Borgerne skal inddrages, hvis vi skal plastikforurening til livs
Denne artikel har v?ret bragt i Forskerzonen d. 28. december 2022.
Nu til dags er det et sj?ldent syn, at milj?fork?mpere jubler i s?rlig lang tid ad gangen.
Men der var god grund til fejring, da FN’s milj?forsamling, UNEA, i marts 2022 vedtog, at der skal forhandles en banebrydende traktat, der lovm?ssigt binder alle medlemsstater til en aftale om at mindske plastforurening.
Denne traktat er ganske s?regen, for det er f?rste gang, at der er konsensus om, at der skal g?res noget ved den globale plastforurening.
?Det er den mest betydningsfulde multilaterale milj?aftale siden Parisaftalen,? siger Inger Andersen, Executive Director i UN Environment Program (UNEP).
Traktatens pr?cise indhold er endnu ikke p? plads. Over hele verden byder forskere og organisationer, der arbejder med plastik, i disse dage ind med anbefalinger til, hvad denne nye aftale b?r indeholde. Og det g?r vi selvf?lgelig ogs? her i Danmark.
Herunder giver vi vores input, der handler om, at aftaler holder l?ngst, hvis borgerne inddrages fra starten af i beslutninger, der omhandler dem.
Hvad skal traktaten fokusere p??
Videnskabsfolk fra forskellige dele af plastforsknings-verdenen har i l?bet af sommeren udgivet videnskabelige artikler om, hvad UNEA b?r inkludere i deres traktat.
Nogle foresl?r et loft p? plastproduktionen, andre peger p? problemer ved s?rlige typer af plast-produkter s?som fiskeriudstyr (ogs? kaldet ghost fishing gear), og endnu andre argumenterer for, at videnskab b?r v?re grundlaget for traktaten.
I den forbindelse vil vi gerne bidrage til den videnskabelige samtale og argumentere for, at den omfattende og overnationale aftale b?r inddrage civilsamfundet, n?r den formuleres.
Et belgisk studie peger p?, at netop deltagelse fra befolkningen i videnskabelige projekter, og n?r der skal vedtages nye reguleringer, har vist sig at medf?re accept og st?tte, n?r disse aftaler skal implementeres i praksis.
For bedst at kunne viderebringe meningsfulde anbefalinger til UNEA har vi i et kommende studie vendt blikket mod to kilder til viden:
- EU’s erfaringer med borgerdeltagelse i den politiske proces
- Det, man kalder ’Citizen Science’, alts? borgerinddragende videnskab
Serie: Et hav af plast
I fire ?r har forskere p? tv?rs af institutioner samarbejdet om at unders?ge forurening med mikroplast i danske hav under projektet ‘MarinePlastic’.
Projektet er slut, og det er blevet tid til at g?re status. I denne artikel-serie fort?ller forskerne om nogle af de fund, de har gjort i l?bet af projektperioden.
Du kan l?se om vandloppers vilde evner til at sortere deres mad, globale beslutninger om at reducere plastaffald, b?rsteorme og cigaretskodder, engangsplast i k?kkenskuffen, plast p? danske strande og meget mere.
L?s mere om forskningsprojektet og serien i artiklen Et hav af plast: Hvad fire ?rs forskning i plast og mikroplast har l?rt os.
Hvad ved EU om borgerinddragelse?
EU's relation til medlemsstaternes lokalbefolkninger har l?nge haft ry for at v?re ensidig og distanceret.
De seneste ?rtier har EU udvist en stor velvilje til at engagere sine borgere og har i den forbindelse s?sat adskillige initiativer for at f? folket i tale, n?r der skal formuleres nye lovgivninger, redigeres i de gamle, eller n?r folkestemningen i medlemsstaterne skal m?les.
Derfor er det relevant at se p? EU’s erfaringer. I vores kommende studie sammenligner vi netop erfaringer fra EU's arbejde med borgerinddragelse med konceptet Citizen Science, som du kan l?se mere om i boksen under artiklen.
Vi ser p?, hvem der f?r mulighed for at komme til orde, og hvilken type input til beslutningsprocessen borgere bidrager med i EU.
Derudover diskuterer vi, hvordan Citizen Science, som er en s?rlig metode til at engagere borgere i videnskabeligt arbejde, kan v?re en l?ftestang for ?get indflydelse.
P? den baggrund kan vi opstille anbefalinger til den mellemstatslige forhandlingskomite i UNEA, som for f?rste gang m?dtes i Uruguay i november 2022, og skal m?des l?bende frem til, traktaten er helt p? plads i 2024.
EU inddrager ofte kun borgere som inspiration
Der tegner sig allerede et billede af, at de eksisterende aktiviteter s?sat af EU til at inddrage borgere i plast-politik ikke opn?r den tilt?nkte eller ?nskede deltagelse og effekt.
Vi finder, at aktiviteter s?som offentlige online konsultationer, borger-dialoger med EU kommiss?rer og underskriftsindsamlinger blot risikerer at tjene et inspirerende form?l i reguleringernes udviklingsfase.
N?r vi dykker ned i de ?bne tilbud om dialog med EU-kommiss?rer og i de transnationale Citizens’ Initiative-underskriftindsamlinger, ser vi, at deltagerne ikke f?r nogen officiel eller systematiseret tilbagemelding om, hvilken effekt for lovgivningen de bidrager til.
Derimod vil inddragelsen af borgere oftest blive anset som en m?de at ’tage temperaturen’ p? folkestemningen og som en ensidet samtale.
Egentlig indflydelse n?r ikke ud til borgerne
Eller ogs?, hvis der endelig er en gentagende inddragelse i beslutningsprocessen, at rammerne er ganske sn?vre for, hvilke privatpersoner der rent faktisk deltager.
Det ser vi eksempelvis med den online konsultationsportal ’Have Your Say’, hvor borgere og andre interesserede kan komme med sit besyv til reguleringsforslag i form af kommentarer.
Problemet med denne form for inddragelse, som ellers inviterer til indflydelse i flere dele af beslutningsprocessen, er blandt andet, at det kun er et ganske sn?vert publikum, der er bekendt med muligheden for at deltage.
Der er derfor et problem med at f? repr?senteret den brede EU borgergruppe. Dertil identificerer vi et problem med gennemsigtighed og validering af deltagernes identitet.
N?r vi n?rl?ser kommentarerne, der indgives via ’Have Your Say’, fremst?r det i flere tilf?lde som om, at andre (industrielle) interesser er i spil under foregivelse af at v?re en privatperson.
Borgerinddragelse kan have stor effekt
Fra litteraturen ved vi, at Citizen Science-projekter, hvor beslutningstagere eller forskere orkestrerer projekter med inddragelse af lokale befolkningsgrupper, kan levere v?rdifulde politiske og videnskabelige indspark.
Det s? vi eksempelvis i 2019 i forbindelse med det danske Citizen Science-projekt ’Masseeksperiment’, hvor 57.000 elever i 94 ud af 98 kommuner indsamlede og kategoriserede plastaffald i naturen ved at f?lge videnskabelige protokoller.
Hermed bidrog de til at kortl?gge plastforurening i hele Danmark samt tydeligg?re hvilke plasttyper der oftest undslipper affaldsh?ndteringen og alts? b?r have et politisk fokus.
Vores r?d til UNEA om borgerinddragelse
Vi ser alts? et behov for en konsekvent og vedholdende inddragelse af personer p? en m?de, hvor deres input er v?rdifuldt og anvendeligt for beslutningstagerne, og ikke kun fungerer som indledende inspiration.
Derudover vil en udbredelse af aktiviteterne til flere grupper af borgere sikre bedre repr?sentation af diverse samfundsgrupperinger og minoriteter.
Analysen af EU's erfaringer vil forh?bentlig kunne bidrage med et nyttigt perspektiv p? borgerinddragelse p? overnationalt niveau, b?de i forhold til hvad der kan l?res af, og hvad der b?r udvikles p?.
FN har et erkl?ret m?l om at omfavne og inddrage alle de mange diverse befolkningsgrupper i udf?rdigelsen og implementeringen af traktaten.
Her vil l?ring fra mange ?rs erfaringer med Citizen Science v?re et v?rdifuldt bidrag til en forh?bentligt vellykket og effektiv gent?nkning af den m?de, vi producerer, bruger og afskaffer plast p?.
Citizen Science
Citizen Science har eksisteret i mange ?r og p? tv?rs af videnskabelige discipliner.
Citizen Science drager den almindelige befolkning med ind i den videnskabelige proces og bygger s?ledes p?, at borgere er vigtige medspillere, n?r vi skal l?se problemer i den virkelige verden.
I mange Citizen Science-projekter bruger forskere borgernes viden og interesse for et s?rligt felt til at styrke videnskabens relevans, omfang og effekt.
Almindelige mennesker bidrager eksempelvis til at identificere problemer, planl?gge den videnskabelige unders?gelse, indsamle data og drage konklusioner.
Et godt eksempel p? Citizen Science er det amerikanske projekt ’Audubon Christmas Bird Count’, som i over 115 ?r har involveret 70.000 mennesker ?rligt.
I ét d?gn hvert ?r t?ller og registrerer privat personer fugle i henhold til den samme protokol. P? baggrund af denne efterh?nden enorme database er over 300 publicerede artikler udkommet.
Disse tegner m?nstre for naturens tilstand og informerer beslutningstagere om alt fra tegn p? klimaforandringer, tab af biodiversitet og s?rlige forhold for fugle.
Kilder
- Nikoline G. Oturais profil (兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet)
- Kristian Sybergs profil (兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet)
- Steffen Foss Hansens profil (Danmarks Tekniske Universitet)
- "A global plastic treaty must cap production", Science (2022). DOI: 10.1126/science.abq0082
- "New treaty must address ghost fishing gear", Science (2022). DOI: 10.1126/science.adc9254
- "Plastics treaty — research must inform action", Nature (2022). DOI: 10.1038/d41586-022-02201-0
- "Stakeholder consultations and the legitimacy of regulatory decision-making: A survey experiment in Belgium", Regulation and Governance (2020). DOI: 10.1111/rego.12323