Billig robot kan blive allemandseje
For f?rste gang er det lykkedes at skabe en fuldt funktionsdygtig industrirobot, som enhver kan lave for 5.000 kroner. Planerne er lagt p? internettet til fri afbenyttelse, og dermed er der mulighed for, at storindustriens monopol p? automatiseringen kan blive brudt af helt sm? og mellemstore virksomheder. Det kan ?ndre arbejdsmarkedet markant, da robotterne vil kunne aflaste os fra nedslidende arbejde.
?Vi st?r foran en revolution, for i ?jeblikket er robotter s? dyre, at de tit skal holdes i gang af mennesker 24/7 365 dage om ?ret. Det er det modsatte af dr?mmen. Dr?mmen er, at robotterne befrier os fra ensidigt, nedslidende og usundt arbejde. Det er muligt med vores robotarm, fordi den er s? billig, at alle har r?d til den uden at skulle holde den i gang hele tiden. S? vidt vi ved, er det den f?rste funktionsdygtige industri-robot i verden til den pris,? siger Nicolas Padfield, der er leder af Fablab p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet.
Robotarmen er et resultat af en brainstorm, hvor Padfield sammen med sine kollegaer ville ruske lidt op i sig selv og undervisningen for at holde den frisk for de nye HumTek-studerende. Deres vision var, at de ville redde verden, redde Danmark, redde sm? danske virksomheder og give alle adgang til at lave robotter.
?Vi vil simpelthen udbrede robotterne til alle, til hele verden. Alle skal have r?d til en robot. Studerende skal kunne bruge dem. Alle skal kunne h?ste produktivitetsgevinster og undg? ensidigt, gentagende, kedeligt arbejde. Mindre udviklede lande skal kunne f? del i mulighederne, og bageren henne om hj?rnet, som aldrig kunne dr?mme om at investere de 150.000-250.000 kroner, som en mindre industrirobot koster, skal kunne f? sig en robot til at dekorere eller pakke sine kager,? siger Nicolas Padfield.
Aktivt universitet
Robotarmen er ikke s? st?rk, pr?cis eller holdbar som en dyr industri-robotarm, men den har alligevel mange anvendelsesmuligheder. Indtil videre har de studerende modificeret den med et vaffeljern, s? den kan bage vafler. Der er ogs? en gruppe studerende, der har f?et den til at efterligne deres bev?gelser, s? man kan st? et sted og styre robotten et andet sted, og endelig har nogle studerende udstyret den med et billigt bev?gelsesf?lsomt 3d-kamera og trykluft, s? den skyder bordtennisbolde efter bev?gelige m?l.
Der er stort set ingen gr?nser for, hvordan den kan tilpasses til at klare lige pr?cis den opgave, der er behov for at l?se. Fablab samarbejder med en gruppe ingeni?rer og virksomheder om at m?lrette en robot mod at l?se helt konkrete opgaver i industrien. Det er naturligt for Nicolas Padfield, at universitetet hj?lper med at pr?ge udviklingen.
?Det er slut med universitetet som et sted, hvor verden kun bliver observeret og analyseret. Vi skal tage aktiv del i udviklingen ved at stille udvikling, knowhow og redskaber til r?dighed. Vi skal have den ud i verden og se, hvad folk kan finde p? at bruge den til. Filosofien er, at vi tager eksisterende teknologier og g?r dem tilg?ngelige for millioner af mennesker over hele verden. Det mest sp?ndende for os er at se, hvad de finder p? at bruge den til,? siger Nicolas Padfield.
Truslen mod arbejdsmarkedet
Robotten best?r af en krydsfinerplade, der bliver sk?ret helt pr?cist ud p? Fablabs computerstyrede fr?ser, nogle motorer og str?mforsyninger fra eBay og nogle laserudsk?rne tr?-tandhjul. Det tager omkring fem timer at samle hele robotarmen, der er i stand til at l?fte fem kilo. Enhver kan vade direkte fra gaden og ind p? et af de 565 fablabs over hele verden og bygge robotten.
?Fablab er et ?bent prototypelaboratorium for hele samfundet. Den lokale opfinder m? komme ind her og f? vores hj?lp til at opfinde et eller andet, og det m? M?rsk og Novo Nordisk ogs?. Der er forskere, studerende, upstarts og store virksomheder, der kommer p? RUC,? siger han.
Men robotudviklingen rummer ogs? en risiko.
Fremskrivninger af arbejdsmarkedet over hele den vestlige verden viser, at op imod halvdelen af de nuv?rende jobs bliver udraderet af automatisering, intelligente algoritmer og robotter i l?bet af de n?ste 10-20 ?r. Hvis de jobs, der forsvinder, ikke bliver erstattet af nye arbejdsopgaver, vil det f?re til en historisk h?j arbejdsl?shed - eller frihed. Nicolas Padfield er klar over, at robotarmen p? trods af de gode intentioner kan v?re med til at skubbe p? den udvikling.
?B?de som videnskabsm?nd og samfund har vi et stort ansvar for, at det ikke bliver en dystopisk udvikling, hvor der ikke er arbejde til alle. Det er en samfundsopgave, som skal l?ses, men man kan ikke putte trolden tilbage i ?sken, for der er heller ingen grund til, at mennesker slider sig halvt ford?rvet i ensidige jobs. Historisk set har man v?ret bekymret for mange nye teknologier - trykpressen, v?v, automobilen - og det har vist sig, at menneskeligheden tilpassede sig og brugte friheden fra dét arbejde til noget positivt eller nyttigt?, siger Nicolas Padfield.
Tidligere i ?r underskrev tusindvis af verdens f?rende forskere og iv?rks?ttere inden for robotter og kunstig intelligens en erkl?ring, hvor de, blandt andet p? grund af truslen mod arbejdsmarkedet, forpligter sig til at arbejde for menneskehedens gode.