Homoseksualitet er blevet international v?rdipolitik
Det er Karin Lützen, der f?rst bem?rker det, mens vi sidder ved bordet i hendes lejlighed med de mange malerier og taler om, at homoseksualiteten er blevet s? accepteret, at det er blevet en international, politisk m?lestok.
?Nu regner det – se der er regn gennem sol,? siger hun og ser over mod vinduet, hvor regndr?berne glitrer i solskinnet.
Det er den slags, regnbuer er skabt af. Vi er kommet s? langt, at der er dage, hvor selv himlen hylder homoseksuelle. Men det er langtfra tilf?ldet alle steder, og derfor er homoseksuelles rettigheder en af de m?der, nationer markerer deres identitet p? i forhold til det internationale samfund. Det s? vi fx under det nyligt afholdte Vinter-OL i Rusland, hvor kulturminister Marianne Jelved bar regnbuesymbolet i jakkereverset som en protest mod Vladimir Putins homolove.
?Homoseksuelle er n?rmest blevet gidsler i en kamp for at f? indf?rt menneskerettigheder alle vide vegne. Vi bruger behandlingen af homoseksuelle til at p?tvinge andre lande vores v?rdis?t og demokratiopfattelse.
Homoseksualitet er i dag s? accepteret i Vesten, at det er blevet en m?lestok for den ”rigtige” m?de at indrette samfund p?,? siger Karin Lützen, der er lektor p? Institut for Kultur og Identitet og forsker i homoseksualitetens historie.
Nogle af de mest homofobiske nationer finder man i Afrika, og da Ugandas parlament for nylig vedtog, at homoseksuelle handlinger kan straffes med livstid, truede Danmark og andre lande med at stoppe al n?dhj?lp til landet. P? den m?de er homoseksualitet g?et fra at v?re ugleset og skammeligt – til at kampen mod diskrimination af
homoseksuelle medf?rer diplomatiske kriser p? allerh?jeste niveau; dette i et fors?g p? at accelerere en proces, som har taget over 150 ?r i Danmark, i Rusland og lande i Afrika, p?peger Karin Lützen.
B?l og brand
Karin Lützen har siden hun udgav hovedv?rket ’Hvad hjertet beg?rer. Kvinders k?rlighed til kvinder 1825-1980’ for 30 ?r siden v?ret en af de f?rende eksperter i homoseksualitetens historie.
Hendes forskning viser, hvordan homoseksuelles retsstilling langsomt er blevet forbedret, og hvordan accepten af homoseksuelle endnu langsommere er blevet st?rre. Det er den proces, vi kr?ver, at andre lander springer over, mener Lützen.
I Danske Lov fra 1683 kunne det, som man beskrev som ?omg?ngelse mod naturen?, straffes med, at de skyldige blev br?ndt p? b?let. Det var kun m?nd, der kunne straffes for den br?de.
?Br?den bestod i at have omgang mod naturen, hvilket betyder, at manden indf?rer sit forplantningsorgan i en legems?bning, der ikke f?rer til forplantning, og derfor kunne kvinder ikke have omgang mod naturen,? siger Karin Lützen.
Det var dog ikke retspraksis at kaste m?nd, der havde sex med andre m?nd p? b?let, og ved straffeloven af 1866 blev strafferammen mildnet, s? skyldige m?nd h?jst kunne id?mmes s?kaldt forbedringshusarbejde.
P? det tidspunkt begyndte b?de jurister og l?ger at interessere sig for homoseksualitet, og da den tyske l?ge Carl 兴发娱乐官网手机版客户端stphal i 1869 fastslog, at lysten til at have sex med personer af eget k?n er medf?dt og ikke udtryk for svag moral, tegnede der sig et paradoks. For hvordan kan man straffe det, som de skyldige ikke er skyld i?
Det betyder faktisk, at den homoseksuelle identitet som medf?dt til dels bliver udviklet af juridiske og medicinske ?rsager, forklarer Karin Lützen:
?Man kan sige, at i midten af 1800-tallet m?der den homoseksuelle l?gen, og de udvikler i f?llesskab den homoseksuelle identitet. Kombinationen af, at man ikke er tilpas i sin k?nsrolle og altid har v?ret tiltrukket af personer af eget k?n, bliver opfattelsen af homoseksuelle i 100 ?r. Det er en god politisk strategi i forhold til at lovligg?re det, og derfor var l?ger og jurister med til at udvikle den homoseksuelle identitet.?
Last og ford?rv
De nye tanker ?ndrede dog ikke ved, at homoseksuelle stadig blev foragtet af befolkningen. Omkring ?rhundredeskiftet blev ?benlyst homoseksuelle forfattere som Oscar Wilde og Herman Bang lagt for had og forfulgt af presse og politi.
?Folk syntes, at det var moralsk ford?rv, og at man skulle tage sig sammen i stedet for at dyrke den unaturlige last,? siger Karin Lützen.
I 1933 blev sex mellem personer af samme k?n fuldt lovligt, men det helt store skred i holdningen til homoseksuelle sker f?rst i 1970’erne, da b?sser og lesbiske simpelthen har f?et nok af at leve med deres drifter i skjul.
Det begynder i 1969 i New York og bliver efterfulgt i Danmark af B?ssernes Befrielsesfront, der bl.a. laver happenings under sloganet ’Bliv b?sse f?r din nabo’.
?B?ssernes Befrielsesfront ville ikke bede om forladelse og accept og fors?ge at tilpasse sig samfundet. Deres holdning var, at det ikke var dem, men "det skide tvangsheteroseksuelle, patriarkalskkapitalistiske samfund", den var gal med. S? fra at bede samfundet om tolerance, gav man samfundet fingeren. I dag er det politiske sigte tv?rtimod total ligeberettigelse med heteroseksuelle, som vi har set i kampen for, at b?sser og lesbiske kan blive viet i kirken,? siger Karin Lützen.
Erotiske interesser
Samtidig udsprang den lesbiske bev?gelse, som Karin Lützen var en del af, af hele kvindebev?gelsen. I 1980’erne argumenterede hun imod opfattelsen af homoseksualitet som noget medf?dt.
?Det giver god mening at betragte homoseksualitet som medf?dt, n?r man skal have det lovliggjort og fjernet skyldssp?rgsm?let. Men der er ikke noget videnskabeligt bel?g for den tanke, at det skulle v?re medf?dt. Jeg mener faktisk slet ikke, man kan tale om homoseksualitet og heteroseksualitet, men derimod om erotiske interesser, der kan have mange udtryk,? siger Karin Lützen.