G?r som i Norge – opprioriter humaniora
Debatten om underfinansieringen af humaniora og samfundsvidenskab har raset siden regeringens forslag til Finansloven 2020 blev offentliggjort. Blandt de seneste bidrag til debatten var et indslag i DR2 Deadline d. 21. november med Uddannelses- og Forskningsminister, Ane Halsboe-J?rgensen, hvor ministeren udtaler:
”Jeg sagde ikke, at vi n?dvendigvis skulle bruge flere humanister, men jeg siger at humanisterne som gruppe bliver og er centrale i vores samfund, og det er jeg slet i tvivl om”.
Den gode nyhed er, at ministeren anerkender humanisternes centrale bidrag til vores samfund. Den knap s? gode nyhed er, at ministeren desv?rre bidrager til en anden debat, end den vi i virkeligheden burde have lige nu.
?
Der er en klar diskrepans mellem de m?l, som opstilles for vores samfund, og den politik, man f?rer for at tilvejebringe den.
Debatten om det s?kaldte taxameterl?ft til humaniora og samfundsvidenskab handler ikke om m?ngden af humanistiske og samfundsvidenskabelige studerende. Den handler om kvaliteten i den uddannelse vi kan tilbyde de studerende. Bem?rk at taxameteret til humaniora og samfundsvidenskab fortsat er den absolut laveste takst til uddannelser, og at de samme fag ogs? har betydeligt lavere basismidler til forskning og betydeligt d?rligere muligheder for at s?ge eksterne fondsmidler end andre hovedomr?der. Vi taler om et allerede udsultet omr?de. Det er denne underfinansiering, som taxameterl?ftet har kompenseret for - men nu vil regeringen alts? fjerne det.
Man fristes til at drage paralleller til Brasiliens pr?sident Jair Bolsonaro der i maj 2019 annoncerede en nedgang i bevillingerne til humaniora og samfundsvidenskab, fordi de forekom regeringen at v?re mindre nyttige videnskaber. G?r hellere som Norge, der i disse ?r v?lger at opprioritere humaniora. Det er betydeligt mere fremsynet i en tid pr?get af populisme og mistillid.
Selvopfyldende profeti
Det m?ske st?rste problem i debatten kommer til udtryk, n?r ministeren kritiserer humanisterne for ikke at g?re sig relevante for den forest?ende samfundsomstilling, men samtidig reducerer finansieringen til uddannelserne. For med yderligere finansielle forringelser fratages disse uddannelser muligheden for at udvikle sig og derigennem at skabe den udvikling, som hun selv eftersp?rger. Der er en klar diskrepans mellem de m?l, som opstilles for vores samfund, og den politik, man f?rer for at tilvejebringe den. I sidste ende vil denne politik f?re til, at den nuv?rende omtale af humaniora blot vil blive en selvopfyldende profeti.
Til trods for mange ?r med besparelser af forskellig karakter kan der ikke herske tvivl om, at b?de human- og samfundsvidenskaberne bidrager til samfundsudvikling, sammenh?ngskraft og selvforst?else. Der er heller ikke tvivl om, at begge har potentiale til at biddrage endnu mere. Et potentiale, der dog kr?ver investering. Derfor burde en permanentg?relse af taxameterl?ftet til humaniora og samfundsvidenskab i princippet v?re indiskutabel.
?
Det er naivt at tro, at der er mulighed for blomstrende og innovative institutioner, n?r uddannelserne konsekvent underfinansieres.
Desuden burde det v?re en anledning til endeligt at anerkende og desuden prioritere ud fra, hvad b?de human- og samfundsvidenskaberne i virkeligheden bidrager med. Et bidrag, der r?kker langt ud over hj?lp til den gr?nne omstilling, som er det eksempel ministeren selv fremh?ver. For hvordan skal vi skabe gr?n omstilling uden dyb indsigt i adf?rd og v?rdier? Og hvordan skal vi v?lge teknologiske l?sninger uden at kende deres effekt p? mennesker, samv?rsformer og holdningsdannelser? M?det med ny teknologi kr?ver i den grad menneskelige v?rdier og psykologisk indsigt. Humaniora og samfundsvidenskab handler om hele vores evne til at forst? og kende os selv og det samfund, vi lever i.
Der er kommet mange bud p?, hvad besparelserne p? humaniora og samfundsvidenskab vil medf?re i praksis. F?rre timer, f?rre lokaler, mindre vejledning, d?rligere normering og meget andet er med al sandsynlighed en del af den virkelighed, vi st?r over for, hvis ikke lavtakstuddannelserne kan beholde deres l?ft. Selvom det er umuligt at sp? konkret om, hvordan det vil p?virke universitetslandskabet, er én ting dog klar for os: Det er naivt at tro, at der er mulighed for blomstrende og innovative institutioner, n?r uddannelserne konsekvent underfinansieres.
Derfor appellerer vi til regeringen, s?vel som st?ttepartierne, om at give ministeren den finansiering, det kr?ver for, at hun (i samarbejde med os) kan opfylde vores form?l.
Kontaktinformation:
Rektor: e-mail: rektor@ruc.dk, mobil: 2778 2838. Forperson for SR: e-mail: mathilde@sr-ruc.dk, mobil: 2211 1564