over en udtryksform, der s?ger at udstille og kritisere personers handlinger, aktuelle sager eller tendenser i samfundet via overdrivelse og latterligg?relse – og det stadig p? en af de tre n?vnte m?der.

Men satiren skal ikke forveksles med ironien og sarkasmen, idet de d?kker over udtryksm?der, hvor man siger det modsatte af, hvad man mener. 

Den skal heller ikke forveksles med parodien, hvor man fors?ger at lave sjov ved hj?lp af efterlignelse.

Endelig skal satiren heller ikke forveksles med misinformation eller fake news, der bevidst fors?ger at vildlede folk med l?gne og halve sandheder.

Satiren ved godt, det den siger, er falsk, men den regner med, at modtageren forst?r den skjulte betydning, som er den virkelige sandhed, den fors?ger at kommunikere.


Vi stoler mere p? satire

Der har v?ret mange studier om satirens v?sen, is?r inden for sk?nlitteraturen, men ogs? i medieforskningen, hvor man senest har stillet skarpt p? de amerikanske politisk satiriske talkshows som eksempelvis Stephen Colberts ’The Colbert Report’ og Jon Stewarts ’The Daily Show’.

Herhjemme har vi tilsvarende programmer som Jonatan Spangs ’T?t p? sandheden’ og det tidligere radioprogram ’Den Korte Radioavis’, hvis karakterer stadig lever videre i andre formater.

Adf?rdspsykologiske studier har unders?gt, hvilke typer information folk stoler mest p? med henblik p? alvorlige sager: de konventionelle og autoritative informationer fra for eksempel myndighederne, eller de satiriske versioner?

Og her vinder satiren overraskende nok.

Det er jo en interessant konklusion i en ?ra, der er blevet kaldt postfaktuel. Alts? en tid, hvor f?lelser og udokumenterede fornemmelser efter sigende trumfer sikker viden og veldokumenterede fakta.

Betyder det, at vi under pandemien hellere har villet kunne godtage sundhedsfaglige informationer gennem latter og l?rklask end fra S?ren og Mettes gravalvorlige pressem?der og sundhedsmyndighedernes lige s? gravalvorlige bl? informationssider?

Det lader til, at Sundhedsstyrelsen giver det et fors?g med den nylige serie videoer med for eksempel S?ren Brostr?m som ond ?nd i spejlet hos en ung person, der vil ud at feste.

 

Kan vi mon f? flere danskere til at forst? alvoren via humoren? Det kunne v?re interessant at unders?ge, men hvis vi skal forst?, hvordan denne satire egentlig opererer og skubber til vores (selv)erkendelser, m? vi pr?ve at skille den ad i dens sproglige bestanddele.

Og det er der ikke mange studier, der har fors?gt. I dette studie af en af RokokoPostens artikler om MFR-vaccinev?gringen, g?r jeg dog fors?get.
 

Humor bygger p? overraskende sammenst?d og overlap

Nyhedssatiren i RokokoPosten er en form for fremmedg?rende overs?ttelse af en anden tekst, person eller situation til en ny tekst eller situation.

Udgangspunktet for ’nyhederne’ er velkendte, men vi bliver placeret i en anden sammenh?ng, der har sit helt eget liv, der beror p? humorens teknikker.

B?rende navne inden for humorforskningen pointerer, at humor opst?r p? baggrund af, at der sker et eller flere overraskende og uoverensstemmende overlap i rammerne for vores forst?else af eksempelvis almindelig sund fornuft.

Disse forst?elsesrammer kaldes med en fagterm scripts, alts? en form for forst?elsesramme.

Deres funktion er at omgive og indramme forskellige ords betydninger og associationer for den enkelte meningsskabende livsverden af velkendte strukturer, rutiner og som n?vnt almindelig sund fornuft.

Sammenst?d af forst?elsesrammer kan for eksempel v?re det virkelige vs. det uvirkelige, livet vs. d?den, det gode vs. det onde, det normale vs. det unormale, osv.
 

Vittighed er et eksempel p? humorens teknikker

Den f?lgende vittighed illustrerer overlappende sammenst?d, der udl?ser latter: ’Er doktoren hjemme?’, hvisker den mandlige patient med sin bronkitishoste. ’Nej’, hvisker doktorens unge og smukke kone til svar: ’Kom endelig ind!’

Vittigheden kan fortolkes til at omhandle to forskellige forst?elsesrammer: l?ge vs. elsker. L?ge-rammen er det p?lydende indhold, men elsker-rammen tr?der i stedet i den afsluttende punchline.

Her kan de modstridende (eller enslydende) forst?elsesrammer ?gteskab vs. sygdom ogs? afkodes, idet de tr?der tydeligt frem i brugen af ordene ’doktor’, ’patient’, ’bronkitishoste’, ’hvisker’, ’unge og smukke kone’ og ’Kom endelig ind’.

Vittigheden er kun mulig, fordi l?ger og elskere ikke er hinandens totale mods?tninger, men har overlappende tr?k i form af at de for eksempel er voksne mennesker, der ud?ver en form for behandling og fysisk kontakt.

Det samme g?r sig g?ldende med forst?elsesrammerne ?gteskab vs. sygdom, idet man kan tolke ?gteskab som en form for u?nsket situation, hvor man f?ler sig fanget/syg/ulykkelig og h?ber p? helbredelse og et bedre velbefindende/lykke.

Disse forst?elsesrammer er naturligvis ikke universelle, men beror som sagt p? den enkeltes erfaringsbaserede referenceramme.

Dette er humorens v?sen i en ultrakort udgave.
 

Satirens tre elementer

Foruden de overlappende forst?elsesrammer best?r nyhedssatiren af tre overordnede komponenter: en refererende, en kritisk og en komisk komponent.

Den referende komponent er satiren som parodisk og fremmedg?rende overs?ttelse af en tekst/situation til en anden.

Den kritiske komponent er satirens d?mmende v?sen – satiren er blevet kaldt den femte statsmagt – der udtrykker for eksempel foragt eller forundring.

Den komiske komponent refererer til den sproglige konstruktion, som er tredelt.
Det leksikalske niveau, der betegner de ord, der udl?ser de forskellige forst?elsesrammer – for eksempel ’l?ge’. Det pragmatiske niveau, hvor der leges med l?serens referenceramme, viden og livsverden for eksempel ’doktorens unge og smukke kone’.

Og endelig det retoriske niveau, der er de skrivetekniske greb, der ikke kun underst?tter de overlappende forst?elsesrammer, men ogs? intensiverer dem.

Vi kan desuden kende disse tre retoriske greb p?, at de overdriver, underdriver, vender tingene p? hovedet, eller de optr?der som metaforer og sidestiller og sammenblander elementer.

I det n?ste afsnit kan du l?se et eksempel p? en satirisk artikel fra RokokoPosten, hvor de n?vnte komponenter optr?der ikl?dt deres typiske kendetegn.
 

Eksempel: En konspiration st?bt i gips

I 2015 bragte RokokoPosten denne artikel ’Kritiske for?ldre: Gips giver autisme’. Artiklens refererende komponent er en overs?ttelse af mediernes d?kning af den tidligere verdensomsp?ndende MFR-vaccinev?gring, der byggede p? et tilbagevist studie, der h?vdede, at man kunne udvikle autisme af vaccinationen.

Det er en nyhedsartikel om en gruppe af danske for?ldre, der er st?rkt kritiske over for brugen af gips til at hele br?kkede lemmer, idet plastikkirurgen Dr. Brooke Ridge Taylor fra det turkmenske International Oil and Gas University nemlig formoder, at gips kan udl?se autisme.

Hendes videnskabelige artikel er senere blevet trukket tilbage, hvilket blot er yderligere beviser p?, at hun m?tte have haft ret if?lge for?ldrene.

De er st?lsat overbeviste om, at der ligger en magtfuld gipsindustri bag og tr?kker i tr?dene og dermed uds?tter alverdens b?rn for overh?ngende fare.

Derfor er for?ldrene g?et i gang med at fremstille deres egen naturgips best?ende af opbl?dte palmeblade, soyam?lk og magert k?d tilpasset b?rnenes specifikke blodtyper.

Og opskriften stammer fra Facebook-gruppen ’CPAP: Critical Parents Against Plaster’ (kritiske for?ldre imod gips).
 

RokokoPosten-artiklen g?r brug af klassiske greb

Artiklen imiterer helt g?ngse normer for en nyhedsartikel, hvad ang?r b?de struktur og layout samt den informative og beskrivende tone.

Den kritiske komponent ligger i artiklens ?benlyse udstilling af konspiratoriske ’anti-vaxxers’ og deres uvidenskabelige overbevisninger.

Det komiske i artiklen er som tidligere beskrevet tredelt.

Der er et leksikalt element, som best?r af en masse ord, der udl?ser overlappende forst?elsesrammer som for eksempel ?gte vs. u?gte, naturlig vs. unaturlig, kemi vs. natur, menneskeskabt vs. naturskabt, videnskab vs. pseudovidenskab, der sjovt nok er koblet p? forst?elsesrammer om mad og di?ter. 

Der er den pragmatiske komiske komponent, som beror p? l?serens viden om disse typer af mennesker, is?r ringer de danske for?ldre i artiklen nogle klokker om s?kaldte speltm?dre p? ?sterbro – underst?ttet af diverse kommentarer i RokokoPostens opslag p? Facebook, der spydigt h?vder, at ogs? spelt og tofu kan udl?se autisme.

Den retoriske komponent karikerer denne type for?ldre, da der bliver n?vnt f?devaretyper, som h?rer hjemme i diverse trendy di?ter, ikke i l?gevidenskaben.

Det underspillede finder vi i for eksempel den n?gterne fremstilling af for?ldrenes harme over, at man ikke kan tro p?, at br?kkede lemmer kan hele sig selv uden gips.

Det er b?rnenes kronisk b?jede og kn?kkede arme og ben jo et godt eksempel p?! Overordnet set gennemsyres gips-artiklen af, at det hele vendes p? hovedet. Det, vi troede var harml?st, bliver nu set som katastrofalt, og omvendt.

P? denne vis leger artiklen med en parodisk sk?vvridning af det faktuelle og nyhedspr?gede og det rene vanvid.
 

Den satiriske sandhed kan m?rkes i hele kroppen

Formatet er genkendeligt, men indholdet er fremmedgjort, og derved kommer sagen til at st? i et nyt lys, hvor den medierede ultimative sandhed om, hvad der er rigtigt og forkert, m?ske st?r skarpere end, hvis vi blot havde f?et forelagt konventionel informativ kommunikation om MFR-vaccinen.

I l?sningen af denne form for nyhedssatire lader vi os indhylle i en anden verden, hvor vi f?ler og sanser sandheder og falskheder med hele kroppen og ikke kun med den rationelle t?nkning.

Ironisk nok er det vores postfaktuelle f?lelser og fornemmelser, vi bruger til at forst? det anti-postfaktuelle kritiske budskab om, at vi m?ske er helt galt p? den i vores v?gringer ved vacciner.

Det er disse teknikker, der overbeviser os om at tage satirens parti. Vi kan nemlig m?rke sandheden, ikke kun forst? den.

Og det er m?ske en formidlingsform, der godt kunne skrues op for i videnskabskommunikationen i en gravalvorlig tid som den nuv?rende.
 

Kilder