?ldrepleje: Popul?rt i valgkampen – sv?rt i hverdagen
Dette indl?g har v?ret bragt i Sj?llandske Medier d. 6. november 2021.
Traditionen tro er der op til kommunalvalget fokus p? ?ldreplejen. Dette kommunale kerneomr?de har ved de seneste kommunalvalg ligget stabilt ?verst p? v?lgernes liste over emner, som lokalpolitikerne b?r prioritere. Igen og igen kommer det f?r andre vigtige omr?der som dagpasning, folkeskoler, kultur og fritidstilbud - og endda f?r klimaindsatser.
S?dan er det ogs? i ?r. Hele 43 procent af v?lgerne peger p? ?ldreplejen som det emne, de prioriterer h?jest op til kommunalvalget den 16. november. Og der er et godt stykke ned til det n?ste emne p? listen: sundhed og forebyggelse, som 23 procent af v?lgerne mener, har topprioritet.
Sp?rger man lokalpolitikerne selv op til valget, peger de ogs? p? ?ldreomr?det som det vigtigste valgkamp-tema. Men n?r udvalgsposterne skal deles ud mellem de nyvalgte politikere efter valget, er ?ldreomr?det slet ikke lige s? popul?rt. Her ender udvalgspladserne p? ?ldreomr?det ofte med at v?re nogle af de sidste, der bliver besat. Og hvorfor nu det? Forklaringen skal formentlig findes i, at listen med n?dvendige forandringer er meget lang, men l?sningerne er ikke ligetil. Det kan v?re sv?rt at vide, hvor man skal starte.
Her kommer fem bud p? udfordringer, som de kommende kommunalpolitikere st?r med efter valget:
1. Flere unge ind p? SOSU-skolerne
Vi kan starte med, hvem der skal sikre den gode pleje og omsorg. Det aldrende samfund betyder ikke kun flere ?ldre. Det betyder ogs?, at SOSU-personalet n?rmer sig pensionsalderen. Bare i perioden 2010-2019 er andelen af SOSU-personale over 60 ?r steget fra 7 til 14 procent. Kommunerne st?r derfor overfor massive rekrutteringsproblemer.
?n m?de at l?se det p? er at f? flere unge til at s?ge ind p? SOSU-uddannelserne. For at matche den demografiske udvikling i samfundet med flere plejekr?vende ?ldre, skal vi uddanne cirka 3.000 flere SOSU-elever ?rligt. En spritny evaluering fra Ramb?ll viser, at det desv?rre ikke sker. Tv?rtimod er der et fortsat fald i antallet af unge, der s?ger ind.
Nogle kommuner har derfor i samarbejde med FOA lavet en spireordning, hvor unge mellem 16 og 18 ?r kan f? fritidsjob p? det lokale plejehjem og hj?lpe med de sociale aktiviteter. Det synes at fungere, n?r der er en mentor der kan guide de unge, og ordningen kan nok b?de aflaste personalet og m?ske ogs? inspirere de unge til at tage en uddannelse inden for faget. Men det er langt fra nok, hvis vi skal have tilstr?kkeligt med arbejdskraft i sektoren.
2. Mindre frafald og en ny SOSU-uddannelse?
M?ske kunne vi skele til den svenske undersk?terska uddannelse som svarer til den danske SOSU-hj?lperuddannelse? Denne 3-?rige uddannelse er et led i den brede svenske gymnasieskole, som omfatter samtlige ungdomsuddannelser. N?r uddannelsen i Sverige har status af en gymnasieuddannelse, giver den ogs? adgang til at l?se videre p? universitetet. M?ske det kunne g?re uddannelsen mere attraktiv og tiltr?kke andre grupper af unge?
Ud over at f? flere til at have lyst til at s?ge ind p? SOSU-skolerne, skal vi ogs? mindske frafaldet, som er st?rre end p? andre ungdomsuddannelser. Blandt studerende p? SOSU-hj?lper uddannelsen er det hver tiende – eller 11 procent, - der falder fra efter tre m?neder p? uddannelsens hovedforl?b. P? SOSU-assistent uddannelsen er det hver sjette – eller hele 16 procent. ?n forklaring har v?ret, at de studerende ikke har v?ret ordentligt rustet til m?det med den virkelige verden ude p? arbejdspladserne, hvor de kommer i praktik. Flere tiltag er derfor sat i v?rk for at forberede eleverne inden de kommer i praktik og undervejs i forl?bet.
3. Arbejdsmilj?et halter
Virkelighedens verden i pleje- og omsorgssektoren kan nok ogs? tage pusten fra de fleste. Der arbejdes hurtigt og med mange forskellige borgere p? en dag. Der er mange fysiske l?ft, og ofte er man alene om dem. Og man kan ikke v?re sikker p?, at ens kollega har en faglig baggrund i pleje og omsorg: Hver femte af de ansatte i pleje- og omsorgssektoren i dag er uuddannede. De administrative opgaver fylder meget, og man oplever ofte frustrerede borgere og p?r?rende, som oplever, at hj?lpen ikke er god nok.
Hele 43 procent af de ansatte indenfor ?ldreplejen overvejer seri?st at sige op. S? kommunerne st?r ikke kun overfor problemet med at f? flere unge igennem uddannelsen. De skal ogs? k?mpe for at fastholde de nuv?rende medarbejdere. Det handler b?de om at f? dem til at blive nogle flere ?r p? arbejdsmarkedet og om at holde p? dem ved at forbedre deres arbejdsvilk?r.
4. Savner anerkendelse og indflydelse
De ansatte synes heldigvis, at arbejdet er b?de meningsfuldt og interessant. Men de synes ikke, at de m?der anerkendelse nok for det, de g?r. Hverken fra deres n?rmeste leder, i kommunen, i medierne eller i samfundet som s?dan. De f?ler heller ikke, at de har indflydelse p? tilrettel?ggelsen af deres arbejde, og de har ikke tid til social omsorg.
En del kommuner arbejder derfor i dag med faste, selvstyrende teams, som b?de tilgodeser de ?ldres ?nske om kontinuitet i medarbejderstaben, og som giver medarbejderne mulighed for selv at planl?gge deres arbejde. Det er inspireret af en hollandsk model, som egentlig er udviklet til sygeplejersker. Mangel p? medarbejderkontinuitet har dog v?ret en udfordring i alle de over 25 ?r, jeg har forsket i omr?det. S? jeg kan v?re bekymret for, om ansvaret for det, man hidtil ikke har form?et at l?se med gode ledelses- og planl?ggerkr?fter, nu bare sendes ned ad i systemet.
5. ?ldre f?r mindre hj?lp end f?r
Kontinuitet i hvem der kommer i hjemmet, er dog ikke nok til at l?se problemerne med, at f?rre svage ?ldre modtager hjemmehj?lp end tidligere. Og dem, som f?r hjemmehj?lp, modtager i mindre grad end tidligere reng?ring til at holde deres hjem rent og indbydende.
Igennem en ?rr?kke er det blevet tydeligt, at kommunerne i stigende grad m?lretter ressourcerne til de svageste ?ldre, og at den personlige pleje er blevet opprioriteret. Men omr?det har ogs? f?et f?rre ressourcer at g?re godt med. Udgifterne til ?ldreomr?det er faldet med 10 procent siden 2012, og i samme periode er andelen af ?ldre p? +65 ?r, som f?r hjemmehj?lp, faldet fra 18 til 11 procent. Det er desv?rre ikke alene p? grund af, at de ?ldre er blevet mere sunde og raske, men fordi kommunerne m? fordele ressourcerne mellem deres kerneomr?der.
Og s? er vi tilbage ved, hvad der skal prioriteres af de nye kommunalpolitikere efter valget. Kommer noget af alt dette mon til at v?re afg?rende for v?lgernes krydser d. 16. november?
L?s indl?gget p? sn.dk.