Den gr?nne omstilling tromler ofte hen over oprindelige folk

N?r statslige myndigheder og virksomheder igangs?tter projekter inden for vedvarende energi og gr?n omstilling, p?virker de ofte oprindelige folk og deres leveomr?der. Selvom akt?rerne er forpligtiget til at respektere menneskerettighederne og tage lokalbefolkningernes perspektiver med i overvejelserne, s? bliver de ofte ikke h?rt, n?r beslutninger, som p?virker dem, tr?ffes.

¡°Oprindelige folk over hele verden oplever, at deres territorier er uforholdsm?ssigt m?l for minedrift og konstruktioner af store energiinfrastrukturprojekter. De er ofte ?konomisk og politisk marginaliserede, og det komplicerer deres evne til at udfordre projekterne,¡± siger Ilse Renkens, som netop har skrevet ph.d. om emnet.

Hun forklarer, at indf?dte folk generelt oplever en ?get s?rbarhed over for f?lgerne af klimaforandringerne. Og p? trods af at statslige myndigheder og virksomhedsakt?rer er forpligtet til at respektere oprindelige folks rettigheder, udelukkes de ofte fra beslutningsprocesser, der p?virker dem. Det sker b?de p? globalt, nationalt og lokalt plan.

¡±I min afhandling unders?ger jeg denne kl?ft mellem rettigheder p? papir og rettigheder i praksis. Oprindelige folk og deres viden bliver holdt ude af beslutningsprocesser, og det kan b?de skyldes manglende viden, men kan ogs? v?re politisk og ?konomisk motiveret. Det kan ogs? skyldes, at man ikke anerkender deres status som oprindelige folk, eller at det kr?ver tid, ekspertise og penge at engagerer sig i processerne, hvilket oprindelige folk ikke n?dvendigvis har,¡± forklarer Ilse Renkens.

Samme problematik i Kenya og Sverige

Gennem studiet af to store onshore-vindprojekter (Lake Turkana Wind Power-projektet (LTWP) i Marsabit County i Kenya og Markbygden-projektet i Norrbotten i Sverige) har Ilse Renkens i sin afhandling unders?gt, hvordan centrale akt?rer i disse projekter forst?r og udfordrer oprindelige folks rettigheder.

¡°Selvom der er forskelle p? projekterne, er der ogs? flere ligheder. De p?virkede oprindelige folk i Sverige og Kenya er afh?ngige af uforstyrrede gr?sningsomr?der til deres dyr, og befolkningerne har italesat deres modstand imod de store vindprojekter, som implementeres uden deres forudg?ende og informerede samtykke,¡± fort?ller Ilse Renkens.

If?lge forskeren udfordrer virksomheder og statslige akt?rer ofte rammerne for oprindelige folks rettigheder, og reelt forts?tter konflikterne ogs? efter, at rettighederne er blevet institutionaliseret i traktater, erkl?ringer eller forretningsstandarder. Uenighederne bryder ofte ud under projektimplementeringen, hvilket kan resultere forskellig praksis p? omr?det.

¡±I min afhandling konkluderer jeg, at anerkendelsen af oprindelige folk ikke n?dvendigvis sikrer, at deres rettigheder bliver respekteret. Hverken i det globale syd eller nord kan vi tage for givet, at virksomheder og statslige myndigheder lever op til deres forpligtelser. Indf?dte folk m? konstant k?mpe for at opn? respekt for deres rettigheder fra stater og virksomhedsakt?rer,¡± siger hun.