Ny forskning: Danske satiretegninger udfordrer l?serne mindre, end vi tror
Satiretegningen er, navnlig siden Muhammedkrisen, blevet synonym med den danske selvforst?else om, at vi er en nation af n?rmest unikt frisindede mennesker, hvor enhver form for humor og satire f?r forrang for politisk korrekthed og ”ofrenes” eventuelle f?lelse af kr?nkethed. Vi danskere har h?jt til loftet - formentlig h?jere end nogen anden nation, mener man at vide.
Men et kritisk blik p? dansk satiretegningstradition tegner et noget anderledes, og m?ske lidt mindre flatterende, billede, forklarer Hannibal Munk, der netop har f?rdiggjort sin ph.d.-afhandling ved 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitets Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab.
Danske satiretegnere er nemlig, hvis vi ser historisk p? det, langt mindre frigjorte og ”farlige”, end b?de de selv og den brede offentlighed ofte betragter dem. Det viser Hannibal Munks studie af alle danske satiretegninger fra den sp?de start p? S?ren Kierkegaards tid og helt frem til i dag - det st?rste studie af sin art nogensinde i dansk sammenh?ng. ?rsagen skal findes tilbage i partipressens tid.
Selvom vi ikke l?ngere har partipresse, s? er der p? aviserne i dag en implicit eller eksplicit forventning om, at man formidler en bestemt grundholdning
?Da satiretegningerne blev en del af dagspressen i 1920’erne, var pressen fuldt integreret i det politiske system, og det kunne man se i tegningerne p? den m?de, at de blev brugt til at udbrede et partipolitisk budskab, alts? som agitation rettet imod politiske modstandere,? forklarer Hannibal Munk, og forts?tter med en mere nutidig analyse:
?Det, tegningerne gjorde, og i stor udstr?kning stadig g?r i dag, er, at man tegner ‘de andre’ og man g?r det p? en bestemt m?de over lang tid, fx Anders Fogh som hulemand i Politiken eller Pia Kj?rsgaard som konen i muddergr?ften. Det vil sige, at hele partiet f?r den symbolik p? sig via tegningerne,? siger Hannibal Munk.
?Selvom vi ikke l?ngere har partipresse, s? er der p? aviserne i dag en implicit eller eksplicit forventning om, at man formidler en bestemt grundholdning. I Social-Demokraten s? man typisk tegninger af samfundets allerlaveste, der d?de af sult - og samtidig kunne man se i Politiken, at det da ogs? var en sv?r tid, vi levede i, fordi b?rnene pludselig skulle have lommepenge,? fort?ller Hannibal Munk.
Selv om dansk presse i dag er langt friere, end den var tidligere, er Hannibal Munks pointe, at de rodf?stede grundholdninger i pressen stadig er tydelige - og at de i s?rdeleshed kommer til udtryk i tegningerne. Tegnerne pr?diker s? at sige til koret og leverer i langt h?jere grad skyts til de holdninger, l?serne allerede forventes at have, end de provokerer og tjener som eksponenter for en uhildet og grovkornet ytringsfrihed.
Muhammed-tegninger og kritik af naziregimet
Men ingen regel uden undtagelse. Og to gange i danmarkshistorien har satiretegnerne faktisk v?ret helt centrale i vores lille lands udvikling. Den f?rste gang var sidst i 1930’erne, hvor Hitlers nazistparti steg til magten i Tyskland. Her var de fleste danske avisers holdning, at man skulle g? meget stille med kritik af det tyske regime p? grund af den danske samarbejdspolitik. Men s? let lod de danske tegnere sig ikke kyse, og derfor s? man i netop denne periode den mest tydelige kritik af naziregimet netop i form af satiretegninger.
Denne fandenivoldske kritik, hvor tegnerne br?d med s?vel redaktionens som l?sernes formodede holdninger og tegnede vildt og provokerende, er netop et eksempel p?, hvordan danske tegnere tror, de er - men som de faktisk sj?ldent er.
Den n?ste store undtagelse fra denne regel er Muhammedkrisen, som tog sin voldsomme begyndelse den 30. september 2005 i forbindelse med Jyllands-Postens artikel ‘Profetens Ansigt’. Tegningernes efterspil er n?ppe nogen fremmed, men det interessante ved dem var if?lge Hannibal Munk, at heller ikke disse tegninger faktisk reelt var et udtryk for avisen og dens tegneres vilje til at fortolke
ytringsfriheden til bristepunktet. Tegningernes stil var ikke us?dvanlig for netop Jyllands-Posten, og der var som s?dan ikke noget nyt i den historie, de fortalte. Fx havde de i m?nederne op til Muhammedtegninger bragt tegninger, der ogs? var kritiske over for militant islam i Mellem?sten.
?JP’s d?kning var slet ikke ny, og Muhammed-krisen handlede mest om, hvordan ting udviklede sig i Mellem?sten, og hvordan islam i h?jere grad var blevet en politisk faktor i Mellem?sten. Muhammedtegningerne l? i naturlig forl?ngelse af dette spor, men de var s?dan set ikke us?dvanlige.
Muhammedtegningerne er interessante alligevel, fordi de viser, at globaliseringens og digitaliseringens ?ra har gjort, at hvor man tidligere kendte sine l?sere og vidste, hvordan ting blev opfattet, s? er det nu under afvikling, og omfanget af dybdeg?ende symbolik med kulturelle referencer er blevet f?rre, fordi de er sv?rere at benytte over for et ukendt publikum. Tegnerne ved ikke l?ngere, hvem de henvender sig til,?forklarer Hannibal Munk.
Derudover beskriver Hannibal Munk en anden forandring de senere ?r:
?Man kan se, at kritikken i nyere tid er blevet lidt mere tydelig, end man tidligere har set - stilen er mere tydeligt kritisk. Der er fx flere, der bliver sammenlignet med nazister i danske tegninger. Den offentlige debat er jo blevet mere forr?et, og her er tegningerne selvf?lgelig fulgt med.?
Udgivet i Rubrik #15, 2019