Anne Sofie Fabricius Krarup forsvarer sin ph.d.-afhandling
Anne Sofie Fabricius Krarup forsvarer sin ph.d.-afhandling ”Tilstr?kkeligt for?ldreskab og dets gr?nser - En unders?gelse af, hvordan ulige sundhedsvilk?r reproduceres og virker gennem etnisk minoriserede for?ldres erfaringer med at g?re for?ldreskab i en dansk velf?rdskontekst."
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foreg? p? dansk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Mennesker og Teknologi er v?rt ved en lille reception efterf?lgende.
Vejledere og bed?mmelse
Bed?mmelsesudvalg:
- Stine Bruland, Forsker, seksjon for forsking om barndom, OsloMet, Norge
- Pernille Tanggaard Andersen, Professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Danmark
- Mari Holen, Professor, Institut for Mennesker og Teknologi, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, Danmark (forperson)
Ph.d.-vejleder:
- Nicole Thualagant, Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, Danmark
Resumé
Afhandlingen unders?ger, hvordan ulige vilk?r for sundhed reproduceres og virker gennem m?der, hvorp? for?ldreskab reguleres, kategoriseres og g?res til dom?ne for intervention i en dansk velf?rdskontekst. Med udgangspunkt i etnisk minoriserede for?ldres erfaringer med at g?re for?ldreskab unders?ger afhandlingen, hvordan disse for?ldre m?der og navigerer i normer, krav og forventninger, der tilsammen udg?r det, afhandlingen betegner som tilstr?kkeligt for?ldreskab. For?ldreskab forst?s her som et dom?ne, hvor idealer om barnets sunde udvikling og trivsel og samtidige forestillinger om normalitet materialiseres og oms?ttes til konkrete vurderinger og forventninger til for?ldre, og som f?r betydning for forskellige individer og gruppers muligheder for sundhed.
Afhandlingen tager afs?t i et blik p? social ulighed i sundhed som produceret gennem udelukkelsesdynamikker, hvor processer af andetg?relse og s?rligt minoritetsracialisering former muligheder for sundhed. I en dansk kontekst er betydningen af etnicitet (og race) kun i begr?nset omfang, og p? bestemte m?der, indlejret i monitoreringen af social ulighed i sundhed, selvom international forskning peger p?, at disse processer er af v?sentlig betydning. Afhandlingen argumenterer derfor for et udvidet perspektiv, hvor racialisering anses som centrale mekanismer i produktionen af sociale uligheder i sundhed.
I afhandlingen arbejder jeg med inspiration fra feministisk metodologi og intersektionalitetsinformerede blikke p? kategoriseringer. Det betyder, at jeg forst?r social ulighed i sundhed som blivende til gennem kontekstbundne, sociale og dynamiske processer, og jeg orienterer mig mod forskellighed frem for forskel og ser kategorier som noget, der g?res og udfordres. Endvidere arbejder jeg med et majoritetsinkluderende princip, hvorved blikket delvist forskydes til de majoriserede positioner, som derfra det minoriserede produceres. Afhandlingen bygger p? en problematiserende tilgang inspireret af poststrukturalistisk vidensproduktion med fokus p? de antagelser og etablerede tankegange, der strukturerer for?ldreskab, etnisk minorisering og social ulighed i sundhed.
Det empiriske materiale best?r af interviews med 36 etnisk minoriserede for?ldre og 8 etnisk majoriserede sundhedsplejersker, samt feltnoter fra deltagerobservationer i forskellige kontekster og endelig tre policies. Gennem fire analyser unders?ges det, hvordan for?ldreskab bliver til som et s?rligt velf?rdsstatsligt dom?ne, hvor velf?rdsstatslige sundhedsambitioner, integrationspolitiske diskurser og forestillinger om danskhed flettes sammen, og hvad dette betyder for etnisk minoriserede for?ldres mulighed for sundhed.
Gennem en policyanalyse vises, hvordan for?ldreskab g?res til et omr?de, der m? interveneres i, og hvordan normer for tilstr?kkeligt for?ldreskab produceres gennem b?de biomedicinske rationaler og evidensbaseret sprogbrug. Afhandlingen viser, hvordan kategorien ’anden etnisk baggrund end dansk’ fungerer som en mark?r, der intensiverer regulering, og hvordan etnisk minoriserede for?ldre positioneres som potentielt utilstr?kkelige, dvs. b?de som nogen i risiko og som en risiko.
Med begrebet kontrollerende billeder analyseres det ?vrige empiriske materiale gennem tre analyser. Her unders?ges i f?rste analyse hvordan k?nnede og racialiserede forestillinger om for?ldre og familier ordner for?ldreskaber gennem hierarkiseringer, hvor hvidhed og danskhed forbindes med tilstr?kkelighed, mens etnisk minoriserede for?ldres for?ldreskab potentielt forbindes med afvigelse, vold, undertrykkelse og/eller manglende viden. Afhandlingen viser, hvordan disse billeder b?de hypersynligg?r og usynligg?r bestemte for?ldre, og hvordan de virker ved at forskyde fokus fra mere strukturelle uligheder til det, der foreg?r i den n?re familie.
I afhandlingens tredje analyse vises det, hvordan et billede om afvigende sundhedsadf?rd produceres og virker gennem vurderinger af madpraksisser, sprog, opdragelse, deltagelse i sundhedstilbud og diagnosticerbarhed. Analysen viser, at normer for sundhedsadf?rd potentielt forbindes med hvidhed og danskhed, hvilket vedvarende forskyder etnisk minoriserede for?ldre som uden for tilstr?kkeligt for?ldreskab og som ufuldst?ndige projekter, der muligvis kan n?rme sig, men aldrig helt kan blive genkendt som tilstr?kkelige.
Endelig viser den sidste analyse, hvordan ogs? positive kontrollerende billeder som opadg?ende klassemobilitet og universel lighed i sundhedsv?senet kan producere nye former for udelukkelse, der b?de individualiserer ansvar og g?r strukturelle uligheder sv?rere at f? ?je p?. De tre sidstn?vnte analyser viser ogs?, hvordan de deltagende for?ldre aktivt navigerer i og g?r modstand mod billedernes hierarkiseringer, og hvordan processer af andetg?relse rammer forskelligt afh?ngig af sociale mark?rer.
Afhandlingens diskussion peger p?, hvordan tre tendenser i den danske monitorering af social ulighed i sundhed, som jeg navngiver eufemismer, en farveblind determinantlogik og mysterieg?relsen af ’etnicitet’, tilsammen virker som mekanismer, der etablerer hvidhed som analytisk frav?rende. Disse tendenser bidrager til et videnslandskab, hvor nogle erfaringer fremst?r som legitime, mens andre marginaliseres, og hvor social ulighed i sundhed dermed ogs? risikerer at blive reproduceret gennem vidensinstitutioner og velf?rdsinstitutionelle operationaliseringer af viden. Dette peger p? potentialet i et udvidet analytisk blik, hvor et blik for institutionaliseret hvidhed integreres som centralt i unders?gelser af sociale uligheder i sundhed.
Afhandlingens hovedbidrag er at vise, hvordan processer af andetg?relse, herunder is?r minoritetsracialisering, fungerer som et sundhedsvilk?r, der former etnisk minoriserede for?ldres muligheder for at blive genkendt som tilstr?kkelige og dermed for deres mulighed for sundhed. Gennem analyser af policies, velf?rdsprofessionelle praksisser og for?ldres egne erfaringer viser afhandlingen, hvordan kategoriseringer og forestillinger om forskel virker som epistemiske filtre, der udgr?nser nogle former for viden, erfaringer og praksisser og privilegerer andre. Med begrebet kontrollerende billeder synligg?r afhandlingen de mekanismer, hvorigennem uligheder naturaliseres gennem fokus p? ’kulturelle’ eller ’etniske’ anderledesheder, mens mere strukturelle ?rsager tr?der i baggrunden. Og med begrebet tilstr?kkeligt for?ldreskab viser afhandlingen, hvordan krav om tilstr?kkelighed virker som en fleksibel og gr?nsedragende forskydning, der s?rligt rammer etnisk minoriserede for?ldre. Samlet set peger afhandlingen p? epistemisk ulighed i sundhed som en central mekanisme i produktionen af ulige sundhedsvilk?r og argumenterer for potentialet i, i h?jere grad at anl?gge analytiske blikke, der inkluderer racialisering, majoritetspositioner og velf?rdsstatens egne videns- og styringsteknologier i b?de monitorering af social ulighed i sundhed og i sundhedsforskningen i Danmark mere bredt.
Afhandlingen vil v?re tilg?ngelig for l?sning p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitetsbibliotek inden forsvaret (til brug p? stedet). Afhandlingen vil ogs? v?re tilg?ngelig ved forsvaret.