| T?t p? videnskaben

F?llesskabet er lige s? st?rkt som frit valg

Vi er midt i en potentiel revolution af vores fjernsynsvaner, men selvom vi med nye smart-tv, streamingtjenester og kanaler har frit valg p? alle hylder, s? er det stadig vigtigt at se noget samtidig med alle andre.
Kim Schr?der - Rubrik
Foto: Uffe 兴发娱乐官网手机版客户端ng


For et par ?r siden d?kkede Samsungs marketingsafdeling hele Det Kongelige Teaters fine gamle facade med et k?mpe banner, der viste et smart-tv under sloganet ’What’s on smart-tv tonight?’

Budskabet var klart. Den nye tv-tid, hvor vi ser pr?cis det, vi vil have, erstatter de gamle kulturb?rende institutioner som DR, og f?r det Det Kongelige Teater, der p? vores vegne bestemte, hvad vi skulle se klokken 20.00. Vi er ikke l?ngere tvangsindlagt til Aftenshowet, ’Vild med dans’ eller ’N?ddekn?kkeren’, men kan via smarttv g? p? Facebook, l?se avisen online – eller se tv p? en af de mange kanaler.

Vi er midt i den mest omfattende revolution af fjernsynet, siden satellit-tv kom til Danmark i 1980’erne. I l?bet af ganske f? ?r er hele sendenettet blevet digitalt, fjernsynssk?rmene er blevet enorme, tv-stationerne spr?jter specialiserede kanaler ud, og tjenester som Netflix er i l?bet af et ?rs tid blevet en integreret del af manges tv-hverdag.

Avisernes kultursektioner bugner med artikler om serierne ’Games of Thrones’, ’House of Cards’ og en medievirkelighed, der er kommet s? pludseligt og opfylder s? presserende et behov, at de gamle tv-stationer n?rmest ikke aner, hvad der har ramt dem. Som Samsung spiller p?, beh?ver vi ikke l?ngere sp?rge: ?Hvad er der i fjerneren i aften?? Det kan vi selv bestemme.
 

Ingen ’ny normal’

Men det er kun de f?rreste, der v?lger at bestemme selv. P? trods af den massive omtale af fx serien ’House of Cards’, s? vurderer amerikanske analytikere, at godt fem millioner amerikanere har set s?son to.

Til sammenligning har tv-stationen CBS 20 millioner tv-seere til hvert afsnit af politiserien NCIS.

Det er nemt at spore lignende tal i Danmark. P? kun ét ?r er Netflix blevet den sjette st?rste tv-station i Danmark. Men det d?kker over, at DR, TV2 og TV3 er s? dominerende, at den imponerende placering ikke kr?ver mere end knap s? imponerende tre procent af den samlede tv-sening. Almindeligt flow-tv st?r if?lge DR stadig for 79 procent af vores tv-sening.

Med andre ord ankommer den nye tv-fremtid ikke med den hast, man kan foranlediges til at tro, fort?ller professor i kommunikation Kim Schr?der.

?Vi lever i et hybridmediesamfund, og det vil vi g?re mange ?r endnu – m?ske altid. Medieformerne bliver blandet og komplementerer hinanden. N?r der kommer et nyt f?nomen som Netflix, s? har mange travlt med at hype det til at v?re den nye normal, men det traditionelle flow-tv er stadig dominerende,? siger Kim Schr?der.

Det betyder dog ikke, at DR forbliver u?ndret. Under vinterens store seriesatsning, 'Arvingerne', blev man hver s?ndag, n?r et afsnit sluttede, mindet om, at man allerede nu kunne se n?ste uges afsnit. P? de nyeste fjernsyn kr?ver det ikke andet end et tryk p? en knap at f? adgang til en god del af DR’s programmer.

?Med DR NU pr?ver DR at lave noget, der kan konkurrere med Netflix p? public servicepr?misser. Det er helt i tr?d med de stigende krav om valgfrihed. Vi skal kunne v?lge, hvorn?r vi vil se et program, og vi skal selv kunne sammens?tte vores tv-pakker, og det er rigtigt, at folk vil have valgfriheden, men de vil ogs? bruge den til at v?lge f?llesskabet. Det er vigtigt at f? nogle tv-oplevelser samtidig med andre. Hvis man vil snakke med om 'Arvingerne' mandag formiddag, s? kr?ver det stadig, at man ser 'Arvingerne' s?ndag aften,? siger Kim Schr?der.
 

Vi v?lger f?llesskabet

Frygten for, at vi mister vores f?lles referenceramme, har vi haft, siden TV2 br?d DR’s monopol, men selvom Samsung symbolsk fors?ger at d?kke f?llesskabet med banneret over Det Kongelige Teater, s? har frygten hidtil vist sig grundl?s. De store f?llesskabsskabende begivenheder har stadig millioner af seere. Inden for nyheder har
eksplosionen i udbud f?rt til samme frygt for, at vi alle ville fremstille vores egen personlige nyhedsoversigt, der kun d?kker vores egne interesser.

Men realiteten er, at vi f?rst og fremmest f?lger de traditionelle nyheder og bruger m?lrettede nyheder som supplement.

?Vores unders?gelser af nyhedsforbrugere viser, at folk f?rst og fremmest f?lger med for at kunne forst? og tage stilling til samfundet. Det vigtigste parameter i nyhedsforbruget er at kunne deltage i det demokratiske f?llesskab,? siger Kim Schr?der.

F?llesskabet er ogs? afg?rende for vores tvforbrug.

Forskere opererer med begrebet ’imagined communities’. Det er forklaringen p? den f?lelse af ensomhed, som kan stikke til en, n?r man ser en film p? video, dvd eller Netflix, og ved, at ingen andre deler samme ?jeblik.

?Selvom det kun er et forestillet f?llesskab, s? har man brug for at f?le, at man er del af et f?llesskab, ogs? selvom det omfatter mennesker, man ikke kender. Hvis jeg falder i snak i toget, kan jeg snakke om 'Arvingerne' eller vejret, og tilsammen bliver det f?llesskab til det, man kan kalde Danmark. Den fragmenterede virkelighed kommer aldrig til at overskygge f?llesvirkeligheden,? siger Kim Schr?der.

Mens det traditionelle flow-tv bliver brugt som baggrundstapet en del af tiden, s? repr?senterer streamingtjenesterne et mere forpligtende valg; en tendens, der er analog til en tendens inden for nyhedsmedier.

?I en tid, hvor breaking news er blevet s? anmassende, er der behov for fordybelse og baggrund, som man ser med det nye single-format for lange artikler. Man kan sige, at kvalitetsserierne og filmene p? streamingtjenesterne repr?senterer den samme forpligtende fordybelse, fordi det ikke bare er baggrundstapet som flow-tv, men kr?ver, at man tager stilling og koncentrerer sig,? siger Kim Schr?der.