Sofie Marie Billekop forsvarer sin ph.d.-afhandling
Sofie Marie Billekop forsvarer sin ph.d.-afhandling: 'P? kanten af mainstream - En unders?gelse af l?ngsler og ambivalenser bag markant begr?nset arbejdstid hos vidensarbejdere'.
Alle er velkomne.
Du kan ogs? f?lge forsvaret online p? online via Zoom >
Efter forsvaret er Institut for Mennesker og Teknologi v?rt for en lille reception fra kl. 16.00 - ca. 17.30.
Vejledere og bed?mmelse
Bed?mmelsesudvalg:
- Luise Li Langergaard, Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, Danmark (forperson)
- Roland Paulsen, Lektor i organisationsstudier, Lunds Universitet, Sverige
- Nana Vaaben, docent i ledelse og organisering, K?benhavns Professionsh?jskole, Danmark
Vejleder:
- Susanne Ekmann, Lektor, Institut for mennesker og Teknologi, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, Danmark
Resumé
I min afhandling analyserer jeg, hvorfor og hvordan nogle vidensarbejdere i dag aktivt v?lger at arbejde markant f?rre l?nnede arbejdstimer end de normerede 37 l?nnede timer om ugen. Min tilgang til denne analyse inspireres af den forestilling om modstand, som vi kan finde hos blandt andet post work- og degrowth-t?nkere.
Min afhandling tager afs?t i post work-t?nkningens problemdefinition; nemlig at l?nnet arbejde s?ttes som centrum for vores samfundsm?ssige og subjektive verdensforst?else med negative sociale, ?kologiske og subjektivitetsm?ssige konsekvenser. Det l?nnede arbejdets centralitet betyder fastholdelsen af sociale uligheder, heteronormative k?nsm?nstre, ?kologisk krise samt sn?vre stier for udviklingen af subjektivitet. M?let er inden for denne t?nkning ikke at forbedre de eksisterende arbejdsforhold men at minimere den rolle, l?narbejde spiller i dag gennem f?rre l?nnede arbejdstimer. Samtidig er initiativer, der kunne reducere arbejdstiden historisk set blevet indoptaget af kapitalistiske praksisser.
Post work-perspektivet har en begr?nset repr?sentation i b?de den samfundsm?ssige debat og den akademiske forskning i arbejdstid. Selvom der i disse ?r tales meget i de danske medier om mennesker, der v?lger at arbejde med markant begr?nset arbejdstid, foreg?r denne debat ofte ud fra et dikotomisk forhold mellem stay og exit. Her fremstiller den politiske debat ofte valget som enten at blive p? fuldtid eller melde sig ud af samfundet, mens mere livsstilsorienterede medier fremstiller valget om at tr?kke sig fra fuldtidslivet som et f?r/efter. I min optik mangler den offentlige debat nuancer p?, hvorfor nogen v?lger markant begr?nset arbejdstid, herunder hvilke bagvedliggende l?ngsler der egentlig f?rer til dette valg.
I den akademiske forskning ser vi ofte, at perspektiver, der kunne s?tte sp?rgsm?lstegn ved, hvordan vi forst?r arbejde og arbejdets rolle, nedtones. Inden for selve post work-forskningen er det empiriske perspektiv kraftigt underbelyst. Dette betyder ligeledes, at den rolle, markant begr?nset arbejdstid (og lignende modstandspraksisser) kunne spille i at l?se nogle af de br?ndende udfordringer, vi st?r med i dag, ofte ikke f?r tilstr?kkeligt med nuancer. Samtidig diskuteres modstandspraksisser ofte p? makroplan, hvormed den subjektive erfaring og viden om, hvordan det opleves at v?re midt i en modstandspraksis, ikke f?r stor plads.
I min afhandling er mit overordnede ?rinde, prim?rt gennem kvalitative interviews, at unders?ge de l?ngsler, der ligger bag markant begr?nset arbejdstid for at nuancere den forst?else, der ellers hersker om dette f?nomen. Dertil ?nsker jeg at unders?ge muligheden for, om markant begr?nset arbejdstid faktisk kan bidrage til at ?ndre forst?elsen af arbejdets rolle – eller om modstanden mod denne alternative levem?de fra den dominerende ideologi bliver s? stor, at rekonstruktionen af nye subjektiviteter og hverdagsliv ikke kan ske.
Jeg g?r dette ved i min f?rste analyse at unders?ge, hvilke l?ngsler der ligger bag valget om markant begr?nset arbejdstid. Her finder jeg, at det ikke s? meget er en l?ngsel efter mindre arbejde, der motiverer valget, men derimod et ?nske om en anden type arbejde, hvor det relationelle bidrag er tydeligt, og hvor der er plads til, hvad jeg kalder en regenerativ v?ren.
I denne analyse fremstiller jeg l?ngslerne som i et isbjerg med tre typer af l?ngsler, som jeg finder i min empiri. Den ?verste og synlige del af isbjerget rummer l?ngslen efter begr?nset arbejdstid, og er i h?j grad knyttet til logikkerne fra den eksisterende ideologi. Her ligger l?ngslen efter at komme v?k fra stress, meningsl?shed, hierarkiske relationer og travlhed. Denne l?ngsel bliver ofte formidlet i en retorik, der er antitetisk og st?r i mods?tningen til det eksisterende.
L?ngere nede kommer l?ngslen efter et relationelt bidrag. Dette indeb?rer en l?ngsel efter at yde et bidrag p? en m?de, der ikke dikteres af den dominerede ideologi, hvor v?rdi ofte knyttes til det l?nnede arbejde. I stedet ser jeg gennem mine informanter en l?ngsel efter at yde et bidrag, hvor der er tydelig modtager af og nytte med det produkt eller den ydelse, der g?res. V?rdi forst?s her bredere og ofte relationel, som en opretholdelse af samfundet.
Nederst og l?ngst under havoverfladen finder vi l?ngslen efter en regenerativ v?ren. Denne l?ngsel er sv?r at s?tte ord p?, da den har meget lille sammenfald med den m?de, vi almindeligvis taler om markant begr?nset arbejdstid i dag. Jeg ser her en l?ngsel efter at indg? i en naturlig cyklus med b?de den indre og ydre natur – samt en l?ngsel efter at forbinde sig med verden omkring sig og med sig selv.
I denne analyse ser jeg p?, hvordan de tre l?ngsler kobler sig til eller afkobler sig fra, hvad jeg kalder den neoliberale arbejdsideologi. Jeg konkluderer, at de to nederste l?ngsler i h?j grad afkobler sig fra den dominerende ideologi – men at de samtidig kan tvinges til at tale dens sprog, n?r vi for eksempel fors?ger at oms?tte dem til bredere praksis.
I min anden analyse ser jeg p?, hvordan den neoliberale arbejdsideologi arbejder som en strukturel indlejring i l?ngsler og fort?llingen om hverdagspraksisser. Jeg finder her, at den hverdagsm?ssige ambivalens kan forst?rkes af kulturelle og strukturelle normer om fuldtid og medf?re stort ubehag, der besv?rligg?r fastholdelsen af modstandspraksissen. Dette kan vi for eksempel se, n?r der findes en anden jura for hjemmepassere end andre for?ldre, eller n?r vi m?rker en st?rk indre arbejdsetik, der opfordrer os til at forst? succes som noget med karriere og h?j l?n. Ambivalenserne forbundet med livet p? kanten af mainstream kan v?kke et stort ubehag og f?lelsen af ensomhed og tvivl forbundet med at skulle tr?de helt nye stier til alene.
Derudover finder jeg, at det har betydning, hvordan vores forestillingshorisonter pr?ges af en eventuel spejling af modstandspraksissens ?rinde og utopi. Dette ser vi, n?r der dannes foreninger, der fungerer p? helt andre pr?misser end arbejdsmarkedets g?ngse pr?misser, eller n?r andre kollektive bo- og arbejdsformer danner ramme om hverdagslivet p? en alternativ m?de. Denne spejling kan b?de fungere som en decideret alternativ infrastruktur, som er med til at tegne de stier op, der ellers tr?des alene. Og den kan komme til udtryk som inspiration fra andre fort?llinger, som udvider vores forestillingshorisonter, s? det alternative liv ikke virker s? fremmed. Der kan derudover opst? en kollektiv frihedsutopi, som kan hj?lpe til at udvide vores forestillingshorisonter og i sidste ende evnen til rekonstruktion.
Udover kvalitative interview er afhandlingen ogs? baseret p? tre fantasirejser, der efterf?lgende er omsat til en lydcollage af kunstner Mia Edelgart. Herigennem har jeg ?nsket at vise betydningen af adgang til et utopisk og sanset forestillingsrum, hvor dr?mme om fremtidens hverdagsliv ikke kan implementeres nu og her, men ?bner fantasien.
Analyseteknisk anvender jeg en model, hvor rekonstruktion foruds?ttes af en forudg?ende dekonstruktion. Denne model diskuterer jeg i et afsluttende diskussionskapitel, hvor jeg rejser sp?rgsm?let om, hvad man vinder og taber ved en s? dogmatisk forst?else af rekonstruktion. Derudover rejser jeg sp?rgsm?let om, hvad vi kan bruge utopier à la dem fra fantasirejserne til i rekonstruktionen af samfund og hverdagsliv.