Barndomsforsker: Vi b?r lytte mere til b?rn
P? sin Instagram-profil kalder Sarah Alminde sig for ’barndomsforsker’, og n?r hun taler, m?rker man tydeligt, at forskningen i b?rns liv er mere end et professionelt virke for hende. Det er et kald.
Sarah er postdoc ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv p? 兴发娱乐官网手机版客户端 Universitet. Hun forsker blandt andet i b?rneperspektiver, og hvordan vi som samfund kan blive bedre til at inddrage b?rn og unge i beslutninger, der vedr?rer deres liv.
”Allerede i min studietid var jeg optaget af b?rns position i samfundet. For b?rn og unge er underprioriterede i ulighedsforskningen. Ting som k?n, etnicitet og klasse er prioriteret langt h?jere, og mange tager det som en selvf?lge, at b?rns perspektiver er mindre v?rd, og at de er mindre p?lidelige,” siger hun.
Sarah Alminde er optaget af, hvordan vi som samfund bliver bedre til at lytte til b?rn – is?r n?r der er konflikter, og barnet har det sv?rt.
”Hvad vil det egentlig sige at lytte til b?rn? Og hvordan positionerer vi b?rn som nogen, der er vigtige at lytte til? Det kr?ver meget af de voksne omkring barnet, som jo ofte tror, de har svarene og l?sningerne. For reelt at lytte skal man v?re ?ben og have blik for det enkelte barn,” fort?ller hun.
Mere magt til b?rnene
Et af de forskningsprojekter Sarah arbejder p? har titlen ’Styrket b?rneinddragelse’. Her samarbejder hun og RUC-kolleger med Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), som h?ndterer sager, som handler om familien i bred forstand. Det handler kort sagt om at finde de l?sninger, der er bedst for hver enkelt familie.
”Noget af det, vi kan se i skilsmissesager, er, at b?rns hverdagsliv som deles mellem to hjem, bliver ret komplekst. Barnet skal forholde sig til forskellige steder, regler og relationer, hvor barnet er eneste bindeled mellem de forskellige sammenh?nge,” siger hun.
Sarah Alminde forklarer, at det familieretlige system ikke altid har fokus p? denne kompleksitet for barnet, og de problemer den kan medf?re.
”B?rn bliver ofte fanget i en konfliktfyldt situation mellem flere parter. Men det, som b?rn ogs? er optaget af, er, hvordan de bedst f?r hverdagslivet til at fungere. Det vil sige, hvordan f?r jeg tid til mine fritidsaktiviteter og venner og den slags,” siger hun.
RUC-forskeren mener, at det er vigtigt, at man p? det familieretslige felt bliver bedre til at styrke b?rns ret til at f? h?rt deres perspektiv og til at f? indflydelse i s?danne sager.
”Selv fagprofessionelle er ikke altid i stand til at forst? og lytte til b?rns perspektiver. Som voksen har man jo en enorm definitionsmagt i samtalen – det vil sige, hvad skal vi tale om, og hvordan skal vi tale om det? Psykologer og andre professionelle har jo ogs? st?rke idéer om, hvad det gode b?rneliv er, og det er ikke fordi, de ikke skal bruge deres viden. De skal blot have mere fokus p? at kigge p? – og lytte til – det enkelte barn,” siger hun.
Sarah Almindes forskning
- Under sin ph.d. fokuserede Sarah Alminde p? begrebet Childism – et begreb formuleret af den amerikanske professor John Wall, som betyder, at b?rn og unge har samme rettigheder som alle andre.
- Sarahs nuv?rende forskning omhandler styrket b?rneinddragelse i det familieretlige system og har fokus p? sammenh?ngen mellem b?rns hverdagsliv og praksis i Familieretshuset.
- I et kommende forskningsprojekt skal Sarah Alminde unders?ge magtanvendelse i forbindelse med b?rneomsorg. I projektet vil forskerne unders?ge gr?nses?tning og tvang i plejefamilier, b?rnepsykiatrien, d?gninstitutioner og specialskoler.
Lige er ikke altid bedst
I forbindelse med sin forskning har Sarah v?ret en del i medierne – is?r ang?ende debatten om de s?kaldte syv-syv-ordninger, hvor fraskilte par har b?rnene boende syv dage hver p? skift.
Stemmer i debatten argumenterede for, at en lige samv?rsordning b?r v?re standarden, n?r der skal fasts?ttes samv?r i skilsmissesager. Men Sarah Alminde fremf?rte – blandt andet i Information – at et godt b?rneliv ikke kan reduceres til dage, der deles lige over.
”Efter et brud mellem for?ldrene har barnet ret til og behov for at blive h?rt, f?r der tr?ffes beslutninger. Men som nyskilt for?ldre kan det v?re rigtig sv?rt at tr?de ud af sine egne f?lelser i den proces, og der er nogle normer om, at syv-syv er den rigtige og mest fair model. For mange b?rn vil 7-7 v?re en god l?sning, men det er ogs? en kr?vende l?sning, og den fungerer ikke for alle,” siger hun.
Sarah Alminde mener ikke, vi skal frem til én model, der fungerer som standard.
”Det er et emne, hvor der er mange f?lelser med. Og jeg har oplevet at f? h?rd kritik og vrede mails og beskeder p? sociale medier. Det kan v?re overv?ldende, fordi jeg jo mener, at jeg blot kommer med et fagligt indspark,” fort?ller hun.
Sarah Alminde mener, at hun er forpligtet til at deltage i debatten, selvom den til tider kan v?re h?rd.
”N?r vi sidder her p? RUC med en hel masse viden p? et omr?de, synes jeg, vi har et ansvar for at bringe det ind i den offentlige samtale. Vi skal s?rge for at f? nuancerne med. At mange b?rn kan have det godt i en syv-syv-ordning betyder ikke, at det er rigtigt for alle,” siger hun.
Hun understreger, at forskningen viser, at b?rn kommunikerer p? mange forskellige m?der.
”Man skal bruge andre metoder for at f? de helt sm? b?rns perspektiver med – blandt andet via flere observationer og m?ske bes?ge dem derhjemme. B?rns perspektiv kan jo ogs? ?ndre sig – fx n?r de bliver teenagere eftersp?rger de ofte mere fleksible ordninger,” siger hun.
Stridende b?rnesyn
RUC-forskeren understreger, at hun s?tter pris p? debatten, som hun mener er vigtig for at udvikle b?rnesynet i Danmark.
”Det skal jo ikke v?re et ekkokammer, hvor jeg kun taler med folk, der er enige med mig. Udviklingen g?r heller ikke entydigt én vej. Der er bev?gelser, som g?r i retning af styrket b?rneinddragelse og andre, som g?r imod,” siger hun.
If?lge Sarah Alminde er blandt andet Barnets Lov, som styrker b?rns rettigheder, et skridt i den rigtige retning. Men hun ser ogs? tiltag, der tr?kker modsat.
”Voksenansvarsloven, som netop er vedtaget, l?gger op til, at voksne i fx plejefamilier og p? institutioner skal have yderligere bef?jelser over b?rn. For mig at se g?r det imod behovet for, at vi lytter mere til b?rn og tager deres perspektiver alvorligt,” siger hun.
Hun mener, at s?danne love og tiltag bunder i en form for modreaktion p? den udvikling, der har fundet sted.
”Der sker ofte noget, n?r nogen skal afgive privilegier – som fx for?ldre og fagpersoner. S? kan der komme en modbev?gelse. Men selvom den muligvis kommer med gode intentioner i forhold til at beskytte b?rn, kan den stadig v?re problematisk,” slutter hun.