| T?t p? videnskaben

Fl?ter bider ogs? om efter?ret: Disse sygdomme kan du f?

S? l?nge det er over fem grader, kan du m?de fl?ter p? jagt efter blod – men langt fra alle fl?tbid er farlige.
Af: Mette Frimodt Hansen og Karen Angeliki Krogfelt


Artiklen er oprindelig bragt p? Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 17. oktober 2021.

H?js?son for fl?tbid er for?r og sommer, men det er ogs? vigtigt at kigge efter fl?ter om efter?ret. De g?r nemlig f?rst i dvale, n?r temperaturen n?r under fem grader, s? indtil da vil der v?re fl?ter p? jagt efter blod i for eksempel skove, k?kkenhaver og byparker.

Med fl?tbid f?lger en risiko for en r?kke sygdomme, som vi gennemg?r i denne artikel. Selvom risikoen for at blive syg er lille, kan konsekvenserne v?re store. Derfor er det vigtigt at tjekke for fl?ter – ogs? om efter?ret.

Vi begynder med den nok mest kendte fl?tb?rne sygdom, borreliose, der bliver udl?st af Borrelia-bakterien.

Unders?gelser har vist, at op imod 30 procent af skovfl?ter i de unders?gte omr?der kan v?re b?rere af Borrelia-bakterien. Men selv hvis man bliver bidt af en skovfl?t med Borrelia-bakterien, bliver man ikke n?dvendigvis syg.

Resultater fra et svensk/finsk studie har vist, at ’kun’ cirka otte procent af dem, der blev bidt af en skovfl?t med Borrelia-bakterien, blev syge med borreliose.

Flere studier har ogs? vist, at risikoen for overf?rsel af bakterien stiger, jo l?ngere tid fl?ten suger blod (se her og her).

S? hvis man opdager og fjerner skovfl?ten i tide, helst inden 12-24 timer, kan man mindske risikoen for smitte med Borrelia-bakterien.

Skulle man v?re s? uheldig at f? borreliose, er behandlingen er antibiotika-kur. Hvordan Borrelia-bakterien g?r os syge, vender vi tilbage til om lidt.

Hjernebet?ndelse er den farligste fl?tb?rne sygdom

Der findes dog mange andre fl?tb?rne patogener end Borrelia-bakterier, som kan smitte os mennesker og vores k?ledyr.

?n af dem er virussen, der for?rsager sygdommen centraleurop?isk hjernebet?ndelse (Tick Borne Encephalitis virus eller bare TBE-virus), hvor smitten kan overf?res inden for 15-60 min efter, at skovfl?ten bider sig fast.

Central europ?isk hjernebet?ndelse, eller bare TBE, er en af de mest alvorlige fl?tb?rne sygdom i hele Europa.

Symptomerne kan variere fra ingenting til en sommerinfluenza, der s? – efter dage eller uger uden symptomer – kan udvikle sig til hjernebet?ndelse og blandt andet medf?re lammelse og gangbesv?r, i takt med at virus spreder sig i nervesystemet.

I Danmark stammer de fleste tilf?lde af TBE-virus fra folk, der er smittet i udlandet – is?r i Sverige. P? dansk jord har vi hovedsageligt tilf?lde fra Bornholm, men der er de senere ?r rapporteret f? tilf?lde fra b?de Fyn, Jylland og Sj?lland. Der findes en vaccination mod TBE.

(Artiklen forts?tter under fakta-boksen)

Hj?lp forskere og naboer: Registrer fl?ter i dit omr?de

De to forskere bag denne artikel har oprettet hjemmesiden fl?tinfo.dk, hvor du kan registrere dine egne, dine b?rns og dine k?ledyrs fl?tbid.

Det er et projekt, der skal give mere viden om, hvor og hvorn?r skovfl?terne bider os og vores k?ledyr, og hvor mange fl?tbid, der udvikler sig til udsl?t og sygdom.  

Ved at registrere fl?tbid hj?lper du b?de forskerne og alle andre borgere. Man kan nemlig se andres registreringer og p? den m?de f? en fornemmelse af udbredelsen af fl?ter i ens eget omr?de.

L?s meget mere om hjemmesiden i denne artikel: Bidt af en skovfl?t? Nu kan du registrere dine egne, dine b?rns og dine k?ledyrs fl?tbid.

Hvilke andre sygdomme gemmer sig i fl?terne?

Borrelia og TBE-virus er de mest kendte patogener i Danmark.

Men derudover kan man ogs? st?de p? blandt andet bakterierne Rickettsia helvetica, Neoehrlichia mikurensis, Anaplasma phagocytophilum, Francisella tularensis og parasitterne Babesia microti og Babesia venatorum.

Lad dig ikke skr?mme af de videnskabelige navne. Grundl?ggende er det ’bare’ en r?kke forskellige bakterier og parasitter, der findes i st?rre eller mindre grad i fl?ter i den danske natur.

F?lles for dem er blandt andet, at vi endnu ikke ved, hvor lang tid det tager for dem at overf?re smitte.

Studier, der har unders?gt forekomsten af de forskellige patogener i fl?ter fra forskellige omr?der, viser, at det varierer, hvilket patogen der er mest fremherskende.

Der er s?ledes omr?der, hvor Anaplasma phagocytophilum (sygdomskarakteristika: ingen symptomer eller milde influenza-symptomer) eller Rickettsia helvetica (sygdomskarakteristika: feber, udsl?t, tr?thed, hovedpine) er mere fremherskende end den mere kendte Borrelia.

Alligevel har vi meget, meget f? sygdomstilf?lde for begge bakterier. Hvorfor ser vi flere smittede med Borrelia? Det kan skyldes to ting:

  1. at de to andre bakterier ikke giver anledning til samme grad af sygdom og
  2. manglende opm?rksomhed p? andre fl?tb?rne sygdomme end borreliose og TBE.

Det er derfor vigtigt at kende til de andre patogener.

(Artiklen forts?tter under fakta-boksen)

Skovfl?ter kan ogs? g?re k?ledyr syge

Man ved, at hunde kan blive syge af forskellige fl?tb?rne patogener. Det g?lder eksempelvis Borrelia-bakterier, Anaplasma phagocytophilum-bakterien, TBE-virus og Babesia canis-parasitter.

Babesia canis er kun rapporteret fra to steder i Danmark, og man mener, at den hovedsageligt overf?res af engfl?ten Dermacentor reticulatus, som man ikke kender til udbredelsen af i Danmark.

Katte viser sj?ldent tegn p? sygdom ved smitte med Borrelia-bakterier, hvorimod smitte med bakterien Francisella tularensis kan v?re alvorlig.

S?dan g?r de forskellige bakterier os syge

Borrelia-bakterier best?r af mindst 22 forskellige arter, hvoraf de mest udbredte i Danmark er Borrelia burgdorferi sensu strictu, Borrelia afzelii og Borrelia garinii.

Alle tre er spiralformede bakterier, der findes i inficerede fl?ters tarmsystem. N?r en skovfl?t begynder at suge blod, opformerer Borrelia sig i tarmen, og efter nogle timer migrerer de til skovfl?tens spytkirtler, hvorfra de bliver overf?rt til huden; en proces, der tager mellem 24-48 timer.

Fra huden kan Borrelia-bakterierne via blodet sprede sig til led, hjertet, centralnervesystemet og bl?ren hvor de kan etablere infektioner.

TBE-virus spreder sig fra celler i huden til lymfeknuder, hvorfra den kan sprede sig videre til nervesystemet.

Rickettsia helvetica, Neoehrlichia mikurensis, Anaplasma phagocytophilum er alle bakterier der ogs? overf?res via fl?tbid. F?lles for dem alle er, at n?r de er blevet overf?rt til et menneske, lever de inden i cellerne.

N?r Rickettsia-bakterier er overf?rt til et menneske, spredes de via blodet og lymfesystemet til celler i blodkarrene, som de inficerer og for?rsager blodkarsbet?ndelse. Sygdommen hedder ricketsiose.

Neoehrlichia mikurensis inficerer ogs? celler i blodkarren, mens Anaplasma phagocytophilum spreder sig til knoglemarven og milten. Sygdommen hedder neoehrlichiose

Francisella tularensis er ogs? en bakterie, der lever inden i celler. Den kan inficere flere forskellige typer celler og giver sygdommen kendt som harepest.

Babesia-arter er parasitter, der inficerer r?de blodlegemer (en s?kaldt blodparasit), ligesom parasitten, der for?rsager malaria.

Langt fra alle bid g?r dig syg

Til slut to opfordringer:

  1. Selvom vi befinder os midt i efter?ret, kan fl?terne stadig v?re aktive. Fl?terne kan ogs? overleve noget tid indenfor i t?jet eller i dit k?ledyrs pels. Det er derfor stadig vigtigt at tjekke for fl?ter.
  2. Selv hvis du er blevet bidt, er det kun er cirka ét ud af 50 fl?tbid, der f?rer til borreliose, og langt f?rre giver hjernebet?ndelse. Kontakt din l?ge, hvis du oplever symptomer (for eksempel et voksende udsl?t omkring biddet).

Registrér dine fl?tbid, og l?s mere om skovfl?ten samt om de forskellige sygdomme og symptomer, p? fl?tinfo.dk.

Mette Frimodt Hansen & Karen Angeliki Krogfelts forskning er del af det EU-st?ttede projekt InterReg NorthTick. I projektet skal 11 parter p? tv?rs af Nords?-regionen bl.a. forske i, hvordan sundhedssystemet bedst forebygger, diagnosticerer, behandler og informerer om sygdomme, der kan overf?res ved fl?tbid.
 

Kilder