Hungersn?dens gordiske knude
I dette ?jeblik er der alvorlig sult i fire af verdens lande: Sydsudan, Somalia, Nigeria og Yemen. Det er ikke usandsynligt, at denne sult i l?bet af 2019 vil sl? over i hungersn?d med mange mennesker, der d?r af sult i l?bet af kort tid. Endnu engang.
Olivier Rubin, der er professor (MSO) ved RUC’s Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, har interesseret sig for hungersn?dens ?rsager i mere end ti ?r.
Er det overraskende, at det netop er i Sydsudan, Somalia, Nigeria og Yemen, at der aktuelt er fare for hungersn?d?
?Slet ikke. I dag opst?r hungersn?d i skr?belige eller fejlslagne stater og er meget mere forbundet med politisk uro og konflikt, end det var tilf?ldet for bare 30 eller 40 ?r siden. Dengang skyldtes hungersn?d oftere fejlslagen f?devareproduktion eller markedsfejl. I dag er det mere politiske forhold, det handler om. Der er et klart m?nster, og jeg tror desv?rre, det vil forts?tte i fremtiden?.
Hvad har du i din forskning fundet ud af om de lande, der ikke kan slippe af med hungersn?d?
?Ofte t?nker man, at hungersn?d skyldes en form for politisk fiasko – men for regeringerne i Sydsudan, Somalia, Nigeria og Yemen kan hungersn?d f?re muligheder med sig. F? dage efter at FN erkl?rede hungersn?d i Sydsudan i 2017, h?vede regeringen fx prisen p? et business-visum fra 100 til 10.000 dollars. Det var mest rettet mod n?dhj?lpsarbejdere for at ?ge regeringens indkomst. Men det skete selvf?lgelig p? bekostning af n?dhj?lpen. I dette tilf?lde handler det egentlig ikke om at v?re en 'failed state', men mere om obstruerende politisk adf?rd. Det samme s? man i Somalia i 2011, hvor den militante ekstremistgruppe Al-Shabaab forhindrede n?dhj?lpen i at n? frem til de omr?der, de kontrollerede. Og s? hvervede de nye soldater ved at love dem mad. Begge tilf?lde er humanit?re katastrofer – men magthaverne opfatter det ikke n?dvendigvis s?dan, for n?den tjente jo et form?l for dem?.
Der findes et klart katastrofe-hierarki i medierne
Burde man kriminalisere hungersn?d?
?Jeg kan godt f?lge idéen i at sende et signal om, at nogle hungerkatastrofer er en forbrydelse mod menneskeheden p? lige fod med j?deudryddelser eller etnisk udrensning. Men ved at kriminalisere hungersn?d og g?re den til bestemte menneskers skyld, fjerner man samtidig fokus fra andre faktorer – som fx geopolitik. Fx er Yemen aktuelt truet af hungersn?d. Men landets geopolitiske situation er ekstremt kompliceret og knyttet til internationale konflikter mellem sunnier og shiitter, som udnyttes af de rivaliserende mellem?stmagter Iran og Saudi-Arabien. S? hvem skulle man kriminalisere??
I din forskning har du kigget p? hungerkatastrofer tilbage til begyndelsen af det 20. ?rhundrede, hvor ?konomien ikke var global, og hvor man ikke havde de transport- og landbrugsteknologier, der i dag forsyner os med tonsvis af mad. Hvorfor kan teknologi og globalisering ikke forhindre hungerkatastrofer i at finde sted i dag?
?Det korte svar er, at n?sten alle forbedringer i f?devareteknologi og -logistik kan oph?ves af destruktive kr?fter. Jeg anerkender selvf?lgelig, at der ogs? er gode nyheder. Vi producerer flere kalorier pr. indbygger end nogensinde f?r. Vi har en st?rk tilstedev?relse af humanit?re ngo’er og internationale organisationer i n?sten alle hj?rner af verden. Vi har advarselssystemer, der kan varsle om forest?ende katastrofer. Derfor er risikoen for hungersn?d i dag ogs? begr?nset til en lille enklave af stater. Men den d?rlige nyhed er, at det er utrolig vanskeligt at afskaffe den hungersn?d, der findes i dag, fordi den er s? knyttet til konflikt?.
Hvorfor er det s? sv?rt at f? folk til lommerne, n?r m?nd, kvinder og b?rn d?r af sult?
?Hvilken begivenhed i 2017 tror du trak mest online medieopm?rksomhed? Svaret er orkanen Irma. Den endevendte Puerto Rico, Bahamas, Cuba, Florida, Georgia og Alabama og dr?bte over 100 mennesker. Men samme ?r d?de titusinder af sult i Sydsudan, hvor der var hungersn?d. Der findes et klart katastrofe-hierarki i medierne, og i mods?tning til mange andre katastrofer bliver hungersn?d ikke d?kket ret intensivt. 12 thailandske drenge fanget i en oversv?mmet grotte er en meget bedre historie – eller et jordsk?lv, en tsunami eller en tyfon?.
Hvorfor skriver medierne ikke mere om hungerkatastrofer?
?M?ske skyldes det, at hungerkatastrofer er mere diffuse og sv?rere at afgr?nse end andre katastrofer. Hvorn?r holder den almindelige sult op og afl?ses af hungersn?d? M?ske er det ogs? forbundet med et element af d?rlig samvittighed over, at b?rn d?r af sult i verdens hunger-enklaver, mens b?rn i andre dele af verden k?mper med overv?gt?.
Hvad skal der til for at g?re os mere villige til at st?tte katastrofeofre?
?Det handler selvf?lgelig dels om mediernes fort?llinger. Men i forhold til vores hj?lpelyst handler det ogs? om, at menneskets mentale forst?else simpelthen ikke er god nok. Vi kan forst? ét barn, der sulter, og vi er m?ske villige til at hj?lpe dette barn med 100 kroner. Men 100.000 b?rn, der sulter, er bare et tal, vi ikke kan forholde os til?.
Udgivet i Rubrik #15, 2019
Mere om forskeren:
Olivier Rubin, 45 ?r, professor (MSO) p? Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. Han interesserer sig for de politiske dynamikker relateret til langsomme og transnationale katastrofer s?som hungersn?d, pandemier, klimaforandringer og antibiotikaresistens. I 2018 modtog han en bevilling p? 5,2 mio. kr. fra Den Frie Forskningsfond til et nyt forskningsprojekt, der skal kortl?gge, hvorfor bek?mpelsen af antibiotikaresistens ikke st?r h?jere p? den globale politiske dagsorden.