Dette d?de danskerne af i 1800-tallet
Denne artikel har v?ret bragt i 'Forskerne formidler' den 22. august 2024.
En sensommerdag i 1853 g?r en pr?st status over dagens kirkelige gerninger: En travl dag, med begravelser fra morgen til aften.
Pr?sten noterer de d?des navn i kirkebogen, sukker og t?rrer sveden af panden.
I morgen ser ud til at blive ligesom i dag, for i kapellet ligger allerede flere ofre for den d?delige koleraepidemi, der holder byen i et jerngreb.
N?sten 200 ?r senere er pr?stens sirlige h?ndskrift i kirkebogen del af det datamateriale, som g?r det muligt at kortl?gge de mest d?delige epidemier i 1800-tallets Danmark.
Pr?stens notater er blevet til et vigtigt stykke epidemihistorie og kan m?ske endda hj?lpe os med at forst? fremtidens sygdomsudbrud. Mon han selv havde forestillet sig det dengang?
Kirkeb?ger og historiske epidemier
Til enhver kirke i Danmark h?rer der en samling af kirkeb?ger, som er registre over enhver d?b, begravelse og vielse, der har fundet sted i kirkens sogn.
Hvorn?r danske pr?ster f?rst begyndte at f?re kirkebog er uvist, men den ?ldste bevarede kirkebog stammer fra Hjordk?r sogn i S?nderjylland og g?r tilbage til 1573.
I 1645 blev pr?sterne p?lagt at f?re kirkebog, men op gennem 1600- og 1700-tallet var det op til pr?sten selv at bestemme, hvordan han gjorde det.
Ved en reform i 1814 udstak staten retningslinjer for, hvordan kirkebogen skulle f?res.
Alle kirkeb?ger fik det samme layout, og pr?sterne skulle nu notere hver d?b, begravelse, vielse, konfirmation, til- og fraflytning fra sognet.
Fordi layoutet og informationer blev str?mlinet, har det v?ret muligt at transskribere alle begravelser (og dermed ogs? d?dsfald) i Danmark op gennem 1800-tallet.
Det er p? baggrund af disse kirkeb?ger, at vi har unders?gt de n?sten fire millioner d?dsfald, der fandt sted i Danmark fra omkring 1814 til 1915.
Vores arbejde giver et overblik over alle st?rre epidemier og mortalitetskriser (periode med us?dvanligt mange d?dsfald) i Danmark i l?bet af 1800-tallet og er netop blevet accepteret til udgivelse i det videnskabelige tidsskrift ‘American Journal of Epidemiology’.
Fra tragedie til statistik
Med lidt under fire millioner d?dsfald over hundrede ?r fordelt p? n?sten 2.000 kirkesogne, er der nok at tage fat p?.
Som udgangspunkt har vi inddelt landet geografisk.
Amterne, der blev nedlagt i 2007, var et godt udgangspunkt, da deres geografiske gr?nser n?sten var u?ndrede hen over de hundrede ?r, vi unders?gte.
Med undtagelse af de dele af S?nderjylland, som Danmark m?tte afst? efter krigen i 1864, naturligvis.
Ved at se p? alle d?dsfald i et helt amt ad gangen var vi i stand til at se, hvordan d?delige sygdomsudbrud kom og gik p? tv?rs af landet og endda statistisk vurdere, om antallet af d?dsfald var h?jere eller lavere i en periode end normalt.
For at kunne beregne om d?deligheden er h?jere, end man ville forvente, alts? om der er overd?delighed, s? skal man f?rst finde en god m?de at vurdere, hvor mange d?dsfald der var sket, hvis der ikke havde v?ret nogen epidemier.
De mest d?delige kriser
Efter at have beregnet baggrundsd?deligheden, alts? hvor mange der ville v?re d?de, hvis der ikke havde v?ret en epidemi, ser vi nogle tydelige ‘peaks’ mellem 1814 og 1915, hvor d?deligheden er h?jere, end hvad man havde forventet.
P? figuren herunder ser du d?deligheden for hele Danmark i 1850’erne som et eksempel.
Her kan vi genkende koleraudbruddet i 1853, der tydeligt sender antallet af d?dsfald i vejret.
Nye kriser dukker frem i dataet
De allerst?rste mortalitetskriser for hele Danmark er velkendte fra historieforskningen og springer i ?jnene med det samme, n?r vi ser p? den samlede periode fra 1814 til 1915:
Kolera i 1853 og 1857, influenza i 1892 og 1900 og en serie af d?delige sensommer-epidemier p? Sj?lland og Lolland-Falster i ?rene 1826 til 1832.
I figuren herunder har vi zoomet lidt ud, s? man kan se alle 100 ?r.
Zoomer vi ind, dukker andre kriser dog ogs? op:
En d?delig periode i Nordjylland ses i de f?rste m?neder af 1858, og for Thisted Amt er det endda den mest d?dbringende epidemi, de oplevede i hele perioden.
Ved at se n?rmere p? alderen af dem, der d?de i perioden, kan vi g? et spadestik dybere og finde ?rsagen bag.
Signaturen fra en epidemi
Under en stor epidemi d?r der somme tider flere i alle aldre, men nogle sygdomme er v?rre eksempelvis for b?rn.
Her kan alderssammens?tningen af d?deligheden fungere som et fingeraftryk, der vidner om hvilken sygdom, der har v?ret p? spil, hvis vi ikke har data for d?ds?rsager.
For Thisted Amt i 1858 ser vi, at overd?deligheden blandt b?rn mellem 1 og 14 ?r udg?r 88 procent af al overd?delighed i perioden.
Der ses ogs? overd?delighed i de n?rliggende Viborg og Aalborg amter, hvor 1- til 14-?rige begge steder udg?r 83 procent af overd?deligheden.
B?de timingen og den ens alderssammens?tning tyder p?, at der her sandsynligvis er tale om en epidemi, der spredtes p? tv?rs af amtsgr?nserne.
Et kig i de historiske kilder – aviser og embedsl?gernes ?rlige rapporter til det Kongelige Sundhedskollegium (Sundhedsstyrelsens forg?nger) – giver endda et konkret bud:
Kilderne beskriver nemlig, at der i starten af 1858 var en s?rligt slem epidemi af skarlagensfeber i Jylland.
Da skarlagensfeber i dag is?r rammer b?rn, kan det godt forklare overd?deligheden blandt b?rnene, som vi observerer.
Vi kan derfor notere os, at overd?deligheden i de nordjyske amter i 1858 h?jst sandsynligt skyldes skarlagensfeber.
Det store overblik
Med vores beregninger finder vi 418 afgr?nsede perioder, hvor der p? amtsniveau ses overd?delighed p? mere end 50 d?dsfald.
Selvom st?rstedelen skyldes udbrud af smitsomme sygdomme, optr?der d?dsfald i forbindelse med de slesvigske krige ogs?.
Derfor omtaler vi de 418 perioder som mortalitetskriser, alts? perioder med us?dvanligt mange d?dsfald, hvilket d?kker over b?de epidemier, krigshandlinger og andre ?rsager.
Ved at se p? hvilke aldersgrupper der blev v?rst ramt under en mortalitetskrise, fandt vi, at de forskellige sygdomme havde bestemte aldersm?nstre.
Disse ‘fingeraftryk’ som sygdommene havde sat i alderssammens?tningen, gjorde os i stand til at knytte flere mortalitetskriser sammen til nogle kategorier.
Sammen med historiske kilder og overvejelser om geografi, s?sonbetonethed (?ndringer, der sker p? bestemte tidspunkter af ?ret p? grund af s?sonerne) og timing (eksempelvis kriser der f?lger hinanden inden for f? uger) kunne vi til sidst pege p? de ?rsager, der sandsynligvis var skyld i en stor del af den overd?delighed, vi fandt i 1800-tallet.
Herunder kan du se et interaktivt overblik over de 418 kriser. I de tilf?lde hvor vi har kunnet identificere en formodet ?rsag, st?r denne ogs? angivet.
OBS: Du f?r bedst overblik over grafen fra en computersk?rm. Bruger du en mobil, kan du scrolle til h?jre p? grafen for at udforske den.
Hvor d?de flest og af hvad?
Flere af kriserne kan k?des sammen med hinanden, ligesom eksemplet med skarlagensfeber i Nordjylland der optr?der i flere amter p? samme tid.
Dette giver os et overblik over den samlede d?delighed af de st?rste epidemier i 1800-tallet, hvilket kan ses i tabellen herunder.
Der er mere at fort?lle
Vores beregninger g?r det muligt at give et bud p?, hvilke epidemier der fandt sted i 1800-tallet.
Det kan p? sigt hj?lpe os til bedre at forst? de sygdomme, der var skyld i s? mange d?dsfald.
De metoder, vi har brugt, kan ogs? bruges i moderne d?delighedsdata: I omr?der, hvor d?ds?rsager ikke systematisk bliver registreret, kan overd?delighedsberegninger som vores hj?lpe med at vurdere, hvilke aldersgrupper der er mest udsat under en d?delig epidemi.
De 418 kriser d?kker hver is?r over begivenheder, hvor lokalsamfund har oplevet tragedier, der har haft betydning for deres liv.
Selvom vi her kan give et bud p?, hvilke sygdomme der ligger til grund for det, kan historieforskningen bedre beskrive de pr?cis forl?b i lokalsamfundene ud fra det historiske kildemateriale.
Nyttig viden ved fremtidige pandemier
Konkret viden om sygdomsforl?bene lokalt kan ogs? komme epidemiologien til gode. For selvom vi eksempelvis kan vurdere, at skarlagensfeber formentligt var skyld i mange d?dsfald i Nordjylland i 1858, mangler vi stadig at forst?, hvordan den spredte sig, og hvorfor kun Jylland blev ramt.
For de andre epidemier i 1800-tallets st?r lignende sp?rgsm?l ogs? stadig ?bne.
Fremtidig forskning p? tv?rs af epidemiologi, historie og statistik kan m?ske v?re n?glen til at forst?, ikke bare de historiske sygdomme, men ogs? dem vi k?mper med den dag i dag.
Hvis vi i fremtiden st?r over for en pandemi af en ny variant af en gammel sygdom, s? har vi brug for alle de erfaringer med sygdomsbek?mpelse, som vi kan finde – uanset om de kommer fra topmoderne forskning, historiske aviser eller fra de h?ndskrevne opg?relser fra en 200 ?r gammel kirkebog.