Medieforsker: Ulighed - og ikke medieforbrug - er ?rsag til splittelse i samfundet

I sin ph.d.-afhandling med titlen ¡±Stratified Publics: A Sociological Study of Inequality in Citizenship, Media, and Public Formation in the Digital Era¡± stiller sociolog Morten Fischer Sivertsen skarpt p?, hvad borgerne g?r og siger i det offentlige rum.

Baggrunden for projektet er den udbredte bekymring, som if?lge forskeren er opst?et i den digitale tidsalder, for, om den offentlige samtale bliver manipuleret af uigennemsigtige algoritmer med samfundsm?ssig splittelse til f?lge. Men if?lge afhandlingens analyser er social ulighed en vigtigere faktor end de sociale medier, som ofte f?r skylden for splittelsen i samfundet.

¡±Ulighed ¨C s?som uddannelsesm?ssige, jobm?ssige og ?konomiske forskelle ¨C er med til at forme os som mennesker, b?de kulturelt og politisk. P? tv?rs af samfundslag er der betydelige forskelle p? folks pr?ferencer i forhold til, hvordan man agerer som borger i et demokrati, og hvordan man orienterer sig via medierne,¡± forklarer han. 

If?lge Morten Fischer Sivertsen ser den ufagl?rte arbejder og fx juristen forskelligt p? mange omr?der ¨C lige fra politiske holdninger og interesseomr?der til en mere grundl?ggende tillid til vores demokratiske institutioner. Disse forskelle ses ogs? i mediebrug, hvor de mere ressourcest?rke i h?jere grad bruger etablerede nyhedsmedier, print-aviser, h?rer P1 og f?lger politiske og intellektuelle skikkelser online. 

¡±Min forskning viser, at social ulighed er en af de vigtigste mekanismer ¨C sammen med alder ¨C i forhold til at forst? danskernes medieforbrug, offline og online,¡± siger han og forts?tter:

¡±Man kunne fristes til at tro, at vi groft sagt har to borgertyper: Dem der engagerer sig i demokratiet, og dem der ikke g?r. Men det mener jeg er forkert. Der er snarere tale om, at der eksisterer nogle dominerende kategorier af, hvad det vil sige at v?re en god medborger, som indeb?rer praksisser, som ikke er lige lette for alle at ud?ve. Disse krav handler blandt andet om beherskelsen af det rigtige politiske ordforr?d, den rigtige debatstil, den rigtige politiske smag og interesse, hvilket er noget som is?r till?res p? de videreg?ende uddannelsesinstitutioner,¡± forklarer han.

Nedtoner politisk engagement 

If?lge forskeren vil de befolkningsgrupper, som ikke lever op til disse krav, opleve en distance til det politiske og ofte se sig selv som uinteresserede i politik. Men samtidig kan man se, at de ofte er aktive p? sociale medier, hvor de fx g?r op i dyrevelf?rd og har en skepsis til den m?de, som man h?ndterede Covid-19 pandemien p?, hvilket Morten Fischer Sivertsen kategoriserer som politiske synspunkter.

¡±I min unders?gelse h?vder flere af disse mennesker, at de ikke er interesserede i politik. Men det er ikke korrekt, hvis man kigger n?rmere p? deres adf?rd. Problemet er, at vi som samfund ofte opererer med et idealbillede af den gode medborger, men her tager vi ikke h?jde for sp?rgsm?let om forskelle i ?konomiske og kulturelle ressourcer,¡± forklarer han.

Morten Fischer Sivertsen mener ikke, at medierne skaber uligheden. Det er mere et sp?rgsm?l om velf?rdspolitiske prioriteringer, ?ndringer af arbejdsmarkedet og st?rre makro?konomiske forandringer og udviklinger. Men han mener, at medierne kan legitimere uligheden p? forskellige m?der ved fx at reproducere den sprogligt eller undlade at udfordre den. 

¡±Journalister har jo i s?rlig grad en magt til at rammes?tte den offentlige samtale, og bestemte former for sprogbrug kan forst?rke klassem?ssige hierarkier, og man m? nok ogs? erkende, at de fleste journalister selv befinder sig i privilegerede positioner. Og man kan derfor godt stille sp?rgsm?let, om medierne generelt set har blinde punkter i forhold til klasseproblematikken,¡± slutter han.