Ny rapport: Mange sv?kkede ?ldre mangler hj?lp i hverdagen
En ud af fire sv?kkede ?ldre over 70 modtager ikke hj?lp i hverdagen, og det er s?rligt udbredt for dem, der bor uden partner. Det er konklusionen i ny rapport udarbejdet af forskere fra 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet for ?ldre Sagen.
Forskerne finder – i lighed med andre unders?gelser – at sv?kkede ?ldre ofte er st?rkt afh?ngige af, at de har en partner, der kan hj?lpe dem.
”Flere ?ldre n?vner manglen p? p?r?rende og is?r partner som ?rsag til, at de ikke modtager hj?lp. Betydningen af partneren er dermed et gennemg?ende og markant resultat i vores unders?gelse,” siger Tine Rostgaard, der er professor i komparativ social- og velf?rdspolitik ved 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet.
Sammen med professor (MSO) Anders Ejrn?s og lektor Anders Malthe Bach-Mortensen st?r hun bag rapporten.
Unders?gelsen viser ogs? en st?rk negativ sammenh?ng mellem livskvalitet og oplevelsen af ikke at f? nok hj?lp. De ?ldre er generelt bekymrede for fremtiden, og om der er tilstr?kkelig hj?lp til r?dighed for dem.
If?lge Tine Rostgaard viser rapporten et samspil mellem individuelle, strukturelle og holdningsm?ssige forhold. Dette samspil g?r, at vi kan tale om egentlig omsorgsfattigdom.
Mangelfuld reng?ring
”?n ting er ikke at modtage hj?lp. En anden er, om man oplever at mangle denne hj?lp i hverdagen. Det g?r hver anden sv?kket ?ldre over 70, og de mangler is?r hj?lp til reng?ring,” forklarer hun.
Faldende kvalitet af is?r reng?ring angives som prim?r ?rsag til utilstr?kkelig hj?lp i hverdagen. Der hersker ogs? betydelig usikkerhed omkring retten til hjemmehj?lp og besv?rlige ans?gningsprocesser.
Hun understreger, at nogle ?ldre frav?lger hjemmehj?lp, fordi de ?nsker at v?re selvhjulpne. Men ofte er det oplevelsen af de knappe ressourcer i kommunen og d?rlig kvalitet af hjemmehj?lpen, samt ?nsket om ikke at v?re til belastning, de ?ldre angiver som ?rsag til ikke at s?ge om hjemmehj?lp.
If?lge forskerne oplever hver sjette ?ldre at have brug for meget mere hj?lp i hverdagen, mens hver anden blot har behov for lidt mere hj?lp. Og det kan koste p? livskvalitets-kontoen: Rapporten viser, at der er en st?rk kobling mellem lav livskvalitet og oplevelsen af utilstr?kkelig hj?lp blandt de sv?kkede ?ldre.
Ressourcest?rke k?ber sig til mere hj?lp
Unders?gelsen viser ogs?, at hj?lpen til de sv?kkede ?ldre – og oplevelsen af, om deres behov er d?kket – skal forst?s i lyset af b?de individuelle, holdningsm?ssige og strukturelle forhold.
Hvad ang?r de individuelle faktorer, er det de mest socialt og ?konomisk s?rbare sv?kkede ?ldre, der benytter hj?lp fra hjemmeplejen og familien. De mere ressourcest?rke sv?kkede ?ldre k?ber til geng?ld oftere privat hj?lp.
Strukturelle faktorer s?som kommunens udgifter til ?ldre spiller ogs? en rolle. Det er is?r i kommuner med relativt lave udgifter til ?ldreomr?det, at de ?ldre tilk?ber privat hj?lp, som en erstatning for hjemmehj?lpen.
Endelig har holdninger en betydning, siger Tine Rostgaard:
”Den enkeltes holdninger spiller ogs? ind, og is?r i forhold til livskvalitet, og om man oplever, at ens behov er d?kket. Har man den holdning, at det offentlige b?r have ansvaret for at d?kke ens behov, er det langt mere sandsynligt, at man ikke oplever at f? sine behov d?kket, ligesom man har lavere livskvalitet – m?ske som et udtryk for skuffede forventninger,” forklarer Tine Rostgaard.
Omsorgsfattigdom
Forskerne mener, at dette samspil mellem individuelle – men ogs? mere strukturelle og kulturelle – forhold er et udtryk for egentlig omsorgsfattigdom.
”Begrebet ’omsorgsfattigdom’ d?kker over de individuelle, strukturelle og holdningsm?ssige faktorer, der er afg?rende for, om man har ud?kkede behov. Vi finder, at der er en tydelig social gradient, der g?r, at de mest s?rbare ?ldre – dem uden p?r?rende eller ?konomiske ressourcer – er i s?rlig risiko for at opleve omsorgsfattigdom med konsekvens for deres livskvalitet,” siger Tine Rostgaard.
Forskeren har i mere end 30 ?r fulgt udviklingen indenfor ?ldreplejen og kan se, hvordan forandringerne i hjemmeplejen har betydning for de sv?kkede ?ldres hverdagsliv og for medarbejderne indenfor feltet.
Om forskningen
- Unders?gelsen baserer sig p? en repr?sentativ sp?rgeskemaunders?gelse blandt 19.041 personer 70+ i 25 kommuner og 21 kvalitative interviews i fem kommuner.
- I sp?rgeskemaunders?gelsen har forskerne spurgt den ?ldste person i husstande med ?ldre over 70 ?r. Resultaterne repr?senterer derfor disse husstande og ikke det samlede antal sv?kkede ?ldre i Danmark. De kvalitative interviews er udf?rt blandt ?ldre, der har angivet at have behov for (mere) hj?lp i hverdagen.
- Unders?gelsen viser, at i hver fjerde ?ldre 70+ kan antages at v?re sv?kket, i og med at de ikke kan udf?re én eller flere hverdagsopgaver uden hj?lp.
- I én ud af fire husstande, hvor den ?ldste person er 70 ?r eller derover og sv?kket, modtager denne person ikke hj?lp i hverdagen. Dette g?lder is?r husstande, hvor den sv?kkede ?ldre bor uden partner, eller hvor andre p?r?rende ikke kan tr?de til.
- Det er is?r de mest s?rbare ?ldre, der benytter sig af hjemmehj?lp og hj?lp fra familien, hvor de mere ?konomisk ressourcest?rke sv?kkede ?ldre i stedet anvender privat k?bt hj?lp.
- Hver anden sv?kket ?ldre angiver at have ud?kkede behov, is?r til reng?ring. Hver sjette oplever at have brug for meget (mere) hj?lp, mens hver anden har behov for lidt (mere) hj?lp. Det er is?r dem uden partner, der har ud?kkede behov.
- Der er en st?rk negativ sammenh?ng mellem livskvalitet og at have ud?kkede behov for hj?lp. Det g?lder is?r for m?nd, eller hvis man har den holdning, at det offentlige har ansvar for at d?kke sv?kkede ?ldres behov.