Forfejlet ghettopolitik fokuserer p? omr?der frem for mennesker
Riv det ned. S?dan l?d ordene fra statsminister Lars L?kke Rasmussen i sin nyt?rstale d. 1. januar. Og siden da har der v?ret heftig debat om ghettoerne i Danmark i k?lvandet p? regeringens ghettoliste og efterf?lgende ghettoudspil, som de pr?senterede i marts.
Men hele pr?missen for regeringens ghettoudspil er problematisk, p?peger boligforsker og lektor p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet Troels Schultz Larsen:
?Det grundl?ggende problem ved ghettolisten er, at den ikke l?ser problemet, fordi den har fokus p? omr?der frem for mennesker. Den tager ikke h?nd om de strukturelle problemer i relation til arbejdsmarked, boligmarked og fattigdom. I stedet producerer listen stigmatisering, g?r folk utrygge og er direkte kontraproduktiv, fordi den er med til at forandre b?de beboernes og alle andres opfattelse af omr?det og beboerne,? siger Troels Schultz Larsen, der er lektor p? Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv.
Inspiration fra andre lande
Troels Schultz Larsen fort?ller, at n?r politikere, byplanl?ggere og for den sags skyld ogs? forskere skal komme med bud p? l?sninger af problemerne i de udsatte boligomr?der, er det almindeligt at s?ge inspiration i andre lande. Man tager p? studieture til Paris. Kigger p?, hvad man har gjort i Holland. Ofte uden at tage h?jde for de store forskelle landene i mellem.
I en ny videnskabelig artikel publiceret i Urban Geography gennemg?r Troels Schultz Larsen systematisk de faldgruber, der er, hvis man fors?ger at sammenligne fors?mte boligomr?der i Frankrig og Danmark og overf?re erfaringer fra de to lande 1-1. Bl.a. er bygningerne i Frankrigs ghettoer generelt i meget ringere stand end i Danmark. Og arbejdsmarkedet er anderledes, boligmarkedet er anderledes, ligesom den boligsociale indsats er meget mere centraliseret i Frankrig.
?Det giver god mening at l?re af erfaringer i Frankrig og USA eller Holland. Men forslaget om nedrivning er f.eks. i h?j grad baseret p? udenlandske erfaringer, og her kunne der godt v?re plads til flere nuancer. Min mission er, at vi ikke baserer os p? udenlandske erfaringer, som ikke giver mening i Danmark, og her er der en r?kke forskellige faktorer, man er n?dt til at tage h?jde for,? p?peger Troels Schultz Larsen.
?Der en tendens til at antage, at fordi symptomerne i h?j grad er de samme, s? er sygdommen ogs? den samme. Men man skal v?re forsigtig med at overf?re diagnosen fra ét samfund til et andet,? p?peger Troels Schultz Larsen.
Problemer ved nedrivning og genhusning
Troels Schultz Larsen kalder konsekvent det, som regeringen betegner som ’ghettoer’ for ’de fors?mte boligomr?der’. Han mener, at ordet ghetto i dansk sammenh?ng er problematisk, fordi vi ganske enkelt ikke har ghettoer i Danmark. Hvilket han dog p?peger ikke er det samme som at sige, at vi ikke har boligsociale problemer.
?Vi har ikke ghettoer i Danmark?
Den forskningsbaserede definition af ghettoer, som Troels Schultz Larsen l?ner sig opad:
- ?n homogen stigmatiseret befolkningsgruppe (f.eks. j?der og sorte).
- Fysisk afgr?nsning. Det vil sige fysisk og/eller social afsondret fra resten af det omgivende samfund med en klar demarkering af inden for/uden for.
- ?konomiske begr?nsninger. Direkte og indirekte diskrimination p? f.eks. arbejdsmarkedet baseret p? karakteristika ved det omr?de, man bor i.
- Institutionel afgr?nsning. Ghettoerne er i vid udstr?kning afsk?ret fra samfundets almene institutioner og udvikler derfor egne institutioner.
- Territoriel stigmatisering karakteriseret ved en udskamning af bestemte steder.
If?lge Troels Schultz Larsen er det ?en absurditet? at tale om ghettoer eller parallelsamfund i Danmark. F.eks. er der ikke tale om en homogen befolkningsgruppe, og flere omr?der har beboere fra op til 60 forskellige lande, ligesom de h?je flytterater viser, at der ikke er faste gr?nser mellem disse omr?der og det omgivende samfund. I Danmark er det offentlige desuden massivt tilstede i de fors?mte boligomr?der med daginstitutioner, heldagsskoler, fremskudte indsatser osv. P? to ud af fem punkter kan man dog se elementer af ghettoer i Danmark, men det er i begr?nset omfang, tilf?jer Troels Schultz Larsen:
?Der forekommer adressebaseret diskrimination i Danmark, men den er relativt begr?nset, og langt de fleste beboere i langt de fleste af de fors?mte omr?der er i arbejde eller under uddannelse mv. Omr?derne er stigmatiseret, og stigmatiseringen af dem er tiltagende is?r fra politisk hold, men det g?r ikke omr?derne til ghettoer,? siger Troels Schultz Larsen.
Et af de centrale punkter i regeringens ghettoudspil er nedrivning af store dele af ghettoerne, og den plan er problematisk af flere ?rsager, forklarer han. Som konsekvens af regeringens ghettoplan risikerer op til 11.000 husstande at skulle genhuses. Troels Schultz Larsen p?peger, at der er en lang r?kke bl.a. juridiske og ?konomiske udfordringer ved genhusningen.
?Det vil i den grad belaste kommunernes ?konomi. Der er ikke nogen midler til kommunerne til at kunne l?fte det her, og man kan ikke bare lige stampe 11.000 almene familieboliger op,? siger han og uddyber:
?Det vil komme et meget, meget stort genhusningsbehov, og det er sv?rt at se, at kommunerne skulle kunne l?se det her inden for den almindelige lovgivning og de almindelige kommunale rammer. Det kan blive en meget vanskelig situation for kommunerne.?
Langsigtet indsats
Troels Schultz Larsen mener i stedet, at man b?r fokusere p? den langsigtede indsats i de boligsociale omr?der og kigge p? de folk, der bor der, frem for hvor de bor. I dag er man i for h?j grad blind for de processer, der sker p? tv?rs af boligomr?derne, p?peger forskeren:
?Mange folk flytter ud af de udsatte boligomr?der, n?r de f.eks. har f?et r?d til at k?be en ejerbolig. Det betyder, at folk flytter ind og ud af boligomr?derne, s? det er helt forkert at antage, at der er stilstand. I visse omr?der flytter op til 25 pct. af beboerne om ?ret, og det betyder i princippet, at store dele af dele af beboerne kan v?re v?re skiftet ud efter fire ?r, selvom nogle af problemerne er de samme. Vi skal interessere os for de processer, der sker med de mennesker, der bor der, over tid,? lyder det fra boligforskeren.
Troels Schultz Larsen fort?ller desuden, at vi i Danmark har en tendens til at indrette vores boligsociale arbejde i projekter over relativt korte perioder, og her mener han, at politikerne b?r v?bne sig med st?rre t?lmodighed:
?Erfaringen er, at vi skal op p? 20-25 ?r, hvis vi vil se effekterne af indsatsen. Vi skal selvf?lgelig s?tte ind. Vi skal ikke bare l?ne os tilbage og tro, at det k?rer af sig selv. Men det er de lange, seje tr?k, der virker,? siger Troels Schultz Larsen og illustrerer pointen med en konkret eksempel p?, at det kr?ver langsigtet investering at kunne h?ndtere f.eks. krisesituationer i ghettoerne:
?Der var for et par ?r siden et skyderi i et af de her boligomr?der. To timer efter havde en r?kke af de boligsociale medarbejdere fra omr?det samlet alle b?rnene fra bebyggelsen og givet dem en debriefing. Det kr?ver et st?rkt netv?rk, tillid og et kendskab til det, der foreg?r. Det viser, at det er en massiv succes. De fik samlet b?rene og afmonteret utrygheden. Men de fik ogs? talt om, hvad der egentlig var foreg?et, fortalt b?rnene, at det her er ikke en vej, som I skal g?.?
Troels Schultz Larsen er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv og underviser bl.a. p? Socialvidenskab. Han deltager i 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitets debat om regeringens ghettoudspil p? Folkem?det d. 16. juni.
Fakta
Om regeringens ghettoudspil:
Regeringen lancerede d. 1. marts sit nye ghettoudspil: '?t Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030'. Det nye udspil skal if?lge regeringen komme parallelsamfund til livs, og der afs?ttes 12 milliarder kroner til nedrivning og omdannelse af udsatte boligomr?der fra 2019 til 2026.
Udgivet i Rubrik #13