Rejsen v?k fra brug-og-smid-v?k-ferie
Lad os starte med at tage til Berlin: N?r du rejser en weekendtur til Berlin eller en anden destination, er det p? papiret mere b?redygtigt at overnatte i lejlighed, som du har lejet via den dele?konomiske tjeneste Airbnb end p? et hotel. Den samlede CO2-udledning ved en Airbnb-overnatning antages nemlig at v?re mindre.
Men det er et paradoks, forklarer professor (MSO) Flemming S?rensen, der forsker i cirkul?r ?konomi i turisme.
?Paradokset er, at mulighederne med Airbnb faktisk betyder, at folk rejser mere, og de tager afsted p? flere kortere weekendture. De, der udlejer, er ogs? selv mere tilb?jelige til at rejse. S? selvom det p? papiret er en mere b?redygtig overnatningsform, giver tendensen faktisk ogs? problemer, fordi den i princippet leder til mere flytrafik og dermed mere forurening,? forklarer Flemming S?rensen.
Det kan godt v?re, at vi til daglig er bevidste om at sortere affald og slukke for vandet, n?r vi b?rster t?nder. Men i ferien kan der v?re tendens til, at vi antager en uansvarlig praksis og kobler samvittigheden fra
Kort om cirkul?r ?konomi
Cirkul?r ?konomi er et ?konomisk system, hvor man sigter mod at genbruge ressourcerne og helt undlade at producere affald af hensyn til jordens ressourcer. Den cirkul?re ?konomi st?r i mods?tning til den traditionelle ?konomi, hvor man starter med at udvinde nogle ressourcer, som s? ender som affald. Cirkul?r ?konomi i turisme kan handle om alt fra mere effektiv sortering af affald, at tage tog i stedet for fly til destinationen til at tage cyklen i stedet for bilen, n?r man er fremme.
Hvad rykker mest - klogere krydstogter eller flere cykelturister?
Der er mange paradokser, n?r man kigger p? turisme gennem cirkul?re ?konomiske briller. Batter det fx mest at g?re krydstogtsindustrien mere b?redygtig eller at f? flere til at tage p? langsomme naturferier?
?Der er noget positivt ladet i at tage p? ferie i naturen og noget negativt i krydstogtsferie. Men netop fordi krydstogtsturismen st?r for en stor del af udledningen, s? er det m?ske dér, vi skal s?tte ind for at s?tte et positivt cirkul?rt ?konomisk turismeaftryk,? siger Flemming S?rensen.
Hvis man f?r fat om krydstogtsturismen og dens skibe, der transporterer tusindvis af turister hvert ?r, vil det m?ske rykke langt mere end at f? nogle flere familier til at tage p? cykelferie.
?Kan det betale sig at s?tte ind for at f? et lille antal familier til at tage p? naturferie, eller batter det mere, hvis vi f?r nogle masseturismeformer til at agere p? en mere milj?m?ssig fornuftig m?de,? sp?rger Flemming S?rensen.
Plads til forbedring
Grundl?ggende handler cirkul?r ?konomi om at minimere brugen af ressourcer og udledningen af affald i produktionsprocessen. Og i tilf?ldet turisme er produktionsprocessen ferier og feriens indbyggede oplevelser. Idealet i cirkul?r ?konomi er, at produktionen ikke har noget milj?m?ssigt aftryk. P? den front er der plads til forbedring, n?r det handler om turisme. Turisme st?r for otte procent af verdens CO2-udledning, og sektoren har traditionelt set haft en st?rk brug-og-smid-v?k-kultur.
Inden for turisme er turisterne selv medproducenter af deres oplevelser. Derfor er det vigtigt ikke kun at kigge p? virksomhedernes praksisser, men ogs? p? turisternes, n?r der skal findes cirkul?rt ?konomiske l?sninger. Endnu er forskningen i cirkul?r ?konomisk turisme i sin sp?de fase. Flemming S?rensen og professor J?rgen Ole B?renholdt fra Institut for Mennesker og Teknologi har indtil videre gennemf?rt et fremtidslaboratorium og et studie, hvor de har kortlagt, hvad eksperter og akt?rer p? turismeomr?det anser som de vigtigste steder at s?tte ind, hvis vi skal g?re vores turismepraksis mere cirkul?r ?konomisk.
Vigtige svar p? sv?re sp?rgsm?l
Ekspertgruppen i Flemming S?rensens studie bestod bl.a. af repr?sentanter fra turistsektoren, rejsebranchen, hotel- og restaurationsbranchen og forskellige destinationsorganisationer og rejseskribenter. Med andre ord: Omkring 25 mennesker med mange forskellige indgange og syn p? turisme og cirkul?r ?konomi. Derfor er eksperternes bud p?, hvad der skal g?res, ogs? forskelligartede:
Skal vi have fat i flyselskaberne og f? dem til at s?tte turbo p? udviklingen af biobr?ndsel? Skal vi f? luksuskrydstogtsrederierne til at elske solenergi og genbrug? Skal vi have cykelturisterne til at sprede det glade budskab og tage flere venner med p? ferie?
N?r det handler om cirkul?r ?konomi i turisme, er der flere sp?rgsm?l end svar. Men det er faktisk det, som Flemming S?rensen ?nsker at lave om p?. Han er i gang med at l?be forskningsomr?det i gang og h?ber, at 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet kan etablere et internationalt netv?rk af forskere, som forsker i turisme set gennem cirkul?re ?konomiske brilleglas.
?Vi vil gerne stille de her sp?rgsm?l, fordi l?sningerne er vigtige. For turisme sviner ogs? og har en rolle i forhold til global opvarmning. Vores udgangspunkt er Danmark, men vi vil ogs? gerne inddrage andre lande og deres problemstillinger. F?rste step er at f? identificeret de helt centrale sp?rgsm?l. Vores studie og vores v?rksted med eksperterne har givet os et fundament for at stille de sp?rgsm?l,? forklarer han.
I ferien dyrker vi brug-og-smid-v?k
Der er umiddelbart nogle indbyggede mekanismer i turisme og m?den, vi holder ferie p?, som kan sp?nde ben for den cirkul?re ?konomiske tankegang:
?Det kan godt v?re, at vi til daglig er bevidste om at sortere affald og slukke for vandet, n?r vi b?rster t?nder. Men i ferien kan der v?re tendens til, at vi antager en uansvarlig praksis og kobler samvittigheden fra. For som turister s?ger vi nydelse. Ferie er en hedonistisk aktivitet, og branchen har gennem ?rtier produceret billige l?sninger til os,? forklarer Flemming S?rensen. Mange traditionelle ferier er lig med forbrug. Men m?ske er der et skifte p? vej.
?Vi er vant til at t?nke turisten som en, der forbruger og k?ber ting. Men m?ske er der i h?jere grad brug for at t?nke turisten som en, der ogs? er herre over sine egne oplevelser. Vi m? kigge p? turistens individuelle rolle og ikke kun p? turisme som en industri, der producerer oplevelser,? pointerer Flemming S?rensen.
Den langsomme turist
Men ville den ultimative cirkul?re ?konomiske turismedr?m ikke bare v?re at f? os alle sammen til at holde op med at tage p? ferie? ?Mange af de forslag, der kommer fra vores eksperter, peger p?, at vi skal g?re mindre af tingene: rejse mindre, rejse med lavere hastighed og k?be f?rre ting og oplevelser, mens vi g?r det. Men cirkul?r ?konomi handler ikke n?dvendigvis om, at forbrugerne skal forbruge mindre, men at forbruget skal kunne ske uden et milj?m?ssigt aftryk.?
Men det er komplekst, n?r vi taler turisme, fordi vi jo netop rejser for at f? oplevelser, og vi har en industri, der g?r alt for at servere de oplevelser for os. ?Der er en branche, der vil have os til at k?be en masse services og oplevelser p? den korte tid, vores ferier varer, og som gerne vil have os til at rejse langt v?k for at g?re det,? siger Flemming S?rensen, der pointerer, at mange traditionelle turistoplevelser har et stort milj?aftryk.
Turboferie og langsom turisme
Der er dog ?bninger, der peger i helt nye retninger. ?Der er en tendens til, at mange i stigende grad ops?ger rejser, hvor man g?r tingene langsommere, forbruger mindre og engagerer sig mere og m?ske i h?jere grad kommer ind under huden p? et sted,? siger han. Det hedder slow tourism, og filosofien er, at jo langsommere oplevelser vi f?r, jo dybere er de ogs?. Det er et alternativ til at r?se rundt og k?be l?s. M?ske kan en cykelferie p? M?n v?re lige s? givende som et krydstogt i Middelhavet? Men det kolliderer med den traditionelle tankegang i turistindustrien, som lever af at f? os til at rejse langt v?k og opleve mere i et stadigt hurtigere tempo. Til for?ret 2020 er det planen, at RUC danner rammen om et forskningsseminar, hvor et internationalt netv?rk af forskere inden for cirkul?r ?konomisk turisme samles.
Flemming S?rensen er ph.d. og professor (MSO) ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet. Han er medlem af forskningsgruppen Innovation i Service og Oplevelser og af Center for Oplevelses- og Turismeforskning.