Rektors tale til ?rsfest: Universiteterne spiller en central rolle i at forme fremtiden
K?re ministre, k?re borgmestre, k?re studerende, kolleger, k?re alle sammen!
Velkommen til ?rsfest 2024 p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet. Det er sk?nt at se jer alle sammen.
Vi er samlet for at fejre universitetet og f?llesskabet, og jeg vil gerne tale om nogle af de v?rdier og visioner, der binder os sammen.
For det, der binder os sammen, bliver ikke mindre vigtigt i tider med store udfordringer.
Universiteterne spiller en central rolle i at forme fremtiden. Det er vores f?lles ansvar at bidrage til et samfund, der er b?de b?redygtigt, retf?rdigt og sikkert.
Et samfund hvor mennesker trives med respekt for hinanden og for kloden.
Jeg tror mange af os, der arbejder p? et universitet, har valgt den vej, fordi vi h?ber at kunne g?re en forskel ved at uddanne mennesker p? basis af st?rk og levende forskning.
For mig har uddannelse altid handlet om at styrke og myndigg?re, at give studerende redskaber til at t?nke kritisk og selvst?ndigt, analysere, opbygge deres egen viden og forst?else – og forholde sig til andres. Og om at kunne gennemskue, hvad der er sandt, relevant og v?rdifuldt, og hvad der ikke er. Det handler om at se sammenh?nge og forst?, hvor man gennem sin faglighed har mulighed for at handle, og v?re med til at skabe positiv forandring.
De unges engagement tegner fremtiden, og vores f?lles indsats er afg?rende for et sundt og holdbart samfund.
De unge er allerede godt i gang.
Mange er dybt engagerede i klima- og energipolitik. Og p? universiteter verden over protesterer studerende og kr?ver politisk handling for at sikre en mere retf?rdig og fredelig verden.
Mange unge rundt i verden vender sig v?k fra de etablerede institutioner. De g?r p? gaden for at tale imod det, de ser som en dysfunktionel verden, de har arvet fra os, fuld af stridigheder og ulighed og en skadelig form for v?kst.
Deres engagement minder os om, at vi som universitet har en forpligtelse til at v?re i dialog med de unge og lytte til dem. Kun s?dan kan vi s?ge en helhedsforst?else af samfundet, s? vi kan arbejde for f?lles l?sninger.
Dét samarbejde og dén f?lles forst?else er ogs? afg?rende for at modvirke den voksende populisme, der bygger p? forsimplede svar p? komplekse problemer. Ved at styrke unges evne til at se b?de nuancer og helheder, bidrager vi til at skabe et samfund, hvor der er plads til h?b. Det er dét, uddannelse handler om.
Universiteterne skal v?re et rum for dialog og debat, ogs? om kontroversielle emner som k?n, inklusion, konflikter, krige og religioner, med eksperter der belyser sagsforhold fra flere sider.
Universiteterne skal g?re alt, hvad vi kan for at sikre ?benhed og saglighed. Ogs? n?r det g?r ondt, og n?r det kan blive ubehageligt.
(Talen forts?tter under billedet)
N?r vi taler om velf?rd og velf?rdssamfund, er det vigtigt ogs? at tale om samh?righed og mellemmenneskelig forst?else.
Her kan forskning og uddannelse bidrage, og det kan kunst og litteratur ogs?. Kunst og litteratur var centrale i dannelsen af velf?rdsstaten i 1950'erne og 60'erne. Det viser professor Lasse Horne Kj?ldgaard p? forbilledlig vis med sin disputats Meningen med velf?rdsstaten: Politikerne bag udformningen af velf?rdsstaten diskuterede ikke bare med sig selv. De lyttede ogs? til forfattere, kunstnere og intellektuelle.
Viggo Kampmann inviterede forfattere som fx Klaus Rifbjerg, Villy S?rensen og Elsa Gress til at bidrage.
Den dialog, de skabte sammen, var med til at forme selve grundforst?elsen af den danske samfundsmodel.
I dag har vi ogs? brug for at udvide og kvalificere dialogen om det samfund, vi ?nsker. Vi har brug for mere end ?konomiske beregninger og effektivitet.
Der er behov for forst?else af ?kosystemer, og af sammenh?nge mellem natur, kultur og mennesker. S?dan kan flere borgere i samfundet handle b?redygtigt. Vi er som befolkning gledet v?k fra en helt basal naturforst?else. Der er brug for at s?tte naturfag i folkeskolen ind i en kontekst, ogs? med historie og litteratur; og der er brug for at m?rke efter, hvordan mennesker interagerer med de naturlige og sociale milj?er, de lever i, s? biodiversitet ikke bare er tal og CO2-beregninger. Det p?peger forfatter og ph.d. fra RUC Emmy Laura Perez Fjalland b?de i sin tv?rfaglige forskning – og i sit litter?re v?rk Almanak.
Forfatteres blik kan ogs? v?re afg?rende, n?r det ang?r andre samfundsudfordringer. Mathilde Walter Clark, der ogs? er alumne fra 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, viser i sin bog Det blinde ?je, hvordan minkbranchen p?virkede medier og politikere.
Clark graver dybt i sp?rgsm?let om, hvorfor mediernes fokus l? p? minkavlernes f?lelser og ikke p? de etiske problemer ved minkenes forhold.
Bogen viser samtidig, hvordan forskning og fakta kan s?ttes til side, n?r st?rke ?konomiske interesser er p? spil.
P? et af regeringens pressem?der i august talte statsministeren om at nedbryde siloer. De store samfundsproblemer, vi st?r over for i dag, skal l?ses p? tv?rs af ministerier, og der skal mere politisk samt?nkning og bedre forst?else for helheden til, l?d budskabet.
S?dan skal vi ogs? arbejde p? universiteterne. Tv?rfagligt, samarbejdende – og altid med blik for at unders?ge, hvad der egentlig er problemet.
Som vi ynder at sige her p? RUC: Virkelighedens problemer kan sj?ldent l?ses med én faglighed alene.
P? tv?rs af naturvidenskab, teknologi, humaniora og samfundsvidenskab skal forskere skabe viden og indsigt og dermed fundament for et opdateret velf?rdssamfund i et udfordret 21. ?rhundrede. Og det er netop det, RUC specialiserer sig i og uddanner til. De forskere og forfattere jeg har n?vnt – og mange andre RUC-alumner – repr?senterer en evne og en vilje til at t?nke tv?rfagligt og originalt, og at skabe en indsigt og forst?else, vi kan bygge p?.
Og det er afg?rende, at vi som universitet fortsat fremmer mange forskellige typer af samarbejder og vigtige vekselvirkninger mellem universitetet og det omgivende samfund.
Derfor l?gger vi v?gt p? samarbejde med sygehuse og kommunale innovationsprojekter og p? at finde tv?rfaglige l?sninger p? sociale problemer. Forskere fra RUC har bl.a. arbejdet med integration af it-systemer i hverdagens komplicerede hospitalsdrift, og de har ogs? unders?gt, hvordan d?rligt fungerende it-systemer kan skabe teknologistress p? hospitalerne. Alts? teknologi, der har den modsatte virkning af, hvad der var tilt?nkt.
Det skal vi g?re bedre – og det kr?ver helhedssyn, og at vi lytter til forskernes anbefalinger.
Fremtiden er tv?rfaglig, og fremtiden er samarbejde med indsigt i forskellighed.
Her p? universitetet har vi v?rdifuld erfaring med mange forskellige samarbejdsformer, ogs? mellem sektorer, mellem uddannelsestyper, mellem teori og praksis, og med l?ring i samspil med vores omverden. Det er en del af RUC’s DNA.
Tak for jeres opm?rksomhed, og rigtig god ?rsfest!