Er fleksibilitet og 4-dages arbejdsuge genveje til et b?redygtigt arbejdsliv?
Janne Gleerup er lektor og forsker i arbejdsliv ved 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet. Hun har sammen med kollegaen Henrik Lambrecht Lund forsket i de f?rste offentlige fors?g med en 4-dages arbejdsuge i Odsherred, og hun studerer aktuelt lignende fors?g i Kerteminde Kommune. If?lge hende er der mange meninger om de fleksible arbejdsformer, men ikke nok fokus p? konkret viden.
”Der er mange, som har st?rke holdninger til, om fleksibel eller kortere arbejdstid er en ?nskelig udvikling eller ej, og internationalt findes der en hel bev?gelse, som arbejder for, at vi g?r fra 5 til 4 dages arbejdsuge. Som forsker er mit fokus rettet mod at unders?ge, hvilke erfaringer der helt konkret g?res p? arbejdspladserne, og de kan godt v?re modsigelsesfulde,” siger hun.
Janne Gleerup vurderer, at der er flere ?rsager til, at der aktuelt er s? stor interesse for en 4-dages arbejdsuge. Mange oplever, at hverdagen er for presset, og de er derfor nysgerrige p?, om man kan skyde genvej til mindre travlhed via en oml?gning af arbejdstiden. En st?rre selvbestemmelse og mulighed for hjemmearbejde er her vigtige faktorer, n?r familie/arbejdslivsbalancen skal g? op.
Hun understreger, at det er vigtigt, at man i debatten om den 4-dages arbejdsuge er opm?rksom p?, om man taler om en komprimeret arbejdsuge eller en forkortet arbejdsuge – fx 30 timer. I de offentlige fors?g er der typisk tale om en komprimering af 37 timer p? 4 l?ngere dage til fordel for at holde fri fredag.
”Det, medarbejderne ofte fremh?ver, er v?rdien af tre sammenh?ngende fridage, som betyder, at der bliver mere plads til dét i livet, som ikke er arbejde, og at man f?r en bedre restitutionsoplevelse. Men der er ogs? ulemper og vanskeligheder ved tilgangen,” forklarer Janne Gleerup.
Og hun forts?tter.
”Fx kan der ske en intensivering i de fire dage, som betyder, at selvom arbejdspresset omdisponeres, forsvinder det ikke n?dvendigvis. Og hvad betyder det for arbejdsmilj?et p? lang sigt, at man har meget lange arbejdsdage? Is?r b?rnefamilier kan v?re udfordret af at have en 4-dages arbejdsuge i et 5-dages samfund. Der skal jo fx hentes b?rn indenfor institutionernes ?bningstider. Som en medarbejder formulerede det: Hvad hj?lper det, at man er en god mor fredag, l?rdag og s?ndag, hvis man f?ler sig som en d?rlig mor mandag til torsdag.”
Kan fleksibilitet l?se problemet?
If?lge arbejdslivsforskeren kan fleksibiliteten v?re tve?gget. I et individuelt og kortsigtet perspektiv kan det v?re attraktivt med fleksibilitet, s? man kan f? enderne til at m?des i en travl hverdag. Men i et langsigtet og kollektivt perspektiv kan det give bagslag, hvis kollegialitet og professionelle arbejdsf?llesskaber undermineres af, at det er op til den enkelte, hvor og hvorn?r man arbejder. En s?dan individualisering kan over tid ogs? g? ud over kvaliteten. Det g?lder om at finde balancen mellem individuelle og organisatoriske hensyn.
”?get selvbestemmelse kan styrke oplevelsen af et meningsfuldt arbejdsliv. Hvis du fx kan tage en opgave med hjem og arbejde med den i to dage, s? vil du f?le, at du bruger din faglighed og har tid til at fordybe dig. Det kan du ikke n?dvendigvis, hvis du skal v?re p? kontoret fra 8 til 16, hvor folk river i dig hele tiden,” siger Janne Gleerup.
Arbejdslivsforskeren mener, at vi i l?bet af de sidste mange ?r har oplevet en tempoopskruning og en intensivering i arbejdslivet p? de fleste arbejdspladser. Og selvom mange af os er passionerede og f?ler mening i arbejdet, er flere kritiske overfor s?danne arbejdsvilk?r og eftersp?rger en anden og bedre brug af tiden.
”Mange kan simpelthen ikke f? enderne til at m?des. De har konstant d?rlig samvittighed over for familien og i forhold til arbejdet. Der er ganske enkelt ikke tid nok. Tidsn?d er et tiltagende problem i vores samfund, fordi vi har en acceleration p? alle parametre – ogs? i vores egne forventninger til, hvad vi skal kunne pr?stere,” siger hun.
Hun mener, at corona-nedlukningerne accelererede udviklingen af tiltag som hjemmearbejde og 4-dages arbejdsuge, da mange blev revet ud af hamsterhjulet og tvunget til at t?nke i nye m?der at g?re tingene p?.
”Corona-nedlukningerne var et k?mpe wake-up call for mange, da vi oplevede, at man faktisk kan indrette arbejdslivet p? andre m?der, end vi plejer. Der havde over lang tid v?ret en ophobning af frustrationer over at v?re fanget i et presset liv, og efter corona ser vi, at folk begynder at indrette sig anderledes. Vi sp?rger nu i h?jere grad os selv: Hvordan vil jeg egentlig gerne leve?” slutter hun.