| T?t p? videnskaben

Bidt af en skovfl?t? Nu kan du registrere dine egne, dine b?rns og dine k?ledyrs fl?tbid

Det hj?lper forskerne med at f? et overblik over, hvor vi oftest bliver bidt. Og det er vigtig viden i kampen mod de sygdomsb?rende skovfl?ter.
Skovfl?t p? gr?sstr?
N?r skovfl?ten skal have et blodm?ltid kravler den en smule op i vegetationen og s?tter sig klar til at gribe sig fast p? et forbig?ende v?rtsdyr. Her sidder en voksen hunfl?t (l. ricinus) og venter p? n?ste bytte. Foto: Mette Frimodt Hansen
Af: Mette Frimodt Hansen og Karen Angeliki Krogfelt


Artiklen er oprindelig bragt p? Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 16. oktober 2021.

Du har m?ske pr?vet at blive bidt af en skovfl?t efter en tur i skoven en varm sommerdag. Men vidste du, at du ogs? kan blive bidt af en skovfl?t i din egen have? Eller om efter?ret?

?n af os (Mette) er for eksempel for nylig blevet bidt af en skovfl?t efter en tur i k?kkenhaven i starten af september.

Risikoen for fl?tbid er st?rst i l?bet af for?ret og sommeren, men fl?ter er aktive, s? l?nge temperaturen er over fem grader.

Mange fl?tbid er heldigvis harml?se, men desv?rre ikke alle. En del fl?ter er er nemlig b?rere af forskellige bakterier (for eksempel Borrelia) og virus, der kan for?rsage sygdomme, eksempelvis borreliose og fl?tb?ren hjernebet?ndelse (for?rsaget af TBE-virus).

Hvor farlige den type sygdomme er, kan du l?se mere om i en kommende artikel, 'Fl?ter bider ogs? om efter?ret: Disse sygdomme kan du f?', som bliver udgivet p? Videnskab.dk s?ndag 17. oktober.

Fl?tinfo.dk – en hjemmeside, hvor du kan registrere skovfl?ter

Som forskere, der arbejder med fl?tb?rne sygdomme, h?rer vi om fl?tbid i en lang r?kke forskellige situationer.

Om man bliver bidt af en skovfl?t i k?kkenhaven eller p? skovturen, p? Sydfyn eller Bornholm er relevant viden, der ikke b?r g? tabt.

Vi har derfor oprettet hjemmesiden fl?tinfo.dk, der er et s?kaldt citizen science-projekt (borgerforskningsprojekt), der skal g?re os alle klogere p?, hvor og hvorn?r skovfl?terne bider os og vores k?ledyr, og hvor mange fl?tbid, der eksempelvis udvikler sig til udsl?t eller det, der er v?rre.

Det er vigtigt, fordi vi ikke har tal p?, hvor mange folk og k?ledyr, der bliver bidt, og hvordan det fordeler sig i landet og over ?ret.

P? hjemmesiden kan man ogs? registrere kravlende fl?ter, der ikke har bidt.

Fl?ter p? k?ledyr er en god indikator

De fleste med k?ledyr, der bev?ger sig rundt udenfor, har nok pr?vet at pille en fl?t af deres dyr.

Fordi vores k?ledyr som regel bev?ger sig lidt l?ngere v?k fra stierne og d?kker et st?rre areal end vi mennesker, er de oplagte at bruge som indikatorer for udbredelsen af skovfl?ter og skovfl?tb?rne sygdomme.

Derfor vil vi ogs? opfordre til ogs? at huske registreringer fra k?ledyr.

Vi ved fra tidligere studier, at der er mange skovfl?ter i hele Danmark, og at lidt over 70 procent af den danske befolkning bor inden for fem kilometers afstand til et egnet skovfl?tomr?de.

Vi ved ogs?, at der er rapporteret fl?tbid i store dele af landet.  

Med et landsd?kkende kort med pr?cise registreringer af, hvor og hvorn?r de danske skovfl?tbid is?r finder sted, kan vi s? sammenholde det med udbredelsen af forskellige fl?tb?rne sygdomme.

Ikke alle fl?tbid er farlige

Skovfl?ter er s?kaldte parasitter. De har brug for flere blodm?ltider fra et v?rtsdyr for at fuldf?re deres livscyklus, som best?r af tre stadier, hvor de kr?ver et blodm?ltid, nemlig larve, nymfe og voksen.

Hvert blodm?ltid f?r de fra et nyt dyr eller menneske.

Det er, mens de suger blod, at de kan overf?re sygdomsfremkaldende bakterier eller virus til os mennesker og vores k?ledyr.

Langt de fleste skovfl?tbid er heldigvis harml?se. Det er nemlig ikke alle skovfl?ter, der er b?rere af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, ogs? kaldet patogener.

Antallet af fl?ter, der er inficerede, varierer fra omr?de til omr?de, og alt efter hvilket stadie i livscyklussen fl?ten er i. Alts? om den er larve, nymfe eller voksen.

Fl?ter huserer ogs? i byparker

Hjemmesiden fungerer ogs? som en oplysningshjemmeside, hvor man kan se tidligere registreringer og l?se om skovfl?ten og skovfl?tb?rne sygdomme og symptomer.

Vi h?ber p?, at det kan bidrage til, at man er opm?rksom p? skovfl?ter, n?r man f?rdes i omr?der, hvor de kan findes.

Det kan v?re i skoven, men det kan ogs? v?re i baghaven eller s?gar i parker i byen, hvor man m?ske ikke umiddelbart t?nker, at man kan blive bidt af en skovfl?t.

Det kan ogs? v?re uden for den typiske fl?ts?son, som er for?r og sommer. Falder temperaturen under fem grader, g?r fl?terne i dvale.

Mette Frimodt Hansen & Karen Angeliki Krogfelts forskning er del af det EU-st?ttede projekt InterReg NorthTick. I projektet skal 11 parter p? tv?rs af Nords?-regionen bl.a. forske i, hvordan sundhedssystemet bedst forebygger, diagnosticerer, behandler og informerer om sygdomme, der kan overf?res ved fl?tbid.
 

Kilder