Ny rapport nuancerer debatten om ?re og negativ social kontrol

Sp?rgsm?l om ?resrelaterede konflikter og negativ social kontrol har stor politisk bev?genhed. Et nyt forskningsprojekt kaster nu lys over, hvordan minoritetsborgerne selv oplever og h?ndterer uoverensstemmelserne.  

Forskerne har fokuseret p? de hverdagssituationer, hvor uenigheder ikke ender i h?jdramatiske konflikter, og hvor de etniske minoritetsborgere lykkes med at nedtrappe eller undg? konflikter.
 

Fokus p? ?re kan skygge for vigtigere problemer

De to forskere bag projektet fort?ller, at ¨¦n af deres hovedkonklusioner nok vil v?re overraskende for mange: 

¡±Vores unders?gelse viser, at et ?resbegreb, der dybest set regulerer kvinders seksualitet, ikke er s? dominerende, som det ofte fremstilles fra politisk side. Flere af dem, vi har talt med, fremh?ver ?re som en positiv v?rdi i deres eget liv. Noget som underst?tter grundlaget for aktiv samfundsdeltagelse og succes i relation til uddannelse og job,¡± siger lektor Lise Galal, der sammen med post.doc Louise Lund Liebmann st?r bag rapporten. 

Overfokus p? ?re kan f?re til, at vi overser andre centrale aspekter

Liebmann og Galal anerkender, at det kan v?re vanskeligt at tale om egne udfordringer eller begr?nsninger, men h?fter sig alligevel ved, at st?rstedelen af de informanter, der anvender begrebet ?re, till?gger begrebet en opbyggelig v?rdi, langt v?k fra kontrol, vold og begr?nsninger. Fx kobler en af de interviewede begrebet ?re til arbejdsmoral. 

¡±Vores informanter forst?r og anvender desuden begrebet ¡¯?re¡¯ s? forskelligt, at vi m? s?tte sp?rgsm?lstegn ved, om ?re overhovedet betegner det samme,¡± tilf?jer Lise Galal. 

P? den baggrund mener forskerne, at man fra praktisk og politisk hold b?r v?re forsigtig med at fokusere for meget p? ?re som et negativt princip, der altid f?rer til vold og undertrykkelse:

¡±Overfokus p? ?re kan f?re til, at vi overser andre centrale aspekter, der har lige s? stor, eller m?ske st?rre, indflydelse p? dysfunktionelle og undertrykkende sociale praksisser i minoritetsetniske familier,¡± siger Louise Lund Liebmann.  
 

Bruger islam i forhandlinger 

En anden hovedkonklusion fra forskningsprojektet er, at det at s?tte sig grundigt ind i sin religion, i dette tilf?lde islam, kan bruges som et middel til at forhandle sig ud af konflikter og dermed til at undg? social kontrol. 

Mange af dem (...) bruger deres kendskab til Koranen og anden islamisk litteratur til at argumentere ud fra

¡±Vi ser, at is?r mange af de yngre muslimske kvinder, vi har talt med, forhandler ud fra islam. Mange af dem har gode uddannelser og bruger deres kendskab til Koranen og anden islamisk litteratur til at argumentere ud fra og p? den m?de f? nogle ting igennem,¡± siger post.doc Louise Lund Liebmann.

Kvinderne bruger p? den m?de islam til at argumentere for, at islam giver dem ret til alt fra at arbejde, deltage i sportsaktiviteter, flytte hjemmefra, g? ud om aftenen til at de som kvinder kan tage initiativ til ?gteskab, fort?ller forskerne.  

Forskerne: Her er vores anbefalinger 

Rapporten pr?senterer en r?kke strategier og ressourcer, som projektets informanter anvender, og som forskerne peger p?, at frontmedarbejdere og kommuner med fordel kan inkludere i det tidlige forebyggende arbejde: 

?    Deltagelse i frivilligt arbejde, foreningsliv og politisk arbejde - kan v?re en m?de at tilegne sig kompetencer, selvtillid og f?llesskaber p? uden for familien
?    Uddannelse og ops?gning af viden - f?rer til respekt fra omgivelserne og bedre argumentationsevner, som g?r det muligt at udfordre autoriteter
?    Det at flytte hjemmefra eller ud af et nabolag - fungerer som en strategi til at undg? eller nedtrappe konflikter
?    Kontakt til ressourcepersoner, som kan v?re undervisere, sagsbehandlere, tr?nere etc., adgang til fritidsaktiviteter, fx sports- eller ungdomsklubber, samt adgang til alternative f?llesskaber fx pigeklub om islam