Lorteforsker fra RUC redder liv
Konstant diarré og tarmbet?ndelse, der i sidste ende kan f?re d?den med sig.
Det kan v?re konsekvensen af den bakterie, som biolog Mie Birgitte Frid har afsat tre ?r til unders?ge i sit ph.d.-projekt. Forel?big har hun afpr?vet og implementeret en ny metode, som g?r det muligt at konstatere bakterien meget tidligt i sygdomsforl?bet – s? den hurtigt kan behandles, og i nogle tilf?lde kan betyde forskellen p? liv og d?d for patienten.
Stort problem
?Det er en sygdomsfremkaldende bakterie, som i stigende grad findes p? sygehuse og plejehjem. Det er typisk dér, man m?der den, og den er et stort problem,? fort?ller Mie Birgitte Frid.
Tilbage i 00’erne fandtes den s?rlige farlige udgave af bakterien Clostridium difficile ikke i Danmark. Men da et udbrud af den meget sygdomsfremkaldende type af bakterien ramte USA og Canada, kom den ogs? til Danmark, hvor den slog sig fast is?r i Region Hovedstaden og Region Sj?lland; i dag findes den i hele landet.
?N?r en person, der har diarré, bliver indlagt, s? kan bakterien hurtigt blive spredt til omgivelserne, fx via et d?rh?ndtag. Bakterien er modstandsdygtig over for sprit og almindelig reng?ring. Derfor har man nu indf?rt reng?ring med bl.a. klor, men bakterien huserer stadig,? fort?ller Mie Birgitte Frid.
Antibiotika ?ger smittefaren
Et af problemerne med bakterien er, at risikoen for at f? den er st?rre, hvis man er p? antibiotika, som mange is?r ?ldre patienter p? sygehusene er, fx n?r de er i behandling for en lungebet?ndelse. Antibiotika ?del?gger tarmfloraen, og s? ?ges risikoen for, at bakterien vokser frem.
?Man kan f? bet?ndelse i tarmen, og i yderste konsekvens kan man d? af det. Alvorlig diarré kan i sig selv v?re livsfarligt, men det er ogs? bet?ndelsen, der g?r det farligt – den kan s?tte tarmen ud af funktion, og det kan betyde, at man skal have fjernet tarmen,? fort?ller Mie Birgitte Frid, der i sit ph.d.-projekt har fokuseret p? at implementere en ny, mere effektiv diagnosticeringsmetode.
Ny metode til diagnosticering
Som en central del af projektet har hun indsamlet 300 f?cespr?ver.
?Alts? lort,? som Mie Birgitte Frid selv pointerer.
Om den metode, man har brugt indtil nu, fort?ller hun:
?Det er en klassisk mikrobiologisk metode. Man har mere eller mindre bare sm?kket sin lort op p? en plade, og dyrker bakterien frem for at se, om den er der eller ej. Men det tager lang tid, fordi bakterien er vanskelig at arbejde med.?
Mie Birgitte Frid har fundet ud af, at man i stedet kan udvinde DNA fra aff?ringen og p? den m?de konstatere, om bakterien er til stede.
Derefter har hun sammenholdt de to metoder – hvor god er pladen til at finde bakterien sammenlignet med DNA-metoden?
?Det viste sig faktisk, at den gamle metode med pladen b?de var langsommere og overs? nogen af bakterierne,? fort?ller Mie Birgitte Frid.
Stort fremskridt
Resultatet har stor betydning. Med den gamle metode tog det ofte fem dage, f?r patienten kunne f? svar p? sine pr?ver. Nu f?r patienten svar samme dag, og l?gerne kan ogs? med det samme se, om det er den s?rlige farlige type af bakterien – det kunne tage tre uger med den gamle metode.
?Det er et stort fremskridt. Det redder liv, at man kan s?tte behandlingen i gang hurtigere,? siger Mie Birgitte Frid og forklarer, at der findes to specifikke typer af antibiotika, der kan behandle bakterien, mens andre typer antibiotika paradoksalt nok giver bakterien gode levevilk?r.
Der er ogs? store ?konomiske gevinster at hente ved den nye metode. Det er nemlig meget dyrt at isolere folk p? sygehusene, og alle, der har diarré, bliver isoleret, indtil man ved, om de har bakterien.
?Med den nye metode kan vi med det samme udelukke bakterien, hvis den ikke er til stede, og dermed spare mange millioner p? enestuer og s?rligt udstyr til plejepersonale og de p?r?rende,? siger Mie Birgitte Frid.
?Det er fedt, at man virkelig kan g?re en forskel,? tilf?jer hun.
?Jeg har et helt konkret eksempel med en yngre mand, som er p? vej ned for at f? fjernet sin tarm og skal have stomi, fordi han er meget syg med bet?ndelse i tarmen. Man har testet ham med den gamle metode, og har ikke fundet nogen bakterie. Men tilf?ldigvis var han en del af vores fors?g, og med DNA-metoden kunne vi se, at han havde bakterien. Vi ringer s? ud til afdelingen og fort?ller, at vi har fundet bakterien – s? de hiver ham tilbage fra operationen, hvor han egentlig skal ned og have fjernet sin tarm og initierer behandlingen – og han ender med at blive rask,? fort?ller Mie Birgitte Frid.
Den nye hurtige diagnostik er i dag indf?rt i hele Region Sj?lland.
L?s flere artikler om aktuel forskning fra RUC.
Fakta om tarminfektionen clostridium difficile
? Opst?r oftest som komplikation hos alvorligt syge, ?ldre patienter p? sygehuse, men rammer ogs? yngre
? Forl?nger og fordyrer sygehusophold
? Kan i alvorlige tilf?lde for?rsage alvorlig tarmbet?ndelse (pseudomembran?s enterokolitis)
? D?deligheden blandt ?ldre kan v?re op til 25 pct.
Kilde: sundhed.dk