S?dan g?r du din ferie mere b?redygtig
Artiklen er oprindelig bragt p? Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 11. maj 2021.
I snart et ?r har masseturismen v?ret lagt ned af corona. Men mens vi g?r og gl?der os til, at corona-situationen tillader den n?ste forl?ngede weekend i New York eller Dubai, kan vi med fordel overveje, hvordan vi g?r turismen mere b?redygtig.
I forhold til turisme, b?r vi ikke str?be efter bare at vende tilbage til verden af i g?r.
Tv?rtimod har corona ogs? ?bnet vores ?jne for, at der kan v?re andre m?der at holde ferie, og at disse mere n?re og langsomme ferieformer m?ske ogs? indeholder dybere oplevelsesm?ssige kvaliteter.
Turisme har en lang r?kke milj?- og klimam?ssige konsekvenser. Der bruges ressourcer, der produceres affald, naturomr?der inddrages, og kyststr?kninger forvandles.
Dertil kommer, at rejseaktiviteter skaber omkring otte procent af verdens samlede CO2-udledning.
S?kaldt cirkul?r ?konomi kan m?ske skubbe turismen i en anden retning. Cirkul?r ?konomi handler om at bruge f?rre og ikke-giftige ressourcer i produktionen.
Brugte produkter og produkt-elementer skal genanvendes i en cirkul?r proces, og det samme g?lder affaldsstoffer. Resultat er et lukket system, der ikke efterlader negative milj?m?ssige aftryk.
St?rstedelen af turismen fungerer i dag ikke efter cirkul?r ?konomiske principper.
Men kan vi som turister selv hj?lpe turismen i den retning? Og hvordan kan den gode ferie, der ikke efterlader et negativt milj?m?ssigt aftryk, se ud?
S?dan har vi gjort
Vi har i flere faser spurgt i alt 30 danske eksperter hvilke praksisser blandt turister, der nu og i fremtiden vil kunne bidrage til en milj?m?ssigt b?redygtig turisme, specielt med henblik p? at skabe en cirkul?r ?konomi i turismen.
13 af eksperterne deltog i et s?kaldt Delphi-studie, hvor eksperterne i to faser svarede p? fire sp?rgsm?l, og hvor der i anden fase sker en prioritering af de svar, som fremkom i f?rste fase.
Eksperterne kom fortrinsvis fra turistbranchen, men der var ogs? mere generelle meningsdannere indenfor turismeindustrien.
Dern?st afholdt vi et fremtidslaboratorium med 20 deltagere (med enkelt gengangere), som i grupper udviklede bud p? fremtidens turistpraksis.
Vores forskning og resultater er publiceret i internationale tidsskrifter (se her og her).
Ferie = luksus uden skyld?
Som turister er vi i udpr?get grad selv herre i eget hus. Turister i hele verden v?lger selv transportformer, destinationer, overnatningsfaciliteter, attraktionsbes?g og aktiviteter, og vi sammens?tter dem, s? vi kan skabe lige netop den ferie, vi ?nsker os og har r?d til. Som turister er vi dermed ogs? i h?j grad selv ansvarlige for det aftryk, vores ferier s?tter p? milj?et og for, at turismen bev?ger sig i retning af en cirkul?r ?konomi.
Turister rejser ofte langt for at n? de gode oplevelser. De s?ger luksus for rimelige penge, og ofte sl?kkes der p? idealerne om at undg? madspild, sortere affald, og begr?nse forbruget af ikke-b?redygtige produkter (se her og her).
For n?r vi er p? ferie, handler det om at koble af fra alle forpligtelserne og nye livet uden at f?le skyld (se her og her). S?danne ferier har turistbranchen traditionelt v?ret eksperter i at producere.
Deleplatforme: Et tve?gget sv?rd
Hele 21 procent af turismens udledning af CO2 ansl?s at stamme fra overnatningsfaciliteter (se her og her). Brugen af deleplatforme, blandt andet Airbnb, er blevet set som en vigtig vej til at g?re ferier mere b?redygtige.
Imidlertid opst?r her et af flere paradokser:
Overnatninger i privatboliger, der er booket p? Airbnb, ansl?s godt nok til at lede til et mindre milj?m?ssigt aftryk end overnatninger p? de fleste hoteller.
Men samtidig medf?rer disse deleplatforme ogs?, at flere end tidligere tager p? flere kortvarige rejser med flyet som den dominerende transportform. Det g?lder b?de for lejere og udlejere af boliger og v?relser.
Det samlede aftryk fra turismen kan alts? meget vel v?re st?rre, n?r deleplatforme anvendes, end n?r mere traditionelle overnatningsformer udnyttes.
Eksemplet viser at visse enkeltpraksisser ofte kombineres med andre praksisser p? bestemte m?der, s? der formes samlede ferie praksistyper. Og selv om enkelte praksisser m?ske er b?redygtige i sig selv, medf?rer de ofte andre ikke-b?redygtige praksisser.
S?dan bliver ferien mere b?redygtig
Vores studie resulterede imidlertid i mange forskellige forslag til, hvordan vi som turister kan fremme den cirkul?re ?konomi i turismen.
Ud fra eksperternes input er det bedste bud nu og her p? b?redygtige ferie praksistyper at kombinere transport med tog eller bus til og fra turistdestinationerne.
Dertil kommer privat overnatning booket p? deleplatforme eller milj?certificerede overnatningssteder, brug af offentlig transport eller ikke-forurenende transportmidler – for eksempel cykler – p? destinationerne, minimering af madspild, sortering af affald og s? videre.
Der kan v?re tale om storbyferier, sommerhusferier, badeferier, naturferier eller andet, herunder har vi samlet de forskellige tips i en grafik.
Langsom turisme kan give st?rre oplevelser
Mange forslag fra eksperterne peger i retning af, at du som turist skal g?re mindre: rejse mindre (dog gerne l?ngere tid ad gangen), over kortere afstand, og langsommere, og forbruge mindre, n?r du rejser.
Cirkul?r ?konomi handler dog ikke blot om at g?re mindre af alting, men om, at det vi g?r, skal vi g?re, uden at der skabes negative milj?m?ssige aftryk.
Her er 'langsom turisme' ('slow tourism') et attraktivt bidrag til en cirkul?r turisme?konomi, hvor vi ikke f?r mindre men derimod st?rre oplevelser, n?r vi rejser langsomt og oplever destinationer langsomt (se her og her).
Bev?gelsen til og fra destinationen og fordybelsen i destinationen skaber ud fra denne filosofi en mere v?rdifuld oplevelse.
Den langsomme rejse kan alts? v?re én l?sning. Eksperternes forslag fokuserede imidlertid ogs? p? de muligheder, der ligger i de mere dominerende og mest forurenende rejseformer, herunder krydstogt-turismen.
?ndres adf?rden blandt turister, der deltager i s?danne rejseformer, kan det m?ske have st?rre effekt end at udvikle nye turismeformer, der eventuelt kun vil omfavne mere begr?nsede segmenter.
Men mere grundl?ggende kan krydstogtsturisme kun blive b?redygtig, hvis nye skibe ikke anvender fossil energi, og hvis der ikke indg?r flyrejser i forbindelse med krydstogtet.
De ferieformer og feriepraksisser, der har st?rst aftryk p? milj? og klima, er s?ledes henholdsvis krydstogter og flyrejser.
Krydstogtskibe i danske farvande ansl?s for eksempel at udlede omkring 18 gange s? meget sundhedsskadelig SOx (sodpartikler), som de 2,5 millioner danske personbiler.
Turisterne kan ikke l?se problemerne alene
Selvom vi kan stemme med 'f?dderne' og vores pengepung, kan turister ikke alene skabe de forandringer, der er n?dvendige for, at turismen bliver milj?m?ssigt b?redygtig.
Unders?gelsen indikerer s?ledes, at b?de turisternes og branchens praksisser m? ?ndres, ligesom ogs? det offentlige og det politiske niveau m? agere.
For eksempel har man for nyligt kunnet se en ?get eftersp?rgsel efter togrejser. Eftersp?rgslen er imidlertid blevet fulgt op af beretninger i medierne om de pinsler og plager, man som togrejsende turist m? udst?.
Der er alts? ogs? behov for, at der udvikles produkter, der underst?tter turisternes nye praksisser. I togrejsens tilf?lde er det b?de et offentligt og privat ansvarsomr?de at udvikle togrejser, der kan konkurrere med flyet i forhold til komfort, pris og – i bedste fald – ogs? rejsetid.
Hvad bringer fremtiden?
Overordnet set viser unders?gelsen, at vi som turister kan g?re rigtigt meget for at neds?tte vores milj?- og klimaaftryk.
Unders?gelsen indikerer ligeledes, at dette ikke n?dvendigvis medf?rer d?rligere oplevelser. Hertil kommer, at for eksempel flybranchen har form?et at neds?tte udledningen af CO2 per rejst kilometer en smule med nye flytyper og operationel optimering.
Alligevel synes turismen globalt set at bev?ge sig i den forkerte retning. Hvorfor? Fordi flere af os rejser oftere og l?ngere v?k, og de mest forurenende turismeformer fortsat er i v?kst.
Ikke desto mindre kan man forestille sig, at der med det ?gede fokus p? milj? og klima vil udvikle sig nye praksisser.
Disse praksisser vil skabe en ?get eftersp?rgsel efter rejseformer, services, oplevelser og destinationer, hvor vi som turister efterlader minimale milj?m?ssige aftryk, og som kan indg? i en cirkul?r ?konomi.
De virksomheder og destinationer, der tager den udfordring alvorligt, og er p? forkant med den, vil sandsynligvis v?re dem, der st?r st?rkest i kampen om den milj?m?ssigt bevidste turist i fremtiden.