Er datadeling din genvej til k?rlighed eller demokratiets undergang?
Vi deler oplysninger om os selv og vores f?rden hele tiden. Men er det egentlig godt eller skidt, og hvordan skal det hele ikke ende? To forskere giver deres bud p?, hvad det betyder for dig og for fremtiden, at vi deler personlige data med tjenester som Tinder og Facebook.
Af Simon Brix
Tinder virker ikke, hvis du ikke er villig til at dele informationer med tjenesten om, hvor du befinder dig. Og du f?r ikke s?rligt mange matches, hvis du ikke angiver, hvor gammel du er.
Derfor er du n?dt til at dele nogle personlige data, hvis du h?ber p? at finde din udk?rne p? en dating app.
Men hvad bliver din data brugt til, ved du det?
Data er et et sv?rt gennemskueligt betalingsmiddel
If?lge Jens Ulrik Hansen fra Institut for Mennesker og Teknologi er data en form for betalingsmiddel. Firmaerne skal tjene penge p? noget, og det g?r de p? dine data, siger han.
”Det er naivt at tro, at man kan bruge tjenester som Tinder eller Google Maps gratis. Google Maps virker kun, hvis man deler information om, hvor man er, og dating apps virker kun, hvis man opgiver k?n og alder. S? i den forstand giver det god mening for brugerne at dele data for at f? ting til at virke”.
Selv om Jens Ulrik Hansen forsker og underviser i fag som Business Intelligence og Machine Learning, s? h?lder han alligevel mest til, at deling af personlige data med private virksomheder er mere skidt end godt.
”Ulempen er, at det er meget sv?rt som forbruger at gennemskue, hvad man egentlig ’betaler’. Hvis man k?ber noget for fysiske penge, er det meget h?ndgribeligt, hvad prisen er, men det er sv?rt at vide, hvad information om ens alder er v?rd. Det kan v?re, at ens data bliver solgt videre til 3. parter, og den uigennemsigtighed er problematisk”, siger han.
Brugerbetaling vil skabe sociale skel
Patrick Rowan Blackburn er fra sit filosofiske udgangspunkt p? Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab enig i, at man skal v?re varsom med at dele persondata med store virksomheder, og han mener ikke, at man bare kan erstatte betalingsmidlet og betale for at bruge tjenesterne i stedet for.
”Vi skal v?re meget tilbageholdende med, hvad vi deler af persondata med virksomheder som Facebook”, siger han.
”Mange mener, at vi kan l?se problemet ved at betale for tjenester med penge i stedet for med vores data, men det tror jeg ikke p?, for det vil f?re til andre typer af problemer”.
Patrick Rowan Blackburn forudser, at en brugerbetaling vil skabe klasseforskelle, fordi mange mennesker ikke vil have r?d til at betale for at bruge de tjenester, hvor de fleste af os i dag f?rdes – bl.a. fordi de er gratis.
”Jeg tror, at vi skal passe p? med at betale til Facebook og Google med data, men l?sningen er ikke at erstatte med brugerbetaling”, siger han.
”Vi er i gang med at skabe en ny ?konomi, som ikke kun handler om penge, men ogs? om information og data, og vi er n?dt til at finde ud af, hvordan vi h?ndterer denne situation demokratisk”.
Forskerne er meget uenige om fremtiden
P? nuv?rende tidspunkt ser begge forskere alts? nogle problematikker i at betale for online tjenester med sin data, men der oph?rer enigheden. Jens Ulrik Hansen tror, at f.eks. lovgivning p? omr?det og mere modenhed hos os brugere vil bringe en lysere fremtid med sig.
”I tech-industrien har det v?ret det vilde vesten rigtig l?nge, men med s?dan noget som vedtagelsen af GDPR f?r brugerne flere rettigheder, og der kommer et fokus, som g?r, at virksomhederne begynder at reagere for at undg? b?destraf eller for at sikre deres omd?mme – i hvert fald her i Europa”, siger han.
”Og s? vil de over de n?ste 5-10 ?r opleve, at brug af data bliver mere tilg?ngeligt og brugbart for andre end kun de st?rste firmaer. Allerede i dag er der mange, som bruger et v?rkt?j som Google Analytics uden at have noget stort teknisk kendskab”.
Patrick Rowan Blackburn er anderledes pessimistisk. Han mener, at vi undervurderer, hvad nogle kan g?re med al den information, vi gratis udleverer i dag.
”Potentialet i al den data er uendeligt, vil jeg mene, og det kan blive misbrugt. Der er meget sandhed i de her m?rke visioner om fremtiden”, siger han.
If?lge Patrick Rowan Blackburn hersker der en naiv tro p?, at ny teknologi som f.eks. Bitcoin kan v?re med til at sikre brugerne mod f.eks. overv?gning.
”Men det er teknologiske l?sninger, som altid vil v?re til fordel for store akt?rer som stater og store virksomheder. Det er en eksplosion af magt, som de fleste mennesker ikke kan stille noget op over for. Det er undergravende teknologier”, siger han.
”M?ske er jeg paranoid, men n?r jeg ser p? den rige historie af menneskelig dumhed og gr?dighed, s? tror jeg alts? ikke p?, at Blockchain er noget, som kan redde nogen, og vi har ikke r?d til at v?re naive”.