Milj? og byliv har v?ret underprioriteret i trafikplanl?gningen
L?nge har trafikplanl?gningen v?ret pr?get af et sn?vert m?l om, at trafikanterne skal bruge s? kort tid i trafikken som muligt.
Store samfunds?konomiske perspektiver om, hvor meget tid borgerne spilder i trafikken, har v?ret dominerende.
Men det er et ret ensidigt syn p? trafik, der skygger for andre perspektiver – herunder milj? og livskvalitet i byerne, p?peger lektor Per Homann Jespersen fra 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet.
?Det er forkert bare at betragte trafik som et sp?rgsm?l om tidsspilde. Det er ikke en tilstr?kkelig m?de at betragte det p?. Milj?vinklen har v?ret underprioriteret i trafikdebatten, hvor der har v?ret en sn?ver forst?else af mobilitet. Det g?lder f?rst og fremmest om, at vi kommer hurtigt frem, og s? har der lige v?ret nogle biler, der har forurenet lidt, og det har vi s? pr?vet at minimere,? forskeren.
Han har igennem mange ?r besk?ftiget sig med forskellige omr?der af trafik, og milj? har v?ret et af dem. Og netop milj? er en af mange faktorer, der spiller ind og bliver p?virket af trafik, men traditionelt set er trafiksektoren blevet set som et lukket system, hvor disse faktorer ikke har spillet en s?rlig stor rolle.
?Mange beslutninger inden for trafikomr?det bliver taget p? basis af store modeller, som kan v?re sv?re at gennemskue, og som meget drejer sig om, hvordan vi f?r mest trafik igennem vores system med mindst muligt tidsspilde. Men der er nok brug for nogle planl?gningsinstrumenter, som underst?tter, at trafik er andet end et tidsspilde, som skal minimeres,? forklarer Per Homann Jespersen.
?get fokus p? cyklister
Per Homann Jespersen kan se nogle bev?gelser i en retning, hvor milj? og andre faktorer spiller en st?rre rolle i trafikplanl?gningen.
Han peger bl.a. p? K?benhavns Kommunes bestr?belser p? at udskifte biltrafik med flere cyklister, kollektiv trafik og g?ende visse steder i byen. Det m?ske mest fremtr?dende eksempel er N?rrebrogade, hvor der i 2008 blev lukket for gennemk?rsel af biler.
?Problemet med trafik i storbyer er, at man mangler plads, for der er ikke plads til alle de biler. P? N?rrebrogade gik man ind og begr?nsede biltrafikken for at give mere plads til cyklisterne og f? busserne hurtigere igennem. Det var den nye m?de at t?nke mobilitet p? i storbyer som K?benhavn,? fort?ller Per Homann Jespersen og tilf?jer:
?Denne tankegang var fuldst?ndig frav?rende i Danmark for 10 ?r siden – men ved at formidle udenlandsk forskning og praktiske erfaringer lykkedes det at f? K?benhavn til at ?ndre kurs,? konstaterer han.
I 2013 evaluerede K?benhavns Kommune f?rste etape af fors?get, og kommunen kunne konkludere, at biltrafikken over Dronning Louises Bro for enden af N?rrebrogade var blevet reduceret med cirka 60 procent fra 2008 til 2012.
Til geng?ld steg antallet af b?de cyklister og fodg?ngere p? Dronning Louises Bro markant.
I det hele taget er cyklen kommet i fokus, hvor der er kommet en forst?else af, at cyklen er det daglige, effektive transportmiddel og ikke bare bliver brugt til rekreative form?l.
Skr?keksemplet Los Angeles
Tidligere var der ogs? en udbredt forst?else af, at hvis der var tr?ngsel p? motorvejene, s? var den eneste l?sning at udvide med flere spor. Men efterh?nden er der opst?et en erkendelse af, at det ikke altid nytter, og at det til tider bare f?rer til endnu flere biler p? vejene.
?Konsekvensen af at diskutere p? den lidt primitive m?de er, at man f?r nogle byer, hvor trafikken er mere bilbaseret, og det giver en forringelse af det fysiske milj? og et forringet bymilj?,? konstaterer Per Homann Jespersen.
Skr?keksemplet er Los Angeles i USA, hvor man over flere ?rtier blev ved med at udbygge nettet af motorveje. Men det l?ste alligevel ikke tr?ngselsproblemerne. S? sent som i marts i ?r kunne avisen Los Angeles Times proklamere, at Los Angeles-omr?det er landets v?rste trafikomr?de. Igen.
M?neden efter kunne samme avis berette, at storbyen i Californien havde landets v?rste luftforurening bl.a. som f?lge af de mange biler.
Men selvom der i Danmark er kommet st?rre forst?else for, at trafik er andet og mere end blot, hvor meget tid trafikanterne bruger i deres biler, betyder det ikke, at bilen er p? vej ud.
?Verden ser forskellig ud afh?ngigt af, om man bor i K?benhavn, eller om man bor i en mindre by i Jylland. Det er sv?rt at forst? al den snak om cykler, hvis man bor langt ude p? landet og helt klart ikke kan opfylde en stor del af sit mobilitetsbehov ved hj?lp af en cykel. Jeg tror, at langt det meste af vores mobilitet i fremtiden ogs? vil blive d?kket af personbiler,? vurderer Per Homann Jespersen.
Bilen forsvinder ikke bare
Det handler om at finde en balance mellem behovet for transport af mennesker og varer og samtidig tage vare p? milj?et.
?Det er vigtigt at tale om, hvad vi vil med mobilitet. Hvordan kan vi opn? vores form?l med mindst mulig skade p? milj? og klima og til bedst og bredest gavn for borgerne,? siger Per Homann Jespersen.
En metode kunne v?re at f? flere elbiler p? vejene.
?Vi m? pr?ve at f? udbredt nogle biler, som giver mindre forurening, og som udleder mindre CO2. VI skal unders?ge mulighederne for at f? elektriske biler hurtigere, end hvis det bare var markedet, der bestemte, hvorn?r det ville ske. Klimar?det har lige udtalt sig om, at det g?lder om at f? elektrificeret bilfl?den, hvis Danmark skal leve op til de krav om CO2-reduktion i 2030, som EU stiller,? fort?ller lektoren.
Klimar?det er et uafh?ngigt r?d af eksperter, der skal r?dgive regeringen, og r?det udtrykte i juni 2016 en bekymring om, at afgifter st?r i vejen for bestr?belserne p? at f? flere elbiler p? vejene og foresl?r et fradrag p? elbilernes batterier, s? man kan tilgodese den gr?nne omstilling.