Er opdr?ttede fisk og skaldyr et problem for havmilj?et?
Denne artikel har v?ret bragt i 'Forskerne formidler' den 17. januar 2025.
Spis 350 gram fisk om ugen, lyder de officielle kostr?d.
Det skulle der ikke v?re nogen ben i, kan man t?nke – men faktisk spiser danskerne i gennemsnit kun 200 gram om ugen. I forhold til vores sundhed er der alts? god grund til at spise mere fisk.
Men hvordan p?virker man egentlig havmilj?et, hvis man v?lger de fisk, der er opdr?ttet?
Som biolog og forsker i akvakultur-produktion – s?som fiskeopdr?t – bliver jeg ofte m?dt med forestillingen om, at opdr?ttede fisk og skaldyr skader milj?et.
Men det er en sandhed med modifikationer. P?virkningen af milj?et afh?nger nemlig af, hvad man opdr?tter, og hvilken metode man bruger. Det h?ber jeg at belyse med denne artikel.
Produktionsmetoden betyder alt for milj?et
N?r vi taler om, at akvakulturproduktion kan v?re skadelig for milj?et, s? handler det typisk om, at produktionen udleder kv?lstof, fosfor og CO2.
Hvis vi kigger p? fiskeopdr?t, bliver vi n?dt til at skelne imellem de forskellige produktionsmetoder. Der er nemlig stor forskel p? udledningen, alt efter hvilket anl?g fiskene er opdr?ttet i.
Overordnet set er der tre forskellige typer af anl?g. I Danmark bliver de fleste fisk produceret enten i damme p? land – det, der hedder model-dambrug – eller i store net-bure p? havet, kaldet havbrug.
En tredje produktionsmetode er det, man kalder recirkulerede akvakultur-systemer (RAS). De best?r af nogle fisketanke samt et ’rensningsanl?g’, der renser n?sten alt vandet, inden det bliver genbrugt og sendt tilbage til fisketankene, s? man bruger meget lidt vand.
I de landbaserede dambrug samt i RAS-anl?g bliver n?ringsstofudledningen minimeret betydeligt ved hj?lp af forskellige renseforanstaltninger.
Der skal selvf?lgelig ogs? tages h?jde for, at is?r RAS-anl?g har et stort forbrug af el til at drive pumper, rense vandet, nedk?ling og s? videre. Mange af anl?ggene kompenserer for dette ved at benytte gr?n str?m fra vindm?ller eller solceller.
Hvad man opdr?tter har ogs? stor betydning for milj?et
For at nuancere billedet lidt, s? afh?nger udledning af kv?lstof og fosfor fra akvakulturproduktion i h?j grad af, hvad man opdr?tter.
Hvis man for eksempel opdr?tter tang, muslinger eller ?sters, s? vil man faktisk have en reduktion af kv?lstof, fosfor og CO2 til milj?et.
Med andre ord vil det m?ske ligefrem v?re godt for milj?et, eller som minimum ikke have noget negativ p?virkning.
Tang optager nemlig kv?lstof og fosfor. Samtidig laver det ogs? CO2 om til ilt i fotosyntesen. N?r tangen bliver h?stet, bliver det kv?lstof, fosfor og CO2, som tangen har optaget, p? den m?de fjernet fra vandmilj?et.
Muslinger og ?sters filtrerer begge store m?ngder af mikroalger, og mikroalger optager ogs? store m?ngder af kv?lstof, fosfor og CO2. Derved bliver dette fjernet fra vandmilj?et, n?r muslinger eller ?sters bliver h?stet.
Her er det dog vigtigt at tilf?je, at ?sters og muslingeopdr?t bliver beskyldt for at forurene havbunden lige under anl?gget.
Det skyldes, at en musling udleder s?kaldt ‘pseudofeces’, som man kan sammenligne med en slags fugleklatter. Kigger man lige under en ?sters- eller muslingefarm, findes der en masse klatter, der potentielt vil medf?re en lokal forurening.
En ny unders?gelse fra K?benhavns Universitet viser dog, at det modsatte er tilf?ldet, og at man under Danmarks st?rste muslingeopdr?t fandt en h?jere biodiversitet end i tilsvarende reference-omr?der.
En anden udfordring med opdr?t af tang, muslinger og ?sters i Danmark er, at det kr?ver en masse liner, b?jer og r?r. En l?sning er at neddykke opdr?tsanl?ggene, s? de er meget mindre synlige fra land.
Handler om beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Hvis vi vender tilbage til fiskene, s? er regnbue?rreden den fisk, der bliver produceret flest af i Danmark.
Regnbue?rreder starter deres liv i dambrug p? land, og bliver derefter udsat i store ?bne net-bure i havet, de s?kaldte havbrug. Det sker i for?ret, n?r fiskene vejer cirka 600 gram. De bliver ’h?stet’ om efter?ret, n?r de vejer mellem tre til fem kilo.
Havbrug har for nuv?rende ikke samme mulighed for at opsamle udslippet af n?ringsstoffer, organisk materiale, medicinrester eller kemiske hj?lpestoffer fra produktionen til havet, som de landbaserede anl?g har.
Der er da heller ingen tvivl om, havbrug klart er den opdr?tsmetode, der forurener mest i Danmark, da b?de kv?lstof og fosfor bliver ledt direkte ud i havmilj?et.
Men hvis vi sammenligner med de andre kilder til kv?lstof og fosfor, der bliver udledt til vores have, bliver billedet mere nuanceret.
If?lge milj?styrelsen, som opg?r udledning af blandt andet kv?lstof og fosfor, blev der i 2021 samlet set udledt 894 ton kv?lstof og 74 ton fosfor om ?ret fra dansk fiskeopdr?t.
Til sammenligning udledte vi tre gange s? meget kv?lstof og fosfor via vores rensningsanl?g. Og her er det vigtigt at bem?rke, at udledning af kv?lstof og fosfor fra landbruget ikke er inkluderet i milj?styrelsens rapport.
Den gennemsnitlig udledning af kv?lstof alene fra landbruget til vores vandmilj? var i 2021 p? 55.000 ton kv?lstof.
I det perspektiv er det alts? ikke akvakultur, der er den store kv?lstofudleder. Det er derimod dig og mig via rensningsanl?g og udledning fra landbruget.
N?r det er sagt, skal vi selvf?lgelig stadig t?nke os godt om, n?r det handler om akvakultur. Der er ingen tvivl om, at is?r vores kystn?re danske farvande, s?som fjorde og det nedre Lilleb?lt, er under pres netop p? grund af for stor udledning af is?r kv?lstof igennem alt for mange ?r.
Vi ved, at vores udledning af kv?lstof til havmilj?et skal reduceres med en tredjedel i alt, for at vi kan opn? det, man kalder god ?kologisk tilstand.
Derfor er de fleste nuv?rende havbrug ogs? placeret i omr?det med gode str?mforhold. Og det er meningsl?st at placere havbrug i de fleste kystn?re vande i Danmark da de allerede er rigeligt forurenet med kv?lstof.
Til geng?ld kan mere kystfjerne anl?g, i omr?der med ingen eller en lille belastning af kv?lstof, v?re en fremtidig mulighed for en eventuel udvidelse af havbrug.
Men hvorfor overhovedet snakke om havbrug og endda m?ske flere havbrug i et allerede kv?lstofbelastet havmilj??
Mest mulig mad, mindst mulig udledning
Det handler om at f? flest mulige kilo mad for de kilo kv?lstof, vi udleder. Men hvordan g?r man det?
Her kan man forsimplet kigge p? foderkvotienten kaldet FCR.
FCR fort?lles os, hvor meget foder der g?r til at producere et kilo k?d i et dyr. Et lavt FCR-tal betyder, at dyret er meget effektivt til at oms?tte sit foder til k?d.
Laksefisk har for eksempel en FCR p? 1,1; det vil sige, at man for 110kg foder f?r 100kg fisk ud i den anden ende. Til sammenligning har h?nsefugle en FCR p? 2,2; grise har 3 og kv?g har 4 til 10.
N?r et dyr ikke er s?rligt effektivt til at omdanne sit foder til k?d, s? skal foderet ud et andet sted, og det kommer ud som kv?lstof og fosfor.
Dermed er udledningen per kilo fisk lavere, end andre husdyr vi producerer. Og vi kan derfor f? mest mulig mad med mindst mulig udledning.
Er der andre udfordringer?
I Norge er et af de store problemer med havbrug, at de tiltr?kker lakselus. Det er en parasitisk vandloppe, der sidder p? skindet af fiskene og giver dem ?bne s?r.
Lakselusene kan s? yngle og blive til rigtig mange i et havbrug og derfra sprede sig til vilde laksefisk.
Det er dog ikke tilf?ldet i Danmark, da saltindholdet i vandet, der hvor vi producerer regnbue?rreder, ikke er salt nok til, at lakselusene kan overleve. Men det er klart noget, man skal v?re opm?rksom p?, hvis man overvejer nye mere ’salte’ placeringer af havbrug.
En anden udfordring med havbrug er, at de kan v?lte i efter?rsstormene, og derved kan man genetisk forurene vores lokale vilde laksestammer. Det er et begr?nset problem i danske havbrug, da man da man producerer regnbue?rreder og kun har hunner. Derfor vil en parring, hvis den overhovedet vil finde sted, ikke v?re succesfuld, da vi ikke har regnbue?rreder naturligt i Danmark.
Samtidig vil fisk, der lever i havbrug, d? i naturen, fordi de er vant til foderpiller og ikke er konkurrencedygtige med de naturlige laksestammer.
Undslupne gydemodne regnbue?rreder kan dog tr?kke op i ?er og fors?ge at gyde, hvorved de ?del?gger gydebankerne for de vildtlevende ?rreder og laks. Heldigvis sker det relativt sj?ldent, at et havbrugsbur k?ntrer eller bliver ?delagt.
Hvad kan du selv g?re?
Der er mange nuancer, n?r man taler om fiskeopdr?t. Men som beskrevet i denne artikel, er det ikke n?dvendigvis d?rligt for milj?et at spise opdr?ttede fisk, n?r man v?lger med omhu.
G? efter ?-m?rket eller ASC-m?rket , som altid er opdr?t, eller MSC-m?rket, som er p? vildt fanget fisk.
Hvis du ?nsker at dykke dybere ned i emnet, s? vil jeg anbefale at l?se min tidligere artikel, hvor jeg punkterer nogle af myterne omkring fiskeopdr?t: Mytedrab: Opdr?ttede fisk er hverken fyldt med antibiotika og sviner heller ikke din krop til.