Forsker: Halvdelen af nutidens jobfunktioner forsvinder om f? ?r
Den teknologiske udvikling kommer med lynets hast og vil inden for f? ?r have betydning for de jobfunktioner, der er p? arbejdsmarkedet.
Halvdelen af de jobfunktioner, vi kender i dag, vil v?re v?k om 10-15 ?r. Det betyder ikke n?dvendigvis, at der vil v?re halvt s? mange jobs sammenlignet med i dag. Men det betyder, at mange mennesker skal finde en anden type job end tidligere, mener arbejdsmarkedsforsker ved RUC Bent Greve.
I hans nye bog ’Technology and the Future of Work’ p?peger han bl.a., at enhver type af job, der kan splittes op i sm? gentagende enheder, vil kunne automatiseres. I det omfang man kan f? it til at udf?re en opgave, s? beh?ver man ikke i samme grad, som vi har v?ret vant til, at have mennesker til at sidde og udf?re de samme opgaver.
?Det er klart, at klogt anvendt teknologi kan frig?re ressourcer til andet arbejde, men i nogen tilf?lde vil risikoen v?re, at det bliver til intet arbejde,? siger han.
Robotter vil overtage de klassiske jobs p? lager, i butik og hoteller, og det er dem med de korteste uddannelser og de ufagl?rte, der vil blive h?rdest ramt, forudsiger forskeren.
?Der er meget, der tyder p?, at det, man tidligere kaldte g?geunge-effekten, stadig g?r sig g?ldende. Dem, der har mindst uddannelse, har nemmere ved at blive skubbet ud af reden – end dem, der har mere uddannelse. Dem med l?ngere uddannelse kan skubbe de andre ud,? siger han.
De h?jtuddannede g?r ikke fri
Men det er ikke kun de ufagl?rte og dem med begr?nset uddannelse, hvis jobfunktion vil komme i fare. Det involverer ogs? folk med en h?j uddannelse.
F.eks. var det tidligere jurister, man fik til at unders?ge den juridiske situation p? et givent omr?de for at finde frem til det bedste svar p? bestemte juridiske sp?rgsm?l.
?Den proces vil vi i fremtiden se en computer h?ndtere hurtigere og mere pr?cist, hvis den bliver fodret med de rette oplysninger. Den kan lagre alle dokumenter og kan s?ge p? tv?rs af dokumenterne i en langt st?rre hast, end advokater og fuldm?gtige kan,? siger Bent Greve.
Ogs? inden for medicinomr?det vil folk i h?jere grad selvmedicinere sig og anvende genoptr?ningsprogrammer til sig selv. P? dette omr?de vil man ogs? unders?ge, om man kan tage brug af andre metoder, der er billigere og bedre, for s?vel samfund som for den enkelte borger.
Det betyder, at de h?jtuddannede i st?rre udstr?kning end tidligere vil have brug for at f? b?de efter- og videreuddannelse for at v?re i stand til at kunne klare sig p? fremtidens arbejdsmarked. De skal ikke kun have nogle klassiske faglige kompetencer, men f.eks. ogs? have digital og teknologisk forst?else.
?Det kommer til at v?re nogle andre kompetencer, som man f?r brug for, for at kunne klare sig p? fremtidens arbejdsmarked,? siger Bent Greve.
Polarisering i samfundet
?ndringerne i fremtidens jobfunktioner kan f? store konsekvenser for velf?rdssamfundet, forudser han:
?Hvis vi ikke skal risikere, at polariseringen i samfundet bliver st?rre, er der behov for at overveje, hvilken levestandard folk faktisk skal have, og hvordan vi finansierer det. Men evnen til at finansiere det bliver vanskeligere, hvis en stadig st?rre gruppe af personer mere eller mindre permanent st?r uden for arbejdsmarkedet,? siger Bent Greve.
Polariseringen kommer til at st? mellem dem, som er en del af arbejdsmarkedets kernetropper, og dem, som er udenfor, mener forskeren:
?Den ?konomiske ulighed i samfundet risikerer at v?re markant voksende i de kommende ?r. Stigende ?konomisk ulighed giver et pres p? den m?de, samfundet fungerer p?, og herunder eksempelvis p? de offentlige sundhedsudgifter,? siger Bent Greve, der vurderer, at velf?rdsstaten ikke er klar til disse udfordringer:
?Der er flere grunde til, at vi ikke er rustet til det. Dels er det formentlig mere markante forandringer, end vi har set tidligere. Og dels er de s? store og kommer med s? stor hast, at vi ikke helt har kunnet forudse det,? lyder det fra forskeren.
Vi skal arbejde f?rre timer
I bogen ’Technology and the Future of Work’ kommer Bent Greve med en r?kke forslag til, hvordan vi skal tackle udfordringerne p? arbejdsmarkedet:
?Vi skal formentlig erkende, at vi ikke skal arbejde s? meget, som vi g?r i dag. Der er ikke brug for, at vi alle skal arbejde 37 timer om ugen. Vi bliver n?dt til gradvist at s?nke arbejdstiden. Det er ikke noget, vi kan g?re hurtigt. Det tager tid,? siger forskeren og forts?tter:
?Vi kommer ikke til at have mangel p? arbejdskraft i de kommende ?r. Der vil fortsat v?re et mindre overudbud af arbejdskraft, men det kan vokse i takt med den teknologiske udvikling. Vi skal t?nke p?, hvordan vi kan fordele arbejdet bedre, end vi g?r i dag, fordi der kommer de her teknologiske forandringer. Mit bud er, at vi er n?dt til at s?nke arbejdstiden gradvist over de n?ste 15-20 ?r,? slutter han.
Bent Greve underviser p? Socialvidenskab og Politik og Administration ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv - bl.a. p? kurser om velf?rdsstatens udfordringer.