| Nyhed

Borgerne skal inddrages, hvis vi skal plastikforurening til livs

FN er i gang med at formulere en skels?ttende aftale til kamp mod plastikforurening – og vi m? s?rge for, at borgerne er med, skriver Nikoline G. Oturai, ph.d.-studerende ved 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, Steffen Foss Hansen, lektor ved DTU, og Kristian Syberg, lektor ved 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, i en artikel i Forskerzonen. Artiklen er en del af en artikelserie om resultaterne fra MarinePlastic-projektet.
Plastikforurening p? strand
Foto: Colourbox

 

Denne artikel har v?ret bragt i Forskerzonen d. 28. december 2022.

Nu til dags er det et sj?ldent syn, at milj?fork?mpere jubler i s?rlig lang tid ad gangen.

Men der var god grund til fejring, da FN’s milj?forsamling, UNEA, i marts 2022 vedtog, at der skal forhandles en banebrydende traktat, der lovm?ssigt binder alle medlemsstater til en aftale om at mindske plastforurening.

Denne traktat er ganske s?regen, for det er f?rste gang, at der er konsensus om, at der skal g?res noget ved den globale plastforurening.

?Det er den mest betydningsfulde multilaterale milj?aftale siden Parisaftalen,? siger Inger Andersen, Executive Director i UN Environment Program (UNEP).

Traktatens pr?cise indhold er endnu ikke p? plads. Over hele verden byder forskere og organisationer, der arbejder med plastik, i disse dage ind med anbefalinger til, hvad denne nye aftale b?r indeholde. Og det g?r vi selvf?lgelig ogs? her i Danmark.

Herunder giver vi vores input, der handler om, at aftaler holder l?ngst, hvis borgerne inddrages fra starten af i beslutninger, der omhandler dem.
 

Hvad skal traktaten fokusere p??

Videnskabsfolk fra forskellige dele af plastforsknings-verdenen har i l?bet af sommeren udgivet videnskabelige artikler om, hvad UNEA b?r inkludere i deres traktat.

Nogle foresl?r et loft p? plastproduktionen, andre peger p? problemer ved s?rlige typer af plast-produkter s?som fiskeriudstyr (ogs? kaldet ghost fishing gear), og endnu andre argumenterer for, at videnskab b?r v?re grundlaget for traktaten.

I den forbindelse vil vi gerne bidrage til den videnskabelige samtale og argumentere for, at den omfattende og overnationale aftale b?r inddrage civilsamfundet, n?r den formuleres.

Et belgisk studie peger p?, at netop deltagelse fra befolkningen i videnskabelige projekter, og n?r der skal vedtages nye reguleringer, har vist sig at medf?re accept og st?tte, n?r disse aftaler skal implementeres i praksis.

For bedst at kunne viderebringe meningsfulde anbefalinger til UNEA har vi i et kommende studie vendt blikket mod to kilder til viden:

  • EU’s erfaringer med borgerdeltagelse i den politiske proces
  • Det, man kalder ’Citizen Science’, alts? borgerinddragende videnskab
     

Serie: Et hav af plast

Artikelserie p? Forskerzonen

I fire ?r har forskere p? tv?rs af institutioner samarbejdet om at unders?ge forurening med mikroplast i danske hav under projektet ‘MarinePlastic’.

Projektet er slut, og det er blevet tid til at g?re status. I denne artikel-serie fort?ller forskerne om nogle af de fund, de har gjort i l?bet af projektperioden.

Du kan l?se om vandloppers vilde evner til at sortere deres mad, globale beslutninger om at reducere plastaffald, b?rsteorme og cigaretskodder, engangsplast i k?kkenskuffen, plast p? danske strande og meget mere.

L?s mere om forskningsprojektet og serien i artiklen Et hav af plast: Hvad fire ?rs forskning i plast og mikroplast har l?rt os.

Skraldeindsamling p? strand
Foto: Colourbox

Citizen Science

Citizen Science har eksisteret i mange ?r og p? tv?rs af videnskabelige discipliner.

Citizen Science drager den almindelige befolkning med ind i den videnskabelige proces og bygger s?ledes p?, at borgere er vigtige medspillere, n?r vi skal l?se problemer i den virkelige verden.

I mange Citizen Science-projekter bruger forskere borgernes viden og interesse for et s?rligt felt til at styrke videnskabens relevans, omfang og effekt.

Almindelige mennesker bidrager eksempelvis til at identificere problemer, planl?gge den videnskabelige unders?gelse, indsamle data og drage konklusioner.

Et godt eksempel p? Citizen Science er det amerikanske projekt ’Audubon Christmas Bird Count’, som i over 115 ?r har involveret 70.000 mennesker ?rligt.

I ét d?gn hvert ?r t?ller og registrerer privat personer fugle i henhold til den samme protokol. P? baggrund af denne efterh?nden enorme database er over 300 publicerede artikler udkommet.

Disse tegner m?nstre for naturens tilstand og informerer beslutningstagere om alt fra tegn p? klimaforandringer, tab af biodiversitet og s?rlige forhold for fugle.