Hj?lp til s?rbare for?ldre rammer alt for ofte ved siden af
De f?rste ?r af et barns liv er afg?rende for barnet. I de senere ?r har politikere prioriteret tidlige, forebyggende indsatser for s?rbare familier, og for?ldrene anses for at spille en central rolle i disse indsatser, n?r b?rnene er sm?. Men nogle af de s?rbare for?ldre opfattes samtidig som en potentiel risiko for deres b?rns trivsel.
Dette er omdrejningspunktet for et nyt forskningsprojekt, der unders?ger for?ldrenes oplevelser af inddragelsen i tidlige interventioner for sm? b?rn. Projektet fokuserer p? familierettede, forebyggende og r?dgivende indsatser som samtalegrupper og sundhedspleje under Barnets Lov.
L?ring i hjemmet p? ’systemets’ pr?misser
Lederen af det nye forskningsprojekt, professor i psykologi Pernille Juhl, mener, at der er behov for at forst? de rammer, der pr?ger samarbejdet.
Hendes tidligere forskning viser et paradoks i samarbejdet mellem for?ldrene og ’systemet’: De mest udsatte familier stilles ofte over for st?rre krav end andre for?ldre.
Med reformen af dagtilbudsloven i 2018 fik for?ldre et medansvar for b?rns l?ring, b?de i hjemmet og i daginstitutionen. Det bet?d, at p?dagoger skulle vejlede for?ldre i at skabe ’hjemmel?ringsmilj?er’. Form?let var at give b?rn mere lige muligheder, men konsekvensen blev, at for?ldre – s?rligt dem med f?rrest ressourcer – fik en stor ekstraopgave.
Pernille Juhls tidligere forskning viser, at mange for?ldre oplever et pres for at st?tte b?rns udvikling p? bestemte m?der. Eksempelvis bliver en mor med anden etnisk baggrund end dansk bedt om ikke at synge arabiske vuggeviser, da det if?lge sprogindsatsen vil v?re bedre at synge p? dansk. Eller b?rn og for?ldre, som i forvejen er glade for at l?se – fx Peter Pedal – bliver bedt om at l?se en anden type b?ger:
”De f?r s? nogle bestemte b?ger med hjem, som b?rnene synes, er kedelige, og derfor ikke gider at l?se. B?ger, som indeholder nogle ret sv?re ord som ’ejendomskompleks’ og ’arkitekttegning’. N?r man skal l?se h?jt for sm?b?rn, er det ikke lige s?dan noget, der fanger. Og s? er der en lang manual til for?ldrene om, hvordan de skal arbejde med ’dialogisk l?sning’ for at styrke b?rnenes sprogudvikling. Det er alt sammen noget, som tager ret lang tid, og som ikke falder naturligt for alle. At f? s?dan en ekstraopgave ind kan godt s?tte ret meget pres p? en familie,” siger Pernille Juhl.
Sk?ve indsatser overser de reelle problemer
Intentionen bag de forskellige nye tiltag er at mindske ulighed, men forskningen viser, at de i nogle tilf?lde kan have den modsatte effekt. S?rligt udsatte familier oplever en intens overv?gning og bliver m?lt og vejet p? en problematisk m?de, fort?ller Pernille Juhl.
Hvis kommunen bliver bekymret for for?ldres omsorgspraksis eller for?ldreevne, s? iv?rks?tter de ofte psykologiske tests og observationer i hjemmet:
”Familierne bliver m?lt p? noget, som vi andre er helt fritaget for at blive m?lt p? – eksempelvis situationer, hvor barnet skal spise, i seng eller i bad. Situationer, der ofte kan v?re lidt kaotiske i et helt almindeligt hverdagsliv. Jeg t?nker selv: ”Godt de ikke kom hjem til mig og kiggede, da mine b?rn var sm?”, for det er jo pr?cis i de her situationer, der ofte opst?r konflikter, fordi mange forskellige hensyn skal g? op i en h?jere enhed,” siger Pernille Juhl.
Selvom intentionen er at give familierne ekstra hj?lp, s? sl?r det ofte fejl, fort?ller Pernille Juhl.
”Problemet er, at den ekstra hj?lp ofte bliver noget med, at for?ldrene skal g? p? et kursus, hvor de l?rer at regulere deres f?lelser. Og s? bliver det en ekstra opgave. Det bliver ikke en reng?ringshj?lp eller en barnepige. Den hj?lp, man s?tter ind med, adresserer meget sj?ldent de problemer, for?ldrene har,” p?peger hun.
"Vi ved allerede, at for?ldresamarbejde er afg?rende for at styrke b?rns trivsel. Men vores forskning vil dykke ned i, hvordan for?ldre oplever at v?re en del af indsatserne. Et m?l med projektet er derfor at udvikle viden om, hvordan for?ldre bedst kan inddrages som ligev?rdige akt?rer, fordi for?ldrene har en vigtig viden om de problemer, man fors?ger at l?se med indsatserne," siger Pernille Juhl.
Forskerne h?ber, at projektet ikke blot skaber ny viden, men ogs? bidrager til at udvikle en praksis i kommuner og daginstitutioner, der i h?jere grad kan st?tte s?rbare familier.
Mere om forskningsprojektet
Forskningsprojektet er bygget op i tre trin:
> Kortl?gning
Unders?gelse af tidligere indsatser i kommunerne, og hvordan de spiller sammen.
> Dybdeg?ende analyse
Udv?lgelse af de 10 mest almindelige indsatser og observation af samarbejde mellem for?ldre og fagprofessionelle i fire kommuner.
> Problemanalyse
Gennemgang af 12 komplekse sager, hvor samarbejdet mellem for?ldre og personale er s?rligt vanskeligt – med fokus p? oplevelser og mulige l?sninger.
Danmark Frie Forskningsfond har bevilget 4.386.657 kr. til projektet.