Hvordan p?virker genetik og socialt milj? b?rns skolef?rdigheder?
Asta Breinholt, som er adjunkt i sociologi p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet, har netop modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfonds Inge Lehmann-program p? cirka 3,2 millioner kroner til at unders?ge sociale mekanismer og genetiske effekter p? uddannelse.
”Projektet skal levere grundviden til at forst? os selv bedre som mennesker. Jeg h?ber p?, at projektet vil vise, hvor sammenv?vet effekter af genetisk og socialt milj? er,” siger hun.
Asta Breinholt fort?ller, at forskere gennem det sidste ?rhundrede har fors?gt at forst?, hvor meget vores adf?rd er bestemt af genetik og socialt milj?. Ofte er genetik og socialt milj? blevet opfattet som to adskilte forklaringer, der udelukker hinanden. I dag er det dog en udbredt forst?else, at adf?rd b?de er p?virket af genetik og socialt milj?.
”Jeg h?ber, projektet giver os st?rre indsigt i, hvordan sammenspillet mellem genetik og socialt milj? p?virker vores adf?rd – specifikt vores skolef?rdigheder. Jeg er s?rlig interesseret i, hvordan genetiske effekter p? skolef?rdigheder virker gennem det sociale milj?. Det vil sige, at genetiske effekter kan v?re for?rsaget af sociale mekanismer. Samt hvordan det sociale milj? som dagtilbud og skole forst?rker eller formindsker genetiske effekter,” siger hun.
Adf?rd skabes i et samspil mellem gener og socialt milj?
If?lge Asta Breinholt er det forholdsvist nyt, at denne type forskning benytter sig af molekyl?r genetiske data. Gennem det sidste ?rti har denne type data givet afs?t til en forskning, der unders?ger, hvordan adf?rd skabes i samspillet mellem genetik og socialt milj?, og hvordan genetiske effekter afh?nger af det sociale milj?.
Hypotesen er, at vores genetik p?virker, hvordan andre reagerer p? os, og hvilke milj?er vi indg?r i, og at disse reaktioner og milj?er derefter p?virker vores adf?rd.
”Denne type af viden er vigtig, fordi den potentielt viser, hvor afh?ngig af det sociale milj? overf?rslen af vores genotype til adf?rd er. Det sociale milj? er jo formbart, og n?r man viser, at genetiske effekter afh?nger af noget, som er formbart, bliver det meget sv?rt at forst? vores adf?rd som determineret af gener. Mit projekt tester nogle teorier, som netop g?r op med genetisk determinisme,” forklarer Asta Breinholt.
Ny viden om, hvordan vi l?rer
P? sp?rgsm?let, hvad der kunne v?re potentielt overraskende resultater af unders?gelsen, svarer hun:
”Det kunne fx v?re, at b?rns gener har indflydelse p? deres skolef?rdigheder ved at p?virke fx, hvad deres for?ldre laver med dem – fx h?jtl?sning og leg – og at disse aktiviteter g?r dem bedre i skolen. Og at denne mekanisme afh?nger af for?ldrenes socio?konomiske status.”
”Det kunne ogs? v?re, at genetiske effekter p? skolef?rdigheder forst?rkes, hvis b?rn har g?et i dagtilbud. Men at disse effekter afh?nger af ting som for?ldrenes socio?konomiske status. En anden mulighed er, at genetiske effekter p? skolef?rdigheder afh?nger af klassekammeraternes genotyper.”
Forskeren understreger, at det er alt for tidligt at sige noget om sammenh?ngen mellem genetik og socialt milj?.
”Jeg h?ber p?, at projektet vil vise, hvor sammenv?vet effekterne af det genetiske og sociale milj? er, og at det derfor ikke giver mening at fors?ge at ?ndre p? noget, der skyldes gener."