| T?t p? videnskaben

COVID-19: Vi aner ikke, hvor mange der har naturlig immunitet

Derfor b?r vi teste mange flere for antistoffer, skriver forskere. Tidligere smittede er lige s? godt beskyttede som de vaccinerede og f?r os hen mod flokimmunitet.
Test for antistoffer i blodet
Vi b?r teste meget mere for antistoffer i blodet for at f? overblik over, hvor mange der egentlig har naturlig immunitet, lyder det fra forskerne bag denne artikel. (Foto: Trnava University via Unsplash)


Artiklen er oprindelig bragt p? Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 12. december 2021.

Om du er vaccineret eller tidligere har haft corona kan stort set v?re det samme. I begge tilf?lde har du nemlig dannet antistoffer, der binder til virussen og neutraliserer den.

Du er blevet immun.

Som vi is?r har set med den herskende Deltavariant – og lige nu ser med Omikron – er den immunitet dog ikke 100 procent, omend du bliver mindre syg (det vender vi tilbage til).

Vaccinerede og tidligere smittede er begge med til at f? os t?ttere p? den flokimmunitet, der er s? vigtig for, at vi kan leve et normalt liv uden en masse restriktioner.

Alligevel t?ller vi f?rst og fremmest antallet af vaccinerede.

21 m?neder efter, pandemien ramte Danmark, har vi stadig kun et sporadisk indblik i, hvor mange der har aktive antistoffer efter overst?et infektion. 

Hvorfor t?ller vi ikke ogs? dem? Hvorfor tester vi ikke meget mere for antistoffer i blodet? B?de om man har antistoffer mod vaccinen, og om man har haft infektion?

Det undrer os – og med denne artikel vil vi sl? til lyd for, at vi b?r ?ndre den praksis.
 

S?dan opn?s immunitet

Immunitet kan opn?s efter eksponering for en virus eller dele af en virus (som ved nogle vacciner), hvor immunsystemet efter infektionen danner hukommelse mod virussen.

Ved infektion eller vaccination begynder kroppen at producere de antistoffer, der kan neutralisere virussen.

Nogen tid efter infektion vil niveauet af antistoffer falde, men kroppens B-celler husker virussen.

Som n?vnt kan man godt blive smittet igen, men man bliver i de tilf?lde typisk enten slet ikke syg eller ikke alvorligt syg.

Det skyldes netop, at kroppen 'husker' virussen, hvorfor B-cellerne hurtigt vil begynde produktionen af antistoffer mod virussen og derved effektivt fjerne den – oftest f?r man bliver syg.

Varighed af immunitet varierer fra sygdom til sygdom. Den kan v?re livslang, som for gul feber, eller kortvarig, som vi kender det for den almindelige fork?lelse.

Hvordan ser varigheden ud for coronavirus?
 

Det ved vi om immunitet ved naturlig infektion

Mange studier har unders?gt varigheden af immunitet efter naturlig infektion med SARS-CoV-2 (se blandt andet her, her, her, her og her)

Et studie fra USA, som Sundhedsstyrelsen ogs? henviser til, viser, at antistoffer og hukommelses-B-celler kunne m?les i op til et ?r efter infektion. Disse resultater bekr?ftes af lignende studier, der ogs? m?ler immun-respons mellem 9 til 11 m?neder efter infektion.

Som n?vnt falder niveauet af antistoffer efter en overst?et infektion/vaccination. N?r faren er forbi, er der nemlig ingen grund at producere flere antistoffer, men B-cellerne 'husker'.

Et studie har konkret fundet, at folk med overst?et corona-infektion etablerede en st?rk respons med langvarig immun-hukommelse efter virussen.

Generelt viser studier, at der overordnet set er en fin respons mod SARS-CoV-2-infektion, og at det er muligt at spore immunitet efterf?lgende.

Det g?lder ogs? for de individer, der har haft et mildt sygdomsforl?b, omend graden af immunitet oftest afh?nger af graden af sygdomsforl?bet.
 

Stor individuel variation i immunitet

Den observerede varighed af immunitet vil ogs? v?re p?virket af, at vi simpelthen kun kan unders?ge for den tid, SARS-CoV-2 har v?ret her.

Det er derved sv?rt at sige noget konkret om, hvor l?nge vi bibeholder vores immunitet i fremtiden.

Derudover er det vigtigt at p?pege, at immunitet og dermed beskyttelsen, b?de efter naturlig infektion og vaccination, varierer meget. Det skyldes, at dit og mit immunsystem ikke er ens.

Ligeledes har de vira, man smittes med, ogs? sm? forskelle (varianter). Endelig er der nogle varianter – formentlig Omikron – der kan v?re bedre til at omg? immuniteten end andre.

Risikoen for at blive smittet igen afh?nger grundl?ggende af: 1) graden af immunitet samt 2) graden af smitte, man uds?ttes for (m?ngden af viruspartikler og varigheden af kontakt med en smittet).

Det g?lder for de fleste sygdomme og er ikke s?rligt for corona.

 

Barn med ansigtsmaske
Pandemien har forel?big vist os, at b?rn generelt ikke bliver syge af corona, da de selv kan bek?mpe infektionen (med f?, men vigtige undtagelser). Dermed tr?ner de samtidig deres immunsystem. (Foto: Taylor Brandon via Unsplash)
Covid 19 immunitet
Her et overblik over, hvorn?r der er tale om god immunitet. (Grafik: Frederik Guy Hoff Sonne)