Eliten er afg?rende for afrikansk v?kst
Afrika har oplevet et sandt v?kst-eventyr de seneste ?r. Men det er en v?kst, der prim?rt er skabt af donorer og r?stofindustri, som kun en forsvindende lille del af befolkningen er besk?ftiget i. Med andre ord kommer v?ksten ikke den almindelige afrikaner til gode, og derfor l?fter det ikke de enkelte lande ud af det d?dvande, der is?r m?rkes i landomr?derne, hvor befolkningen i nogle lande sidder fast i en situation med en produktivitet, der har st?et i stampe i de seneste 50 ?r.
?Afrika er en k?mpe succeshistorie. Der er f? steder i verden, hvor der har v?ret s? stor v?kst, men det paradoks, vi unders?ger, er, hvorfor v?ksten ikke har h?vet levevilk?rene for den fattige del af befolkningen, hvoraf mange bor p? landet,? siger lektor p? Institut for Samfund og Globalisering Lars Buur.
Sammen med RUC-forskeren Lindsay Whitfield og andre forskere fra DIIS og ?rhus Universitet unders?ger Lars Buur i bogen 'The Politics of African Industrial Policy', der er udkommet p? forlaget Cambridge University Press, hvad der skal til for at skabe en v?kst, der ?ger produktionen, uddannelsesniveau, sundhed og levestandard for hele befolkningen.
?Hvis man kun skaber v?kst i byerne, fungerer det ikke, for s? smutter alle til byerne, hvilket medf?rer store slumomr?der. Samtidig bliver man n?dt til at have nogen, der producerer madvarer, for hvis det hele bliver importeret, smadrer det betalingsbalancen, s? derfor er det helt afg?rende at ?ge produktiviteten p? landet,? siger Lars Buur.
For at v?ksten for alvor skal bide sig fast, kr?ver det private investeringer i landomr?derne, som sikrer jobs. N?r landbefolkningen f?r arbejde i blandt andet f?devareindustrien, bliver de opl?rt til nye funktioner, hvilket g?r omr?derne attraktive for flere virksomheder, fordi det giver kvalificeret arbejdskraft, infrastruktur, uddannelse og sundhed.
Lars Buur har sammen med sine forskerkollegaer identificeret, at betingelserne for fremgang er, at de tre parter - den politiske elite, de udenlandske private investorer, som udg?r den kapitalistiske elite, og dele af det offentlige bureaukrati – samarbejder om at n? det samme m?l.
?Hvis der er politisk vilje, de rette investorer, og man kan f? dele af bureaukratiet som politi og toldv?sen til at skabe ro, stoppe smuglervarer og sikre smidig transport, s? er der basis for at skabe en langvarig og lokalt forankret v?kst,? siger Lars Buur.
I alles interesse
Det er blandt andet sket i Mozambique, der har skabt en stor sukkerindustri ved hj?lp af udenlandske investorer og hj?lp fra politi og toldere, der har stoppet for billig, indsmuglet sukker fra nabolandene.
Det har f?rt til bedre infrastruktur i de landomr?der, hvor sukkeret produceres, og en kvalificeret arbejdsstyrke, der g?r landet attraktivt for andre investorer.
Det skyldes, at der i midten af 90’erne opstod en af de sj?ldne situationer, hvor de parter, Lars Buur og hans kollegaer har identificeret som afg?rende, havde f?lles interesse.
Mozambiques regering var presset, og sukkerindustrien i nabolandet Sydafrika kunne ikke ekspandere inden for landets egne gr?nser efter landets overgang fra apartheid til demokrati. Et samarbejde ville redde regeringen og give investorerne mulighed for at opdyrke nye markeder.
?Politikerne havde ryggen mod muren, de havde brug for at skabe jobs og vinde landbefolkningens tillid. De sydafrikanske investorer havde stor viden om at opbygge en sukkerindustri og kunne ikke f? mere jord i Sydafrika efter apartheid, s? de var interesserede i at ekspandere ind i Mozambique,? siger Lars Buur.
De offentligt ansatte i bureaukratiet, som var del af sukkerindustrien, kunne ogs? se fornuften i et samarbejde med de to andre parter. Mange af dem havde ved selvsyn oplevet Mozambiques sukkerindustri forfalde, efter landet opn?ede uafh?ngighed i 1975.
?Derfor havde alle tre parter en stor interesse i, at det skulle lykkes,? siger Lars Buur.
Sidste chance
Med bureaukratiet i ryggen bet?d det, at landbrugsmaskiner ikke samlede st?v i tolden i m?nedsvis, men hurtigt kom i brug, og at salget og indf?rslen af smuglersukker blev stoppet.
?Priserne p? sukker var s? lave i byerne p? grund af smugling og dumping fra verdensmarkedet, at det var n?dvendigt at f? politi, toldv?sen og milit?r til at stoppe indsmuglingen af sukker til landet. N?r det skete, kunne firmaerne skabe jobs og uddannelse, og derefter kunne statsapparatet f?lge med og anl?gge veje og str?m. Over tid lykkedes det regeringspartiet at vinde alle de steder, hvor de skabte jobs,? siger Lars Buur.
I dag er 35.000 ansat i sukkerindustrien, og Mozambique eksporterer en stor del af den ?rlige produktion p? 420.000 tons. Samtidig kan dem, der har f?et uddannelse som svejsere, elektrikere eller ingeni?rer i sukkerindustrien, hj?lpe nye industrier i gang.
Det er s?rligt vigtigt nu, fordi det er afg?rende, at de fattige afrikanske lande kommer med p? globaliseringsb?lgen, hvor indmaden i for eksempel iPhones bliver produceret dér, hvor det er billigst, og der er uddannet arbejdskraft.
?Afrika skal ganske enkelt med p? globaliseringstoget, for hvis de misser det, f?r de heller ikke uddannelse, knowhow og infrastruktur til at kunne hoppe med p? det n?ste tog,? siger Lars Buur.