Replik: Har hjerneforskerne slukket for straffesystemet?
Et samfund som det danske priser sig selv for at v?re moderne og progressivt. Vi s?tter en ?re i at beskytte individers rettigheder og fremme deres velf?rd. Men der er ét omr?de, hvor det er alment accepteret, at staten skader mennesker ved at frar?ve dem deres frihed imod deres vilje: det strafferetlige system.
Som samfund har vi brug for en overbevisende begrundelse til at retf?rdigg?re, at vi straffer forbrydere. De seneste ?rtier har b?de forskningen og politikere fokuseret p? idéen om, at forbrydere fortjener at blive straffet, fordi de er skyldige i at have beg?et en forbrydelse. Den mindst kontroversielle udgave af synspunktet er, lidt forenklet, at vi har meget st?rke grunde til ikke at skade uskyldige mennesker, men at disse grunde enten forsvinder eller bliver sv?kket, n?r vedkommende beg?r en forbrydelse. Og det kan da ogs? umiddelbart lyde rimeligt, at man fortjener at miste den beskyttelse, som uskyldige mennesker nyder, hvis man beg?r et mord, en voldt?gt eller et r?veri.
Men faktisk har der i samme periode v?ret en livlig debat, hvor prominente filosoffer har argumenteret for, at selv hvis s?dan en fortjeneste findes, s? er det tvivlsomt, om mennesker kan opfylde de betingelser, der skal til for at kunne fortjene noget. For sp?rgsm?let er, om vi overhovedet har en fri vilje.
Overraskende resultater
Et klassisk argument er, at for at fortjene noget, hvad enten det er en straf eller en bel?nning, skal man frit have valgt at udf?re den handling, som g?r en fortjent til straffen eller bel?nningen.
Hvis for eksempel min arm rammer en anden person i hovedet, s? fortjener jeg m?ske nok at blive sk?ldt ud og m?ske endda straffet, hvis jeg gjorde det med vilje. Men hvis det skete, fordi jeg fik en pludselig muskelkrampe, og jeg derfor ikke havde kontrol over bev?gelsen, s? fortjener jeg n?ppe sk?ldud eller straf.
N?ste skridt i argumentet er at vise, at vi rent faktisk ikke har den form for fri vilje, som netop skal til for, at man kan g?re sig fortjent til noget. Det er indlysende ikke s? let, for det mener de fleste af os nok i udgangspunktet, at vi har. Vi oplever dagligt, at vi tr?ffer en lang r?kke bevidste beslutninger: Hvilket t?j skal jeg tage p? denne morgen? Skal jeg k?be s?d- eller letm?lk? Er det en god idé at s?lge min bolig nu? Men det er her, at hjerneforskningen kommer ind i billedet.
Den amerikanske psykolog Benjamin Libet foretog i 1980’erne en r?kke fors?g for at fastsl?, hvilken rolle den bevidste vilje spiller, n?r vi udf?rer en handling. I det oprindelige fors?g blev fors?gspersoner bedt om at foretage en frivillig bev?gelse med h?nden p? et tidspunkt, som de selv valgte.
Samtidig blev sp?ndingen i den del af hjernen, som er involveret i frivillige muskelbev?gelser, m?lt og registreret. Og ved at sammenligne tidspunkterne for, hvorn?r fors?gspersonerne besluttede sig for at bev?ge h?nden med, hvorn?r deres hjerne gik i gang med at forberede bev?gelsen, kunne Libet konstatere, hvad der kom f?rst: viljen eller neuronerne i hjernen.
Resultatet var overraskende. Fors?gspersonens beslutning om at bev?ge h?nden blev i gennemsnit truffet 1/10 sekund, f?r bev?gelsen blev sat i gang, men hjernen gjorde allerede klar til bev?gelsen mellem 3/10 og 6/10 sekunder f?r bev?gelsen. Det vil sige et kvart til et halvt sekund f?r den bevidste beslutning.
Mere moderne fors?g har tydeliggjort processerne og bekr?ftet Libets resultater, og en del hjerneforskere drager derfor den oplagte konklusion: Vores bevidste vilje styrer ingenting.
If?lge disse forskere s? er der, hvis man overhovedet stadig kan tale om beslutninger, tale om, at de tr?ffes af de ubevidste neurale processer i hjernen l?nge inden, viljen kommer p? banen. Men vi er s?dan skruet sammen, at vi narrer os selv til at tro, at den bevidste vilje styrer, hvad vi g?r.
Argumentet er logisk gyldigt
Hvis hjerneforskningens konklusion holder vand, s? sk?rer den durk igennem den traditionelle filosofiske debat og kan f? enorme konsekvenser for straffesystemet. Som jeg skitserede til at begynde med, s? er det et meget udbredt synspunkt, at samfundet har meget st?rke grunde til ikke at skade mennesker, men at disse st?rke grunde kan forsvinde eller blive sv?kket, hvis en person fortjener det, fordi vedkommende har gjort sig skyldig i en forbrydelse.
Det samlede argument er s?, at vi kun kan tillade os at straffe en person, hvis personen fortjener det, fordi vedkommende har beg?et en forbrydelse. Og at man kun kan fortjene noget for en handling, for eksempel det at beg? en forbrydelse, hvis man har udf?rt handlingen med sin frie vilje. Men da ingen nogensinde v?lger noget frit, s? fortjener ingen nogensinde noget.
Konklusionen m? derfor v?re, at vi aldrig kan tillade os at straffe nogen som helst.
Argumentet er logisk gyldigt, s? hvis pr?misserne ellers er sande, s? er konklusionen korrekt. Det betyder selvf?lgelig ikke, at man ikke kan angribe argumentet, for hver af de f?rste pr?misser kan betvivles, og der er en livlig debat i den filosofiske litteratur.
Nytteetikere kritiserer den f?rste pr?mis for at stille et forkert krav til, hvorn?r straf kan tillades. S?kaldte kompatibilister h?vder, at man godt kan fortjene noget, selv hvis man ikke har den form for fri vilje, som Libet fors?gte at angribe. Endelig har en r?kke bevidsthedsfilosoffer kritiseret fortolkningen af fors?genes resultater og betvivlet, om de faktisk viser, at personer ikke har en fri vilje.
Derfor er det m?ske nok, hjerneforskningens resultater til trods, for tidligt at slukke for straffesystemet. Men det er p? h?je tid at kigge dets begrundelse efter i s?mmene. Heldigvis er det et sp?ndende projekt at deltage i, fordi debatten er levende og tv?rfaglig, og fordi problemet er konkret og vigtigt.