Kan Twitter mindske ?konomisk ulighed?
Da en demonstration mod forh?jede buspriser tog form i S?o Paulo i Brasilien tilbage i juni, havde ingen nogen idé om, at opt?jerne med lynets hast ville v?re spredt til 100 byer.
If?lge professor Thomas Tufte, der forsker i sammenh?ngen mellem kommunikation og politisk og social udvikling, havde samspillet mellem de etablerede medier og de sociale medier en afg?rende rolle i processen:
?De traditionelle medier kom sammen med Facebook og Twitter til at spille en meget vigtig rolle i forhold til at f? orkestreret alle de her demonstrationer og spredt budskabet,? fort?ller han.
Smag for det gode liv
Historien om, hvad der foreg?r i Brasilien i ?jeblikket, er unik. P? den ene side er det en succeshistorie. Fort?llingen om ?konomisk v?kst og 40 mio. mennesker, der er blevet l?ftet ud af fattigdom og ind i middelklassen. P? den anden side er det fort?llingen om et land i opr?r; et land med meget stor social ulighed og mange borgere, som ikke f?ler sig h?rt, fort?ller Thomas Tufte.
?Brasilianerne har f?et smag for et velf?rdssamfund og et forbrugersamfund, som de rent faktisk har r?d til. De har k?bt deres f?rste bil. Er flyttet ind i en bedre bolig. Men samtidig er der stadig en masse bestikkelse. Et gennemkorrumperet politisk system. Fx har investeringerne i fodboldstadioner i forbindelse med VM tilgodeset nogle bestemte entrepren?rer,? siger han.
For at forst? den politiske situation i eksempelvis Brasilien og borgernes muligheder for at p?virke den sociale og politiske situation, er det vigtigt at forst? medierne og deres potentiale, fort?ller Thomas Tufte.
?I bund og grund handler min forskning om at sikre menneskerettighederne og skabe ?get social retf?rdighed. Det handler om at sikre retten til bolig, retten til et job, retten til sundhed. Som forskere arbejder vi ikke i et vakuum. Vi g?r det med et sigte,? fort?ller professoren, der for nylig har indledt et samarbejde med UNICEF New York, som er den FN-organisation i verden, der har flest kommunikationsmedarbejdere.
Et nyt medielandskab
I sin kommende bog har Thomas Tufte sammen med to andre forskere samlet eksempler fra hele verden p?, hvordan medier og kommunikation bruges b?de af FN, regeringer og af sociale bev?gelser i deres sociale og politiske udviklingsarbejde:
?Typisk har regeringer og FN-organisationer set meget firkantet p?, hvordan man kan bruge medier og kommunikation til at st?tte landes udvikling. Fx n?r man har lavet oplysningskampagner om HIV/AIDS-forebyggelse. Det har oftest v?ret top-down-m?der at kommunikere p?. Men med den nye medieudvikling, og med erfaringerne fra de politiske processer i Det Arabiske For?r og frem til nu med eksemplet Brasilien ser vi en ny tendens,? forklarer Thomas Tufte og uddyber:
?Twitter og Facebook giver borgerne nogle nye m?der at komme i dialog med deres regeringer p?. Os der har arbejdet med FN og andre store organisationer i planl?gning af kampagner bliver rystede og udfordrede af, hvad der sker lige nu. Pludselig ser vi en st?rk stigning i sociale og politiske bev?gelser, med krav om alt fra sundhed og uddannelse til vand og ikke mindst demokrati. Og det er i disse nye bev?gelser, at vi ser nye m?der at bruge medier og kommunikation p?.?
Kritik af den liberalistiske udviklingsmodel
Det, der har overrasket forskeren mest i sit arbejde, er, hvor mange mennesker, der g?r p? gaden.
?Den mobilisering, vi ser i Sydeuropa, i den arabiske verden, i Brasilien, i Tyrkiet og mange andre steder, er tankev?kkende. Og jeg tror, den viser, at borgere overalt i verden s?tter sp?rgsm?lstegn ved den liberalistiske udviklingsmodel, vi bygger vores samfund p?, og som udelukker fremfor at inddrage borgerne i l?sning af hverdagens problemer,? siger Thomas Tufte.
Han har sv?rt ved at sige, hvilken vej udviklingen vil g? med de sociale medier, og hvordan regeringer og borgere fremover vil g?re brug af dem.
?Det er vanskeligt nok at forst? samtiden,? som han siger.
Lige nu ligger mulighederne i de mange sociale bev?gelser, som engagerer sig, som fx de sociale bev?gelser i Brasilien.
?Men heldigvis er mange organisationer v?gnet op til d?d. Men der er en organisatorisk inerti, som er vanskelig at g?re op med. Alt imens offentlige myndigheder og st?rre organisationer endelig begynder at t?nke Facebook ind i deres m?de at tale med borgere p?, s? er en del af m?lgruppen p? vej ud af Facebook. Og man m? sp?rge sig selv, hvor den dynamiske mediebruger rykker hen i dag,? siger Thomas Tufte.
FN p? Instagram
?t bud er Instagram, hvor der i ?jeblikket foreg?r en visualisering af vores verden og virkelighed.
?Det kunne vi godt forske mere i – hvilken rolle har billeder i borgerinddragelse og borgerdeltagelse? Der ligger meget der, som venter p? at blive udforsket,? siger Thomas Tufte.
?t er dog sikkert if?lge medieforskeren:
?Mediebev?genheden vil helt sikkert blive udnyttet af civilsamfund og sociale bev?gelser igen om otte m?neder under VM i Brasilien. Vi vil se nye, store demonstrationer, og b?de de sociale medier og de etablerede medier vil komme til at spille en vigtig rolle i at skabe offentlig debat. Forh?bentlig vil det i sidste ende bidrage til et sundere politisk system.?