| T?t p? videnskaben

Brandes’ hovedv?rk ’Hovedstr?mninger’ gav efterd?nninger verden over

Den danske litteraturkritiker Georg Brandes’ hovedv?rk provokerede i Danmark og satte aftryk langt ud over landets gr?nser. Professor Lasse Horne Kj?ldgaard leder et forskningsprojekt, der revitaliserer ’Hovedstr?mninger’.
Georg Brandes - Foto - Holger Damgaard
Georg Brandes udgav 'Hovedstr?mninger i det 19. Aarhundredes Litteratur' fra 1872 til 1890. Foto: Holger Damgaard / Det Kongelige Bibliotek


I 1871 indledte den danske kritiker og litteraturforsker Georg Brandes en forel?sningsr?kke, som fra 1872 og 18 ?r frem blev udgivet i bogform i seks bind. V?rket d?kkede litteraturhistorien i tre store europ?iske kulturnationer, Tyskland, England og Frankrig, og i sammenligningen med den danske litteraturscene lod Brandes forst?, at han ans? dansk kultur og ?ndsliv for at v?re tilbagest?ende.

Forel?sningerne og udgivelserne blev opfattet som kontroversielle og vakte stor opsigt i Danmark, og samtidig var de med til at indvarsle den periode, som Brandes selv d?bte ’Det moderne gennembrud’. Det var et opg?r med normer og traditionsbunden moral, og Brandes talte for den frie tanke – en frihed, der f?rte til en kritisk stillingtagen over for institutioner som eksempelvis kirke og ?gteskab.

Der er ikke ret mange figurer fra 1800-tallet, som stadig form?r at dele vandene p? den m?de, som Georg Brandes g?r

Litteraturprofessor Lasse Horne Kj?ldgaard fra 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet har forsket i Georg Brandes’ hovedv?rk og dets betydning.

?Brandes ville vise, hvor uudviklet og virkelighedsfjern dansk litteratur var i samme periode. Han mente, at dansk litteratur ikke forholdt sig til samtiden eller bidrog til den offentlige debat. Han gjorde det med en ambition om at v?kke de danske forfattere, men al den ballade, som ’Hovedstr?mninger’ f?rte med sig i Danmark, har m?ske ogs? gjort, at man har overset, hvor stor en betydning Brandes har haft i andre lande,? siger Lasse Horne Kj?ldgaard.

 

En af de f? tilbagev?rende stemmer fra 1800-tallet

Georg Brandes’ tanker dukker stadig op i den offentlige debat.

 

Folketingsmedlemmer som Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale er bare nogle af de senere eksempler p? personer, som har brugt Georg Brandes og hans ideer i forskellige sammenh?nge.
I en kronik p? kristeligt-dagblad.dk i sommeren 2019 forholdt Morten Messerschmidt sig kritisk over for Georg Brandes ved at bruge ham som eksempel til at kommentere p? nutidige samfundstendenser, som politikeren anser for uheldige, mens Sofie Carsten Nielsen sammen med to andre har udgivet en pamflet om radikale v?rdier i efter?ret 2018, hvor de tr?kker tr?de fra bl.a. Brandes og hans tanker til aktuel radikal politik.

?Der er ikke ret mange figurer fra 1800-tallet, som stadig form?r at dele vandene p? den m?de, som Georg Brandes g?r. Han har betydet meget for kulturradikalismen, som har haft flere storhedstider i det 20. ?rhundrede, og s? har han v?ret en prygelknabe for forskellige nationalkonservative figurer og bev?gelser,? siger Lasse Horne Kj?ldgaard.

En af ?rsagerne til, at Brandes stadig fylder, er, at hans kritik af dansk kultur i ’Hovedstr?mninger’ indvarslede et nybrud.

?Han har haft en stor betydning for dansk selvforst?else. Der var en voldsom debat i k?lvandet p? ’Hovedstr?mninger’, og nogen blev forn?rmede over hans kritik af dansk kultur, men der var mange forfattere, som blev meget inspireret af hans forel?sninger, og han blev en slags bannerf?rer for en ny retning inden for litteraturen. Det er stadig et f?nomen, som skaber tilh?ngere og modstandere,? forklarer Lasse Horne Kj?ldgaard.

Professoren mener, at der kan v?re tendenser til, at den nutidige brug af Georg Brandes og hans holdninger kan v?re pr?get af forestillinger om, hvad det var han stod for, i h?jere grad end, hvad det egentlig var, han skrev.

?Derfor er denne udgave af ’Hovedstr?mninger’ vigtig, for den giver et p?lideligt tekstgrundlag for diskussionen. Her kan man f? syn for sagn og l?se, hvad han rent faktisk skrev,? konstaterer han.

Tegning: Julius Lange / Det Kongelige Bibliotek

Lasse Horne
Professor Lasse Horne Kj?ldgaard. Foto: Eva Lykke J?rgensen, RUC Kommunikation & Presse

'Den gode europ?er'

Den ber?mte tyske forfatter og Nobelprismodtager Thomas Mann udr?bte Georg Brandes’ hovedv?rk ’Hovedstr?mninger i det 19. Aarhundredes Litteratur’ til ’det unge, intellektuelle Europas bibel’, mens den indflydelsesrige tyske filosof Friedrich Nietzsche kaldte Brandes for ’den gode europ?er’.

Digital Currents / Digitale Hovedstr?mninger

Det er f?rste gang, at der er skabt en digital, videnskabelig udgave af Georg Brandes’ hovedv?rk ’Hovedstr?mninger i det 19. Aarhundredes Litteratur’.

Fundamentet for den digitale udgave, som er at finde p? georgbrandes.dk, er den f?rste udgave, som blev udgivet p? tryk, men alene i Georg Brandes’ egen levetid blev v?rket udgivet i fem forskellige udgaver, fordi han selv redigerede teksten.

Den digitale version g?r det muligt at spore de ?ndringer, som Brandes foretog imellem de forskellige udgaver, fordi gruppen bag har samlet de forskellige variationer. Georg Brandes fors?gte eksempelvis at mildne sit sprog undervejs.

?Der er nogle vigtige passager i f?rste udgave af v?rket, som han udelader i senere udgaver, fordi de simpelthen har v?ret for st?dende,? forklarer Lasse Horne Kj?ldgaard.

Lasse Horne Kj?ldgaard og den ?vrige forskergruppe bag den nye digitale version af ’Hovedstr?mninger’ har kommenteret teksterne. Desuden indeholder georgbrandes.dk ogs? forskellige v?rkt?jer til hj?lp til l?sningen af den originale tekst. Det drejer sig bl.a. om, at teksten er blevet koblet op med online ordbogsressourcer, og at der er samlet registre over fx personer, v?rker og steder, som optr?der i teksten. P? georgbrandes.dk er det ligeledes muligt at finde digitale versioner af de af bindene, som blev udgivet p? tysk, engelsk og fransk.

Foto: Frederik Riise / Det Kongelige Bibliotek