K?re Sophie L?hde: I skal turde g?re mindre i sundhedsv?senet
Indl?gget har v?ret bragt som kronik i Jyllands-Posten d. 11. marts 2023.
Regeringen og Danske Regioner er nu klar med en "redningsplan" for de danske sygehuse: Akutplanen.
Desv?rre overser den problemet med overdiagnostik. Et af de nye tiltag fra regeringen i januar var ellers ?et tv?rg?ende nationalt prioriteringsr?d, der skal sikre mest sundhed for pengene og herunder f. eks. reduktion af overbehandling?. Jeg foresl?r, at regeringen som det n?ste led i at f? sundhedsv?senet p? ret k?l vender blikket tilbage p? denne problemstilling.
Vi har et sundhedsv?sen, der er pr?get af en kultur, hvor "flere unders?gelser og behandlinger er bedre", og hvor vi stiller stadig flere diagnoser, som vi aldrig burdet have stillet. Og hvordan kan det s? v?re? De fleste af os kan jo blive enige om, at sundhedsv?senets ressourcer skal g? til dem, som har det st?rste behov.
Vi lever i en bekymringskultur, hvor det at have fokus p? egen krop og mental sundhed anses som fornuftigt. Vi opfordres til at v?re opm?rksomme p? symptomer, at deltage i screeningsprogrammer, leve "sundt", g? til l?gen ofte.
I de seneste 50 ?r er der sket k?mpe fremskridt inden for biomedicinen - sygdomme, vi f?r d?de af, kan nu behandles, og behandlingerne bliver stadig bedre og mere pr?cise. Hurra for det.
Bagsiden af medaljen er dog, at vi med den nye teknologi og udvikling ogs? finder mindre og tidligere patologiske forandringer, som vi tolker som sygdom. Men ikke alle patologiske forandringer, alts? f. eks. en celleforandring eller en kr?ftknude, vokser og udvikler sig.
Det kan b?de skyldes, at vores kroppe faktisk helt naturligt har patologiske forandringer, som bare findes, men aldrig udvikler sig, og det kan skyldes, at vi finder f. eks. kr?ft hos en, som har stor sandsynlighed for at d? af noget andet.
Det lyder kynisk, men forestil dig, at vi skal til at screene alle plejehjemsbeboere med en livmoder for livmoderhalskr?ft - men at inden vi f?r f?rdigunders?gt, behandlet, eventuelt fjernet livmoder, s? er den ?ldre borger d?d af f. eks. sin Parkinsons sygdom, en blodprop eller blot stille sovet ind.
Ny forskning fra Australien viser, at ca 20 pct. af de mest almindelige kr?ftdiagnoser i Australien er overdiagnostiserede - alts?, at de aldrig ville give symptomer eller v?re anledning til, at patienterne d?r. Vi har ikke et tilsvarende studie fra Danmark. Men vi ved, at vi ogs? har problemer med overdiagnostik i Danmark.
De mere videnskabelige diskussioner af evidensen kan man l?se i min og professor og speciall?ge i almen medicin John Brodersens nye l?rebog om overdiagnostik.
Det er ikke, fordi vi ikke skal behandle sygdom. Hvis vi mindsker overdiagnostik, kan vi frig?re ressourcer til ogs? at mindske underdiagnostik.
Eksempelvis d?r mennesker med psykiatriske lidelser 5-15 ?r tidligere end andre, ofte af underdiagnostiseret eller underbehandlet fysisk sygdom. Sundhedsv?senet skal derfor identificere overdiagnostik og overbehandling, s? vi kan bruge tiden og pengene p? at fokusere p? de mest udsatte grupper. Men det er ikke en opgave, som den enkelte sundhedsprofessionelle kan l?se selv.
Danske Patienter og L?gevidenskabelige Selskabers initiativ "V?lg Klogt" er et n?dvendigt tiltag, hvor sundhedsv?senets ydelser granskes for at kunne mindske un?dvendige behandlinger og unders?gelser.
Men det kan ikke st? alene. Kan man f. eks. bede en l?ge, som aldrig er blevet undervist i overdiagnostik og overbehandling, om at skulle tale sine patienter fra un?dvendige test og unders?gelser? I et af mine studier fortalte en l?ge, at selvom han godt vidste, at en bestemt test var med til at skabe overdiagnostik og g?re en masse mennesker un?digt til patienter, s? anvendte han den alligevel, n?r patienterne bad om den. Det var ikke kun for patientens skyld, men ogs? fordi han var bange for at overse sygdom og derved blive straffet. Lovgivning kan nemlig skabe det, som kaldes "defensiv medicin", hvor l?ger udf?rer test, unders?gelser og behandlinger, der ikke kan fagligt underbygges, for at im?dekomme patienters krav eller undg? straf.