Dekan: Corona kan g?re et ulige forskningslandskab endnu mere uj?vnt

Indl?gget er bragt som debatindl?g i Altinget d. 14. august 2020.

Et af de omr?der, der er ramt h?rdt af coronakrisen, er forskningen. I forvejen er forskning ikke blandt vores nationale topprioriteter. Danmark bruger en procent af sin BNP p? forskning, og det er i forvejen i underkanten.

Hvis samfunds?konomien mindskes, vil en procent f?lgelig ogs? betyde v?sentligt f?rre penge i absolutte kroner til forskningsomr?det.

Hvis den ?konomiske krise eksempelvis kommer til at medf?re et fald i BNP p? fem procent, vil det medf?re katastrofale besparelser for forskningen, hvis forskningens procentuelle andel af BNP ikke stiger.
 

Rammer de svageste h?rdest

Dertil kommer, at vilk?rene for forskning er meget forskellige mellem hovedomr?der, generationer, private forhold og k?n. DEA og Dansk Center for Forskningsanalyse unders?gte sagen i 2019, og p?viste at en mindre gruppe af forskere l?ber med n?sten hele puljen.

20 procent af den samlede bestand af forskere i Danmark modtager 90 procent af de konkurrenceudsatte forskningsmidler.

Unders?gelsen viste ogs?, at midlerne er koncentreret markant indenfor medicinsk, naturvidenskabelig og teknisk forskning, og at mandlige forskere henter v?sentligt flere konkurrenceudsatte midler end kvinder.

Dertil kommer, at det tager l?ngere og l?ngere tid for nysl?ede ph.d.-er at blive lektorer. Og mens vejen til et lektorjob er kortest for m?nd uden b?rn, er den l?ngst for kvinder med b?rn, mens m?nd med b?rn og kvinder uden er p? niveau.
 

Forskelle kan blive forst?rket

Sm? tegn tyder p?, at disse i forvejen uheldige forskelle bliver accentueret yderligere af coronakrisen. Tentative unders?gelser viser, at kvinders publiceringsrate er faldet relativt i forhold til m?nds under krisen.

Samtidig har corona-nedlukningen ramt de midlertidigt ansatte og yngre forskere s?rligt h?rdt, idet det ofte ogs? er dem, der er h?rdest sp?ndt for med sm? b?rn og familieforpligtelser.

Hvad ang?r hovedomr?der er der endnu ikke nogen opg?relser over, hvordan de mange akutte midler til corona-forskning, som er udg?et fra b?de private og offentlige forskningsfonde, fordeler sig, men det er en gangbar hypotese at forskellene mellem hovedomr?der vil blive forst?rket.

Faresignalerne er derfor mange, og det er vigtigt, at vi sikrer forskningen gode forhold b?de under og efter krisen, og at vi ikke g?r et allerede ulige forskningslandskab endnu mere uj?vnt.
 

Kriser kr?ver bredt udsyn

Faktisk b?r det modsatte v?re konsekvensen, for coronakrisen har sk?ret ud i pap, at store samfundsudfordringer altid er sammensatte, og at forskningsm?ssige fors?g p? at tackle udfordringerne derfor skal v?re fler- eller tv?rfaglige.

Under krisen har vi haft brug for medicinsk ekspertise, men viden fra samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne har v?ret mindst lige s? vigtig, og er det fortsat.

S? l?nge vi hverken har vaccine eller egentlig behandling, er vores redskaber til bek?mpelse af coronavirus nemlig menneskelig adf?rd. Det samme g?lder krisens konsekvenser, som tydeligvis ikke kun er medicinske, men ogs? ?konomiske, kulturelle og menneskelige.

Coronakrisen har sk?ret ud i pap, at store samfundsudfordringer altid er sammensatte, og at forskningsm?ssige fors?g p? at tackle udfordringerne derfor skal v?re fler- eller tv?rfaglige.

Det sammensatte og flerfaglige g?lder ikke kun coronakrisen, men ogs? andre store kriser.

Se bare p? klimakrisen. Her burde vi for l?ngst have grebet til hele videnspaletten, ogs? den der handler om adf?rd, lovgivning og ?konomi. Nu er tiden forh?bentlig kommet.
 

Mere information

For yderligere information kontakt dekan Julie Sommerlund, e-mail: sommerlund@ruc.dk, mobil: 4216 0611