Silas Mercier forsvarer sin ph.d.-afhandling
Silas Mercier forsvarer sin ph.d.-afhandling 'Spor i skriften: En filologisk unders?gelse af historiske l?seforandringer i humanistiske studenteropgaver fra 1984 til 2019'
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foreg? p? dansk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab er v?rt ved en lille reception efterf?lgende.
Vejledere og bed?mmelse
Bed?mmelsesudvalg:
- Professor Christina Olin-Scheller, Karlstad Universitet
- Professor Dan Ringgaard, Aarhus Universitet
- Lektor Ulrik Schmidt, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet (forperson)
Ordstyrer:
- Professor Louise Phillips
Ph.d.-vejledere:
- Hovedvejleder: Lektor Hans Ulrik Rosengaard
- Bi-vejleder: Professor Jakob Egholm Feldt
Resumé
I hjertet af min afhandling st?r to g?der, som h?nger sammen: en empirisk og en teoretisk. Den empiriske g?de handler om, hvordan l?sning har ?ndret sig blandt humaniorastuderende ved 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet over cirka 35 ?r. I afhandlingen unders?ger jeg ?ndringer i l?sepraksis ved at sammenligne i alt 60 tredjesemestersprojekter fra tre perioder, 1984-1986, 2003-2006 og 2019, og i den forbindelse rejser der sig et teoretisk sp?rgsm?l: Hvad kan man tekstanalytisk sige om studerendes l?sepraksis? For at besvare dette udvikler jeg en metode forankret i filologiens tekstn?re tradition, som kan bruges til konkret at unders?ge l?seforandringer i dybden og over tid. Tesen er, at l?sning og skrivning h?nger sammen som et M?biusb?nd, og at skriften er et prisme, hvori historiske forskydninger i l?sningen bliver synlige, hvis man er opm?rksom.
Afhandlingens empiriske analyser kredser om en markant iagttagelse: I projekter fra 1980’erne og 2000’erne optr?der verbet at l?se oftere end i 2019, mens de studerende i 2019 langt oftere beskriver teori som noget, der skal bruges, benyttes og anvendes i en senere analyse. Der l?ses i stigende grad efter de begreber og citater, der kan bruges, og det s?tter sit pr?g p? de tekster, de studerende skriver. Bem?rkelsesv?rdigt er det, at projekter fra 1980’erne yderst sj?ldent beskriver teoril?sning som noget anvendeligt.
I forl?ngelse heraf viser afhandlingen ?ndringer i den m?de, de studerende bruger deres stemme p?, n?r de skriver om det, de har l?st. S?rligt i materialet fra 1980’erne, men ogs? i 2000’erne, beskriver de studerende oftere teoril?sning som en proces, der kan v?kke tvivl, modstand, begejstring og undren. I 2019 bruges stemmen hyppigere til at organisere projektet og forklare teoriens funktion i analysen. Det kan give klarere og mere m?lrettede tekster, men det betyder samtidig, at de sider af l?sningen, hvor fagteksterne forstyrrer, udfordrer, provokerer eller eksplicit ?ndrer de studerendes forst?else, sj?ldnere bliver skrevet frem.
Med udviklingen af generativ AI er det blevet stadig lettere at finde de dele af en tekst, der umiddelbart kan bruges. Dermed bliver afhandlingens historiske analyser ogs? en aktuel refleksion over universitetets l?sepraksis: Hvis GenAI effektivt kan hj?lpe os med at finde begreber, formulere sammenfatninger og producere velfungerende akademisk tekst, bliver det en p?dagogisk opgave at l?re studerende at l?se og skrive p? m?der, der ikke kun forl?nger dén brugsorienterede l?sepraksis, som afhandlingen historisk kortl?gger. Mod slutningen reflekterer afhandlingen s?ledes over, hvilke l?se- og skrivepraksisser humaniora kan kultivere i en tid, hvor det er lettere end nogensinde f?r at finde det brugbare i en tekst.
Afhandlingen vil v?re tilg?ngelig for l?sning p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitetsbibliotek inden forsvaret (til brug p? stedet). Afhandlingen vil ogs? v?re tilg?ngelig ved forsvaret.