18. januar 2023

Et hav af plast - Hvad fire ?rs forskning i plast og mikroplast har l?rt os

Vi har unders?gt plastforurening og mikroplast i danske farvande. Her er, hvad vi fandt ud af, skriver Nanna B. Hartmann, seniorforsker ved Danmarks Tekniske universitet, Kristian Syberg, lektor ved 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, og Jes Vollertsen, professor ved Aalborg Universitet, i en artikel i Forskerzonen.

Foto: Colourbox

Af: Nanna B. Hartmann, seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, Kristian Syberg, lektor ved 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet og Jes Vollertsen, professor ved Aalborg Universitet

Denne artikel har v?ret bragt i Forskerzonen d. 25. december 2022. Det er f?rste artikel i en artikelserie p? Forskerzonen.

Plastforurening er et globalt milj?problem. Ikke bare af ?stetiske grunde, men ogs? p? grund af hvad det g?r ved dyrelivet.

Opg?relser har vist, at cirka 2.100 arter alene i det marine milj? har interaktioner med plastforurening �C med mange eksempler p? skader til f?lge; eksempelvis s?ler, der filtres ind i gamle fiskenet.

I fire ?r har vi, en stor gruppe forskere p? tv?rs af universiteter og forskningsenheder, i f?llesskab dykket ned under overfladen og unders?gt plastforureningen n?rmere.

Vores projekt hedder ��MarinePlastic�� og har haft danske have og forurening fra mikroplast som omdrejningspunkt, med forskere fra b?de RUC, DTU, Aalborg- og Aarhus Universet samt Nationalmuseet som deltagere.

Nu er projektet ved sin ende, hvorfor vi gerne vil g?re status i en serie artikler. Serien handler om alt fra orme og vandlopper over m?ngderne og typerne af plastik i havene til de store politiske beslutninger om plastikforurening i FN.

I denne introartikel vil vi is?r g?re to ting:

Stille nogle af de sp?rgsm?l, vi besvarer i de kommende artikler, s? du (forh?bentlig) f?r lyst til at l?se med.
Fort?lle om nogle af de resultater, der ikke har f?et deres egen artikel i serien.

D��t kan du f? svar p?

Plastforurening generelt, og mikroplastforurening specifikt, har f?et mere og mere opm?rksomhed det seneste ?rti.

Dette g?lder ogs? i Danmark, hvor de f?rste vurderinger af mikroplast i milj?et blev offentliggjort tilbage i 2015.

P? den baggrund bevilligede Velux Fonden 20 millioner til et fire?rigt projekt, der skulle unders?ge kilder, forekomst, sk?bne og effekter af plastforurening, samt hvad vi som samfund kan g?re ved dette voksende milj?problem.

Her kommer et lille udpluk af de sp?rgsm?l, vi har stillet, som du kan f? svar p? de kommende dage og uger:

Hvordan p?virker mikroplast milj?et?
Hvor l?nge tager nedbrydningen af plast i milj?et? Det unders?gte vi over to ?r. ?t engangsplastprodukt, der findes i flertallet af danske hjem, nedbrydes langt hurtigere end andre.
Vandlopper forveksler mikroplast med plankton, ?der det, bliver selv ?dt og f?rer derved mikroplast op gennem f?dek?den, lyder en hypotese. Er den rigtig? Vi testede den.
Hvilke typer plast ender som affald p? de danske strande? Og er der forskel mellem by- og mere afsides liggende strande?

Fire flagskibsprojekter

Projektet har v?ret et t?t samarbejde p? tv?rs af universiteter og organisationer �C noget, som ikke altid er let inden for det akademiske arbejde.

Hvert ?r har MarinePlastic-projektet haft et s?kaldt ��flagskib��, et st?rre samarbejde p? tv?rs af partnere og arbejdsgrupper om et bestemt tema:

Masseeksperimentet 2019
Togt med forskningsskibet Dana
Unders?gelser af mikroplastens p?virkning i havmilj?et
En afsluttende konference

Herunder vil vi fort?lle mere om hvert flagskib.

Serie: Et hav af plast

I fire ?r har forskere p? tv?rs af institutioner samarbejdet om at unders?ge forurening med mikroplast i det danske hav under projektet ��MarinePlastic��.

Projektet er slut, og det er blevet tid til at g?re status. I denne artikel-serie fort?ller forskerne om nogle af de fund, de har gjort i l?bet af projektperioden.

Du kan l?se om vandloppers vilde evner til at sortere deres mad, globale beslutninger om at reducere plastaffald, b?rsteorme og cigaretskodder, engangsplast i k?kkenskuffen, plast p? danske strande og meget mere.

B?rn og unge kortlagde plastforureningen i Danmark

Det f?rste flagskib var Masseeksperimentet 2019.

Det bestod i et samarbejde mellem MarinePlastic og ASTRA, Det Nationale Naturfagscenter. Hele 57.000 b?rn og unge deltog i eksperimentet i en periode p? to uger.

Vores form?l var at f? det fulde billede af plastforurening i Danmark. I alt blev der indsamlet 374.082 stykker plastaffald.

Resultaterne viser, at plast er n?sten overalt i den danske natur. Kun p? 66 ud af de over 3.500 steder, der blev unders?gt, fandt b?rn og unge ingen plast.

Til geng?ld er der i Danmark f? steder med meget store m?ngder plastaffald. De h?jeste koncentrationer af plastaffald var i vejgr?fter, og de laveste var i skovene.

Tre kategorier af plastaffald udgjorde 2/3-del af al plastaffaldet:

cigaretskodder
plastfragmenter
slikpapir

Engangsplast, det vil sige plast designet til kun at blive brugt ��n gang, var altdominerende.

I forhold til andre internationale unders?gelser fandt Masseeksperimentet relativt f? plastflasker, hvilket siger noget om effektiviteten af det danske pantsystem.

At pantsamlere og vi andre kan f? penge for produktet minimerer risikoen for, at det ender i milj?et.

P? togt med forskningsskibet Dana

Andre store sp?rgsm?l, som projektet satte sig for at besvare, var: Hvor meget mikroplast er der egentlig i det danske havmilj?? Og hvor kommer det fra?

Som projektets andet flagskib tog vi derfor p? togt med DTU��s forskningsskib Dana i indre danske farvande i oktober 2020 for at indsamle pr?ver til analyse af mikroplast.

Generelt fandt vi mellem 10 og 100 stykker mikroplast per kubikmeter vand.

Dette stemmer godt overens med tidligere m?linger i Gr?nland, som blev foretaget under en anden del af MarinePlastic-projektet.

Andre m?linger, foretaget af projektdeltagere fra Aalborg Universitet (endnu ikke publiceret data), af havbunden fra de samme omr?der i Danmark viser ogs?, at der findes mikroplast overalt i den danske havbund.

Faktisk er der 100.000 gange h?jere koncentration af mikroplast i havbunden end i vandet.

Det betyder, at dyr, som lever i havbunden, vil v?re udsat for mikroplast i langt, langt h?jere koncentrationer end dyr i vandet.

Koncentrationer i havbunden er i ?vrigt p? h?jde med koncentrationer m?lt i landbrugsjord behandlet med spildevandsslam �C en kendt kilde til mikroplast i jordmilj?et.

Betyder det noget?

Nu ved vi alts?, at mikroplast findes i milj?et, lidt om hvor de kommer fra, og at de kan dannes ved nedbrydning af st?rre stykker plastaffald.

N?ste logiske sp?rgsm?l er derfor: Hvordan p?virker mikroplast milj?et?

Her zoomede vi ind p? nogle af havets mindste beboere: lopperne. Vi fandt, at vandlopper er effektive sm? sorteringsmaskiner, og det er positivt nyt for vores ?kosystemer.

Vi har ogs? set p? b?rsteorme, som bor p? havbunden, og p? ��passiv rygning�� for de sm? organismer.

Det er nemlig ikke ligegyldigt, om de mange cigaretfiltre, der ender i havet i stort tal hver dag, er r?get eller ikke r?get.

Hvorfor nu det? L?s meget mere om skod-udsigterne for b?rsteormen og vandloppens evne som sorteringsmaskine i de kommende artikler.

Hvordan analyserer vi mikroplast?

MarinePlastic projektet har haft stor fokus p? at udvikle analytiske metoder.

Bag hver m?ling af mikroplast i milj?et ligger der et k?mpe arbejde med at udtage pr?ver, isolere mikroplast partiklerne og endeligt analysere disse i laboratoriet.

Gennem projektet har vi arbejdet med at forbedre metoderne for alle trin i processen. Vi har f.eks. brugt maskinl?ring til at behandle data og identificere potentielle mikroplast-partikler.

Grund til bekymring

Hvis vi skal se fremad, er det vigtigt at nedbringe udledninger af plast til milj?et.

Ikke mindst fordi plastikaffaldet ophober sig i naturen i stadig stigende m?ngder over tid.

Vi ved, at plastaffald kan have negative konsekvenser for dyrelivet.

N?r det kommer til mikroplast (og nanoplast), er der dog stadig en lang r?kke ubesvarede sp?rgsm?l, som giver grund til forsigtighed, for vi kender endnu ikke konsekvenserne af de helt sm? stykker plast.

Studier, foretaget inden for MarinePlastic-projektet, har vist, at nanoplast kan optages via tarmv?ggen hos fisk, hvilket kan f?re til ophobning af nanoplast i fiskens v?v.

Det kalder p? flere unders?gelser for blandt andet at forst?, om partiklerne derved ryger videre i f?dek?den.

Ud fra et forsigtighedsprincip er det derfor vigtigt at begr?nse m?ngden af b?de plastaffald og mikroplast i milj?et, og et v?rkt?j hertil er lovgivning.

Fra viden til lovgivning

I MarinePlastic har vi derfor unders?gt, hvordan lovgivning kan st?tte op om innovation og b?redygtig omstilling, og hvordan videnskaben kan st?tte op om lovgivningen.

Dette arbejde inkluderer blandt andet en database over lovm?ssige initiativer p? plastomr?det, der snart g?r i luften.

I MarinePlastic har vi har ogs? arbejdet med medborgerforskning (citizen science) p? flere m?der.

Vi har set p?, hvordan inddragelse af borgere og frivillige i forskningsprojekter kan underst?tte dataindsamling og p? sigt en reduktion i plastaffald.

Og vi har unders?gt, i hvilken grad deltagelse i Masseeksperimentet ?ndrede deltagernes opfattelse af risiko ved plastforurening.

I en af de kommende artikler kan du l?se om, hvordan vi har omsat denne viden til konkrete politiske anbefalinger, der kan g?re gavn helt op p? FN-niveau.

Hva�� nu?

Vi har indtil nu pr?senteret vores resultater p? en afsluttende konference, der ogs? var projektets fjerde flagskib.

Her var form?let at viderebringe den viden, vi har opn?et gennem projektet. Det ?nsker vi ogs? at g?re gennem denne artikelserie.

Som I vil kunne l?se, er vi blevet klogere p?, hvor vi finder plastaffald og mikroplast, hvad der sker med det, og hvilke effekter det har p? det omgivende milj? og dyreliv.

Vi har samtidig styrket samarbejdet p? tv?rs af universiteter og organisationer.

Vi er n?et langt, men som oftest med forskning har besvarelsen af vigtige sp?rgsm?l f?rt til en r?kke nye, s?som:

Er der milj?effekter af nanoplast, som er endnu mindre partikler end mikroplast?
Hvordan kan mere fokus p? plast og plastforurening f?re til bedre regulering b?de i Danmark og internationalt?

Der er ligeledes behov for at arbejde videre med at forbedre analysemetoder for forekomst af plast i milj?et, ikke mindst nanoplast, som der p? nuv?rende tidspunkt ikke eksisterer egnede metoder til af identificere.

For at l?fte denne opgave er der derfor fortsat brug for tv?rvidenskabelige samarbejder som MarinePlastic.

Gennem s?danne samarbejder kan Danmark samtidig styrke sin gode forskningsm?ssige position inden for omr?det.

Plastforureningen vokser desv?rre stadig ?r for ?r, s? der er brug for forskning i jagten p? de gode l?sninger.

Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk��s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum �C med hj?lp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket v?re st?tte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafh?ngigt af partnerne. L?s mere om Forskerzonens m?l, visioner og retningslinjer her.

Positivt fund p? havets bund

Effekter blev ogs? unders?gt i et mesokosmos-studie i efter?ret 2021, og det var projektets tredje flagskib.

Meget kort fortalt er et mesokosmos en serie af store, cylinderformede beholdere (dem vi brugte var p? 2.000 liter hver) fyldt med naturligt havvand og med sediment p? bunden.

Et mesokosmos simulerer et naturligt havmilj?, hvor det er muligt at foretage unders?gelser under mere kontrollerede forhold.

Vi kunne alts? tils?tte en kendt m?ngde mikroplast til hver beholder sammen med kendte koncentrationer af vand- og sedimentlevende dyr.

I vores unders?gelse blev der hverken observeret effekter p? organismer i vands?jlen eller p? havbunden i forhold til overlevelse eller sammens?tning af populationer, hvilket ogs? m? siges at v?re et positivt fund.

Fundene fra mesokosmos-unders?gelserne er endnu ikke udgivet i videnskabelige tidsskrifter, men generelt viser vores resultater begr?nsede (eller ingen) negative effekter af mikroplast p? dyr i vand og p? havbunden.