S?ren 兴发娱乐官网手机版客户端ber forsvarer sin ph.d.-afhandling

S?ren 兴发娱乐官网手机版客户端ber forsvarer ph.d.-afhandlingen: En anden faglighed? - en immanent kritik af evidens-baseringen af jobkonsulenters arbejde med at integrere psykiatribrugere p? arbejdsmarkedet ud fra individuelt planlagt job med st?tte, IPS.
Fredag
17
januar
Start:kl. 13.00
Slut:kl. 16.00
Sted: 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, bygning 45, lokale 45.1-011 Auditorium

Kom og h?r S?ren 兴发娱乐官网手机版客户端ber forsvarer ph.d.-afhandlingen: En anden faglighed? - en immanent kritik af evidens-baseringen af jobkonsulenters arbejde med at integrere psykiatribrugere p? arbejdsmarkedet ud fra individuelt planlagt job med st?tte, IPS.

Alle er velkommen. Du kan ogs? f?lge forsvaret online p? Zoom: https://ruc-dk.zoom.us/j/62863455296?pwd=aMYcYrHB9aXKLmZ4bb9GdW0qnYSzAd.1 

Forsvaret foreg?r p? dansk

Efter forsvaret afholdes reception i bygning 45.1 Foyeren.

Vejledere og bed?mmelse

Bed?mmelsesudvalg:

  • Helene Aarseth, Professor, Centre for Gender Research, University of Oslo
  • Kjeld H?gsbro, Professor, Social arbejde, Aalborg Universitet
  • Steen Baag?e Nielsen, PhD, Lektor, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet (formand)

Vejleder:

  • Trine Wulf-Andersen, Lektor, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet

Resumé

Psykiske og sociale problemer er t?t forbundet. Mennesker med psykiske problemer lider ud over deres symptomer ogs? under fordomme, faglig usikkerhed og uenighed og manglende hj?lp og viden. I en dansk velf?rdskontekst er en psykiatrisk diagnose adgangsbillet til psykiatrisk behandling og offentlig st?tte, men m?ske ogs?, for nogen, un?dvendigt forringede livsvilk?r og deltagelsesmuligheder. Har man en sv?r psykiatrisk diagnose er man ogs? medlem af en af de allermest arbejdsm?ssigt marginaliserede grupper, hvilket udg?r en selvst?ndig kilde til ulighed.

Den evidens-baserede metode individuelt planlagt job med st?tte, IPS, vinder aktuelt stor udbredelse som politisk og faglig l?sning p? dette problem. Ideen med IPS er grundl?ggende at forbedre klienternes bedringsprocesser ved at sikre dem tilknytning til arbejdsmarkedet ved hj?lp af st?tte fra en jobkonsulent. Afhandlingen beskriver et empirisk casestudie af jobkonsulenters faglige udviklingsprocesser i arbejdet med IPS. Empirien best?r af observationer af kollektive faglige diskussioner i m?der og v?rkstedsarbejde, som tolkes i sammenh?ng med individuelle interview med konsulenterne. Analysen har fokus p? at unders?ge, hvordan jobkonsulenterne tolker og erfarer IPS-arbejdets s?rlige tr?k med henblik p? at diskutere arbejdets faglige kvalitet. Afhandlingen viser grundl?ggende, hvordan jobkonsulenterne bruger IPS til at udvikle deres faglighed. Jobkonsulenterne identificerer sig med princippet om brugerinddragelse, som bliver en faglig hj?rnesten i arbejdet. Denne faglige stolthed styrkes yderligere af for?get tid, autonomi, ressourcer og dispositionsmuligheder, hvilket til sammen giver st?rre mulighed for at skabe sammenh?ng i st?tten. IPSarbejdet skaber desuden nye faglige offentligheder, hvor konflikter, uenigheder og usikkerheder bearbejdes i en dynamisk udviklingsproces. Dermed skaber jobkonsulenterne en mere differentieret og nuanceret forst?else af de involverede brugeres behov i arbejdet med IPS.

Jobkonsulenterne p?peger dog ogs? udfordringer og dilemmaer i arbejdet. For det f?rste er arbejdet pr?get af usikkerhed og overv?ldelse: Brugerinddragelsens ?benhed og fleksibilitet kan medf?re en udvidelse af jobkonsulentens arbejdsopgaver. IPS-konsulenternes faglige stolthed trues af en mere usikker rolle som alt-mulig-kvinde. Det giver jobkonsulenten et nyt og mere individualiseret ansvar for at afgr?nse arbejdet, skabe mening med opgaverne, afstive sin faglige selvforst?else og afbalancere brugernes behov med sine egne.

IPS' fokus p? brugerinvolvering udg?r ogs? et voldsomt krav til de brugere, som allerede er i en vanskelig livssituation. Det kan skabe usikkerhed hos jobkonsulenter, n?r de skal afbalancere brugernes ?nsker og vurderinger med deres egne. Brugerinddragelsen er s?rligt sp?ndingsfyldt, fordi den f?lges og betinges af et krav om at v?re m?lrationel i forhold til at deltage i arbejde p? ordin?re vilk?r. Det evidens-baserede fokus p? at skabe gode resultater med en veldefineret indsats harmonerer perfekt med et eftersp?rgselsorienteret politisk styringsrationale om at instrumentalisere konsulenternes faglighed og f? flere ud p? arbejdsmarkedet. Men arbejdsgivernes krav honorerer ikke altid brugernes forventninger. Det skaber en opgave med at sortere og forhandle om brugernes forventninger. Fagligheden er alts? pr?get af en l?bende opgave med at afgr?nse og m?lrette brugerinddragelsen, og jobkonsulenterne kan f?le sig i en loyalitetskonflikt mellem brugere og arbejdsgivere. De l?bende sammenbrud, problemer og konflikter skaber ogs? en l?bende opgave med at h?ndtere ansvar og risiko for de vanskelige forl?b. Heraf f?lger principielt ogs? en risiko for sortering i klienter, s? de s?rligt st?rke og kompetente brugere f?r mest hj?lp.

Endeligt er IPS' specialisering i forhold til psykiatribrugere ambivalent. Diagnoserne bidrager ikke med en meningsfuld indholdsm?ssig viden i forhold til at sikre arbejde, eller at tilpasse arbejdets indhold. Ofte skaber diagnoserne tv?rtimod usikkerhed og stigma, og det skaber en stor opgave med at administrere information i relation til arbejdsgiverne. Faktisk har jobkonsulenterne et relativt udvendigt forhold til psykiatrifaglig viden. Samarbejdet med psykiatrien er en vigtig hj?lp til at h?ndtere risici og kriser i arbejdet, men det kan v?re pr?get af stramme tidsstrukturer, uklarhed om roller og ansvar samt forskellige perspektiver p? recovery. Jobkonsulenterne skal her bestandigt genskabe sammenh?ng i et fleksibiliseret og individualiseret arbejdsliv med forskellige relationer og krav.

IPS-faglighed er alts? dynamisk og kontekstafh?ngig. Brugerinddragelse er et komplekst og kr?vende princip, som kun vanskeligt lader sig standardisere. Fagligheden er et fors?g p? at skabe sammenh?ng mellem med brugere, psykiatri og arbejdsgivere. I forhold til litteraturen udfordrer og nuancerer afhandlingen teoretisk og empirisk litteraturens forst?else af faglig udvikling som evidens-baseret effekt. Evidensbasering er ikke en garanti for ensartet praksis. P? trods af IPS' manualer og evalueringer er der stor variation i, hvordan jobkonsulenter i kraft af deres tidligere erfaringer fortolker og anvender metoden. Problematiseringen udg?r en kritik af den dominerende politiske anvendelse af IPS med fokus p? indsatser og metoder, og den ?bner for at samt?nke IPS og st?ttet besk?ftigelse med en bredere litteratur om faglig udvikling i arbejdet med mennesker. Det virksomme ved IPS skal findes i almene faktorer, som skaber foruds?tninger for en tillidsfuld og gensidig relation mellem brugere og jobkonsulenter.

Afhandlingen bidrager dermed til en mere nuanceret forst?else af IPS betydning for jobkonsulenters arbejdsliv og faglighed. Afhandlingen konkluderer, at IPS har potentiale til at forbedre jobkonsulenters arbejdsliv og skabe en mere human besk?ftigelsesindsats. IPS vokser ud af en rehabiliterings- og recovery-bestr?belse p? at ?ge psykiatribrugeres deltagelse p? arbejdsmarkedet. Og metodens fokus p? individuel brugerinddragelse og at forf?lge brugernes og dr?mme udg?r et oplagt udviklingspotentiale i en besk?ftigelsesindsats, hvor helhedsperspektivet har knaget under v?gten af en yderst kompleks lovgivning, stram ?konomistyring og et aktiverings-rationale med ensidigt fokus p? incitamentsstyring. For at realisere potentialet i IPS er det dog fortsat afg?rende at v?rds?tte forskelligheder i jobkonsulenternes faglige udgangspunkter, skabe rum til faglig bearbejdning af problemer i arbejdet, s?rge for tilstr?kkelig uddannelse og st?tte til jobkonsulenter og at tilpasse de institutionelle rammer for besk?ftigelsesindsatsen, s? de underst?tter en brugercentreret tilgang. Endeligt er det v?sentligt at tematisere de samfundsm?ssige mods?tninger i arbejdet, b?de i de enkelte IPS-enheder i den bredere offentlighed. Faglig udvikling beror p? fortsat udvikling af st?rke faglige offentligheder, som fremmer dialog, samarbejde og selvkritisk refleksion over praksis. Afhandlingen p?viser netop, komplement?rt til litteraturen om IPS, at jobkonsulenterne, med tiltro til de gode resultater, har drevet denne faglige udviklingsproces helt fra indf?relsen af IPS i en dansk sammenh?ng. Jobkonsulenternes faglige udviklingsprocesser skal alts? forst?s som en komplement?r drivkraft bag de gode resultater, som ofte fremh?ves som knyttet til modellen og forst?s som et vigtigt argument for at indf?re IPS i en dansk sammenh?ng. 
 

Find vej

Find vej til 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet