Forsker finder ny metode til at opdage lymfekr?ft tidligt
Ny forskning viser, at en simpel blodpr?ve kan afsl?re, om en person senere vil udvikle lymfeknudekr?ft. Opdagelsen g?r det muligt at behandle kr?ftpatienter langt tidligere end i dag.
Af Camilla Buchardt, RUC Kommunikation & Presse
Forestil dig, at du kan g? til l?gen og ved hj?lp af en simpel blodpr?ve kan f? at vide, om du inden for et par ?r vil udvikle kr?ft - og dermed kan s?ttes i behandling med det samme.
Dette vil m?ske i fremtiden blive et helt almindeligt scenarie.
Ph.d.-studerende fra 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet Steffen J?rgensen har fundet ud af, at lymfekr?ft-patienter med en ny metode kan diagnosticeres og dermed s?ttes i behandling op til halvandet ?r tidligere end i dag.
Opdagelsen kan betyde forskellen p? liv og d?d for patienter med lymfekr?ft, som er en aggressiv kr?ftform. M?ske kan opdagelsen p? sigt ogs? anvendes i forbindelse med de mere hyppige kr?ftformer som fx brystkr?ft og prostatakr?ft.
Unik biobank
Steffen J?rgensen har i sin forskning gjort brug af biobankspr?ver fra Det Danske Bloddonorstudie, der er en unders?gelse p? raske bloddonorer, som har givet tilladelse til, at deres blod kan fryses ned og gemmes. Steffen J?rgensen fort?ller, at biobanken giver forskere en enest?ende mulighed for at sammenholde blodpr?verne med udviklingen af sygdomme.
?Vi ved, at disse personer, der jo er raske, n?r de afgiver pr?verne, ligesom alle andre senere vil udvikle sygdomme, og nogle af dem vil udvikle forskellige former for kr?ft,? siger Steffen J?rgensen.
Nogle af donorerne viste sig at udvikle lymfekr?ft, og her har Steffen J?rgensen kigget p? patienternes blod fra f?r de blev syge og p?vist, at man kan finde klare tegn p?, at donoren senere ville udvikle lymfekr?ft. Konkret har han kigget p? plasmaet, som er blod, hvor hvide og r?de blodlegemer er fjernet, og studeret det s?kaldte mikro-RNA. Her har han kigget p? en lang r?kke s?kaldte biomark?rer, som er forskellige v?rdier i blodet, som markerer, om man er syg eller rask.
?Vi kunne se en ?ndring i de her biomark?rer et ?r til halvandet, f?r sygdommen blev konstateret. Vi har kigget p? 20 forskellige biomark?rer og fundet et klart m?nster for, hvilke v?rdier i blodet der g?r op, og hvilke der g?r ned hos personer, der senere vil udvikle lymfekr?ft,? fort?ller Steffen J?rgensen.
Lymfekr?ft opdages i dag ofte sent, da symptomerne er vage og desuden ligner symptomer p? andre sygdomme.
?Det ultimative er, at man kan g? til l?gen med usikre tegn p? lymfeknudekr?ft som fx tr?thed og v?gttab og f? taget en blodpr?ve og f? rejst mistanken med det samme. Det giver mulighed for at igangs?tte behandlingen tidligt, og det kan ?ge patientens chancer for overlevelse,? forklarer Steffen J?rgensen, der blev lidt overrasket over unders?gelsens resultat:
?Jeg havde ikke regnet med at se et s? tydeligt m?nster,? fort?ller han.
?nskescenariet for Steffen J?rgensen er, at man p? sigt kan bruge metoden i forbindelse med mere hyppige kr?ftformer som brystkr?ft, lungekr?ft og prostatakr?ft.
Ph.d.-projektet er samfinansieret mellem Region Sj?lland og 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet.
Fakta: Om lymfeknudekr?ft
332 mennesker d?r hvert ?r af lymfeknudekr?ft, som i folkemunde kaldes lymfekr?ft, i Danmark. Symptomerne p? lymfekr?ft kan ligne symptomerne ved en r?kke andre sygdomme, og sygdommen opdages derfor ofte sent i forl?bet. Det mest almindelige symptom p? lymfekr?ft er h?vede lymfeknuder, som ikke er ?mme. De er mest synlige p? halsen, i armhulerne og lyskerne. H?vede lymfeknuder bliver ofte opdaget tilf?ldigt og er sj?ldent forbundet med smerter.
Hvis lymfekr?ften opdages sent, vil den ofte v?re p? et aggressivt stadie. For de aggressive former for lymfekr?ft er sandsynligheden for at v?re i live fem ?r efter diagnosen ca. 60 procent.
I langt de fleste tilf?lde kender man ikke ?rsagen til lymfekr?ft.
Kilde: Kr?ftens Bek?mpelse.
Fakta
Hvad er RNA?
RNA er en forkortelse for ribonukleinsyre og har ligesom DNA forskellige funktioner i cellen. De fleste organismers arvemateriale er baseret p? DNA, men visse vira bruger RNA i stedet. Denne type virus – s?kaldt retrovirus - laver en bagl?ns (revers) kopiering af RNA til DNA. De retrovira, der har st?rst betydning for mennesker, kan for?rsage hiv og lymfekr?ft.
Om projektet:
Steffen J?rgensens projekt er blevet udf?rt i samarbejde mellem Blodbanken p? N?stved Sygehus ved overl?ge Ole Birger Vesterager Pedersen og overl?ge Keld Homburg og 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitets Institut for Natur Systemer og Modeller ved professor Jesper Troelsen. Ph.d.-projektet er samfinansieret mellem Region Sj?lland og 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet.